Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
34 Grundtræk af Husdyrenes Bygning og Liv. Folder begrænset, nedadtil aaben Halvkanal, Bollerenden; denne danner en Slags Fortsættelse af Mavepiben og fører hen til det Sted, hvor Netmaven indmunder i Bladmaven. Hos alle Huspattedyrene (med Undtagelse af Rovdyrene) er Mavens venstre Del temmelig bleg og kirtelfri; den hojre Afdeling er derimod mere eller mindre morkt farvet og indeholder i sin Vceg forskellige Slags Mavesaftkirtler. d. Tyndtarmen udgor en lang, forholdsvis snæver Kanal; den Del, der ligger nærmest Maven, kaldes Galdetarmen, og her indmunde Udforingsgangene fra de to store, uden for Tarmen liggende Kirtler, Leveren og Bugspytkirtelen; den forste ligger bag Mellemgulvet, til hojre for Maven, den sidste bag Maven. Naar undtages Hesten, ere Husdyrene forsynede med en, uden for Tarmen liggende, Galdeblære, i hvilken Leverens Produkt (Galden) samles, inden det udgydes i Tarmen. Tyndtarmens Fig. 23. Hestens Indvolde, sete fra hojre Side. (En Del af Stortarmen og Tynd- tarmen er trukken uden for Bughulen.) (Efter Chauveau.) A. Spiseror- B. Mavens Wre Del. C. Tyndtarmen. D. Blindtarmen. E. Begyndelsen af Stortarmen. F, G, H. Stortarmslyngens nederste Gren. I. Overgangen mellem dens nederste og øverfte Gren 3, K, L. dens pverste Gren. M. Enden af Stortarmen. N. Endetarmen. O, P. Krxset. U. Urinblæren. Slimhinde er forsynet med smaa, tcetstaaende Kirtler, som afsondre Tarmsaft, men især udmærker den sig ved sine smaa, talrige Forlængelser, Tarmtrcevlerne, som, paa Grund af deres særlige Bygning, og fordi de forstørre Slimhindens Overflade, spille en fremtrædende Rolle ved Opsugningen af de fordojede Dele af Foden. Tarmtrcevlernes Vægge bestaa af et Lag, i begge Ender aabne, Celler; inden for disse ligger et teet Net af fine Aarer samt smaa Længdemuskler, og inderst sindes en Kanal; denne udgor Be- gyndelsen til de saakaldte Mælkekar, et Navn, der stammer fra, at deres Indhold er mælkelignende. Mælkekarrene udgore atter Grene af den Kanal, der kaldes Bryst- gangen (se senere). Tarmtrævlerne forholde sig som smaa Svampe, der ere dyppede i den Vcedste, som indeholder Fodens fordojede Stoffer; naar de have suget sig fulde, presse deres Muskler Indholdet over i Blod- og Mcelkekarrene. Tyndtarmens Længde er meget vekslende, men staar i det hele taget i omvendt Forhold til Fodens Letfordojelighed. Dette ses ikke alene ved Sammenligning af de for- skellige Husdyr, — Rovdyrenes Tyndtarm er saaledes betydelig kortere end Hestens,