Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Grundtræk af Husdyrenes Bygning og Liv.
Folder begrænset, nedadtil aaben Halvkanal, Bollerenden; denne danner en Slags
Fortsættelse af Mavepiben og fører hen til det Sted, hvor Netmaven indmunder i
Bladmaven.
Hos alle Huspattedyrene (med Undtagelse af Rovdyrene) er Mavens venstre Del
temmelig bleg og kirtelfri; den hojre Afdeling er derimod mere eller mindre morkt
farvet og indeholder i sin Vceg forskellige Slags Mavesaftkirtler.
d. Tyndtarmen udgor en lang, forholdsvis snæver Kanal; den Del, der ligger
nærmest Maven, kaldes Galdetarmen, og her indmunde Udforingsgangene fra de to
store, uden for Tarmen liggende Kirtler, Leveren og Bugspytkirtelen; den forste
ligger bag Mellemgulvet, til hojre for Maven, den sidste bag Maven. Naar undtages
Hesten, ere Husdyrene forsynede med en, uden for Tarmen liggende, Galdeblære, i
hvilken Leverens Produkt (Galden) samles, inden det udgydes i Tarmen. Tyndtarmens
Fig. 23. Hestens Indvolde, sete fra hojre Side. (En Del af Stortarmen og Tynd-
tarmen er trukken uden for Bughulen.) (Efter Chauveau.)
A. Spiseror- B. Mavens Wre Del. C. Tyndtarmen. D. Blindtarmen. E. Begyndelsen af Stortarmen.
F, G, H. Stortarmslyngens nederste Gren. I. Overgangen mellem dens nederste og øverfte Gren 3, K, L.
dens pverste Gren. M. Enden af Stortarmen. N. Endetarmen. O, P. Krxset. U. Urinblæren.
Slimhinde er forsynet med smaa, tcetstaaende Kirtler, som afsondre Tarmsaft, men
især udmærker den sig ved sine smaa, talrige Forlængelser, Tarmtrcevlerne, som, paa
Grund af deres særlige Bygning, og fordi de forstørre Slimhindens Overflade, spille en
fremtrædende Rolle ved Opsugningen af de fordojede Dele af Foden. Tarmtrcevlernes
Vægge bestaa af et Lag, i begge Ender aabne, Celler; inden for disse ligger et teet Net
af fine Aarer samt smaa Længdemuskler, og inderst sindes en Kanal; denne udgor Be-
gyndelsen til de saakaldte Mælkekar, et Navn, der stammer fra, at deres Indhold er
mælkelignende. Mælkekarrene udgore atter Grene af den Kanal, der kaldes Bryst-
gangen (se senere). Tarmtrævlerne forholde sig som smaa Svampe, der ere dyppede i
den Vcedste, som indeholder Fodens fordojede Stoffer; naar de have suget sig fulde,
presse deres Muskler Indholdet over i Blod- og Mcelkekarrene.
Tyndtarmens Længde er meget vekslende, men staar i det hele taget i omvendt
Forhold til Fodens Letfordojelighed. Dette ses ikke alene ved Sammenligning af de for-
skellige Husdyr, — Rovdyrenes Tyndtarm er saaledes betydelig kortere end Hestens,