Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 De dyriske Redskabers Form, Lejeforhold og Virksomhed. og tjene til dens Omdannelse. Hosstaaende Billeder (Fig. 22—27) skulle lette Forstaaelsen og fuldstændiggsre efterfslgende kortfattede Bestrivelse af de forflellige Afsnit af Fordsjelseskanalen hos vore Husdyr. a. Munden eller Mundhulen, hvor Foden forst gores til Genstand for Behand- ling, begrænses af Kæberne med de deri indkilede Tænder; dens Loft kaldes Ganen; den udfyldes til Dels af Tungen, et meget muskelrigt, med fremtrædende Folesans begavet Organ, der stottes af en Række sammenkædede, tynde Ben. Gennem Svælget staar Mundhulen i Forbindelse med Spiseroret og gennem Luftrorshovedet og dettes Fortsættelse, Luftroret, med Lungerne. Den Slimhinde, der beklæder Mundhulens samt Kindernes og Læbernes Inderside, afsondrer en sej Slim, der blandes med den Voedfke, Spyttet, som dannes i Spytkirtlerne og gennem særlige Kanaler udgydes i Mundhulen. De største af Spytkirtlerne, Orespyt- kirtlerne og Kæbespytkirtlerne ere anbragte henholdsvis mellem og bag ved Underkcebebenene. b. Spiseroret eller Mavepiben er den Kanal, der forer fra Svælget til Maven; paa Vejen dertil passerer det Halsens Understade bag ved Luftroret samt Brysthulen oven over Hjertet og imellem Lungerne. Forinden sin Over- gang i Maven gennemborer det Mel- lemgulvet, som udstiller Bryst- fra Baglivshulen. Spiserorets Jndmun- dingssted i Maven kaldes Mave- munden. Fig. 22. Faaremave. (Efter Chauveau.) S. Spiserpret. V. Bommen. N. Netmaven. B. Blad- maven (aabnet i sin Merste Boeg). L. LMen. G. Galde- larmen. ben, bred som som c. Mavens Bygning er simplest hos Rovdyrene (se Fig. 26), hvor navnlig i sin hojre Del, ligner en Tarm. Hos Hesten har Maven, er forholdsvis meget lille, Form en aflang, mod begge Ender snæver Sæk; til venstre staar den — ligesom hos de andre Huspattedyr — i Forbin- delse med Spiseroret, til hojre gennem den saakaldte Portnera åbning med Tyndtarmen. Til venstre for Mavemunden danner den en Udposning, Blindsækken. Svinets Mave ligner en Del Hestens, men Blindscekken er betydelig ftørre; derved kommer Svinemaven til at danne en Overgang fra de nævnte Dyrs saakaldte enkelte Mave til Drov- . tyggernes sammensatte Mave (Fig. 22); dennes venstre Del er nemlig meget stærkt udviklet og bestaar af 3 Formaver: Vom, Netmave og Bladmave; den hojre, 4. Afdeling af Drovtyggermaven kaldes Loben og svarer til den enkelte Maves hojre Afsnit. Slimhinden i Formaderne er ejendommelig formet; i Vommen er den forsynet med en Masse tætsiddende Smaaforlcrngelser, i Netmaven bestaar den af netformigt ordnede, fremspringende Lister, i Bladmaven har den Form som en Mængde paa Hojkant stillede, bladlignende Folder af forflellig Størrelse, men med regelmæssig Ordning. Neden under de fri Rande af Bladene, som ere forsynede med smaa Stimhindeforlængelser, er der i Bladmaven en Kanal, der forer til Loben (se Fig. 22). I den oberste Vceg af Formatten, langs Grænsen mellem Vom og Netmave findes endelig en, af to tykke