Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Grundtræk af Husdyrenes Bygning og Liv.
Drøvtyggernes og Svinets Klove samt Rovdyrenes Kloer ere lignende Dan-
nelser som Hovene, men asvige fra dem i Henseende til Formen.
c. Hornene hos Drøvtyggerne dannes fra den Hud, der beklæder Horn-
tappene, og have samme Form som disse; snart ere de simpelt buekrummede
(i Regelen hos Oksen og Geden samt ofte hos Faaret), snart ere de spiral-
förmige (af og til hos Faaret).
Hornene bestaa af et med Dyrets Alder tiltagende Antal Hornskeder, der ligge
inden i og slutte tæt til hverandre, saa at de fuldstændig udfylde Spidserne af Hornene.
Disses Vækst i Længde og Tykkelse sker ved Dannelsen af det ene tynde „Hornkræmmer-
hus" inden i det andet; de ældre Hornfleder flydes længere og længere frem af de yngre,
og da deres Forbindelse med Huden ved Grunden af Horntappen derved sprænges,
kommer Hornenes Overflade til at vise en fin Tværstribning*); desuden er Hornets Over-
flade fint stribet paa langs.
Sporerne paa Hønsefuglenes Mellemfodben ere lignende Dannelser som Hornene.
d. Hudens Kirtler kaldes Fedtkirtler og Svedkirtler.
Fedtkirtlerne (Fig. 16, 3) ere drueklaseformige og ligge temmelig overfladeligt;
deres Produkt, Hudtalgen, udgydes i Haarscekkene, overtrækker Haarene og bidrager der-
ved til, at de kunne sky Vandet. Det udvendige Lag af Hornet paa Hoven og de til-
svarende Horndannelser er overtrukket med en lignende fedtet Masse, der beflytter mod
Udtørring. Svedkirtlerne (Fig. 16, 1 og 2) ere dannede som nogleformigt oprullede
Ror, der ligge i Dybden af Lcederhuden eller i det under denne værende Bindevæv. De
afsondre en Vcedfle, Sveden, der udgydes paa Hudens Overflade. Her fordamper Vandet
og bidrager derved til Legemets Afkøling, som er nodvendig, for at dets Varmegrad ikke
flat blive for hoj; men i ovrigt er Sveden nærmest et Afsondringsprodukt, der inde-
holder forbrugte, dels uorganiske, dels organifle Stoffer, som ere opløste i Svedens Vand.
Hos Fuglene findes der i Huden kun et Par Kirtler, Halekirtlerne; de ligge
paa Oversiden af Halen, og deres olielignende Fedt indgnider Dyret paa Fjerene ved
Hjælp af Ncebbet.
HI. ForLsfelsesred skaberne.
Fordsjelsesredflaberne tjene til Optagelse af Fsden og til en saadan Be-
handling af dens Bestanddele, at disse kunne opsnges i Blodet. Med dette
fores de saa rundt i Legemet og afgives til Organerne, hvor de erstatte det
Stofforbrng, der finder Sted ved disses Virksomhed. Tilsammentagne ere
Fordojelsesorganerne formede som en Kanal, der paa visse Steder er for-
synet med Udvisninger, i hvilke Foderdelene opholde sig i længere Tid for at
underkastes en særlig grundig Behandling. De forflellige Afsnit af For-
dsjelseskanalen hos Pattedyrene kaldes: Mund, Spiseror seller Mavepibe),
Mave, Tyndtarm og Tyktarm; denne sidste bestaar atter af Blindtarmen,
Stortarmen og Endetarmen. De enkelte Afsnits Storrelse, Form og Leje er
til Dels forskellig hos de forskellige Husdyr, og til hvert slntte sig særlige
Kirtler, hvis Afsondringer, Fordojelsesvcedskerne, tilblandes Fsden
*) Angaaende Dannelsen af de saakaldte Aarringe paa Oksens Horn henvises til
Husdyrlcerens særlige Del.