Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

32 Grundtræk af Husdyrenes Bygning og Liv. Drøvtyggernes og Svinets Klove samt Rovdyrenes Kloer ere lignende Dan- nelser som Hovene, men asvige fra dem i Henseende til Formen. c. Hornene hos Drøvtyggerne dannes fra den Hud, der beklæder Horn- tappene, og have samme Form som disse; snart ere de simpelt buekrummede (i Regelen hos Oksen og Geden samt ofte hos Faaret), snart ere de spiral- förmige (af og til hos Faaret). Hornene bestaa af et med Dyrets Alder tiltagende Antal Hornskeder, der ligge inden i og slutte tæt til hverandre, saa at de fuldstændig udfylde Spidserne af Hornene. Disses Vækst i Længde og Tykkelse sker ved Dannelsen af det ene tynde „Hornkræmmer- hus" inden i det andet; de ældre Hornfleder flydes længere og længere frem af de yngre, og da deres Forbindelse med Huden ved Grunden af Horntappen derved sprænges, kommer Hornenes Overflade til at vise en fin Tværstribning*); desuden er Hornets Over- flade fint stribet paa langs. Sporerne paa Hønsefuglenes Mellemfodben ere lignende Dannelser som Hornene. d. Hudens Kirtler kaldes Fedtkirtler og Svedkirtler. Fedtkirtlerne (Fig. 16, 3) ere drueklaseformige og ligge temmelig overfladeligt; deres Produkt, Hudtalgen, udgydes i Haarscekkene, overtrækker Haarene og bidrager der- ved til, at de kunne sky Vandet. Det udvendige Lag af Hornet paa Hoven og de til- svarende Horndannelser er overtrukket med en lignende fedtet Masse, der beflytter mod Udtørring. Svedkirtlerne (Fig. 16, 1 og 2) ere dannede som nogleformigt oprullede Ror, der ligge i Dybden af Lcederhuden eller i det under denne værende Bindevæv. De afsondre en Vcedfle, Sveden, der udgydes paa Hudens Overflade. Her fordamper Vandet og bidrager derved til Legemets Afkøling, som er nodvendig, for at dets Varmegrad ikke flat blive for hoj; men i ovrigt er Sveden nærmest et Afsondringsprodukt, der inde- holder forbrugte, dels uorganiske, dels organifle Stoffer, som ere opløste i Svedens Vand. Hos Fuglene findes der i Huden kun et Par Kirtler, Halekirtlerne; de ligge paa Oversiden af Halen, og deres olielignende Fedt indgnider Dyret paa Fjerene ved Hjælp af Ncebbet. HI. ForLsfelsesred skaberne. Fordsjelsesredflaberne tjene til Optagelse af Fsden og til en saadan Be- handling af dens Bestanddele, at disse kunne opsnges i Blodet. Med dette fores de saa rundt i Legemet og afgives til Organerne, hvor de erstatte det Stofforbrng, der finder Sted ved disses Virksomhed. Tilsammentagne ere Fordojelsesorganerne formede som en Kanal, der paa visse Steder er for- synet med Udvisninger, i hvilke Foderdelene opholde sig i længere Tid for at underkastes en særlig grundig Behandling. De forflellige Afsnit af For- dsjelseskanalen hos Pattedyrene kaldes: Mund, Spiseror seller Mavepibe), Mave, Tyndtarm og Tyktarm; denne sidste bestaar atter af Blindtarmen, Stortarmen og Endetarmen. De enkelte Afsnits Storrelse, Form og Leje er til Dels forskellig hos de forskellige Husdyr, og til hvert slntte sig særlige Kirtler, hvis Afsondringer, Fordojelsesvcedskerne, tilblandes Fsden *) Angaaende Dannelsen af de saakaldte Aarringe paa Oksens Horn henvises til Husdyrlcerens særlige Del.