Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Fjerkræet og Kaninen. 342 Selvfølgelig er man kun sikker paa at faa Mg af de udsøgte Avlsdyr, naar disse gaa for sig selv. Som Regel spærres de derfor i en Fold; men dette er uheldigt, hvis denne Plads ikke er af betydelig Udstrækning. Hons skulle i Parringstiden have Bevægelse, og det uheldige Udfald as Rugninger med Raceæg hidrører meget ofte fra, at ved- kommende Avlsdyr have været for indespærrede. Bedre er det derfor at indespærre den øvrige Besætning og lade Avlsdyrene gaa i Frihed; det giver et midlertidigt Tab i Æg- lægningen, men betaler sig paa Afkommet. Afspærringen behøver heller ikke at tage lang Tid. 10 Tage maa hengaa ester Adstillelsen, for Æggene kunne tages til Rugeæg. Saa samler man saa mange, man har Brtlg for, og helst lader man hele Aarets Rug- ning besorge paa een Gang, hvis dette lader sig gore. Kyllinger, som skulle tillægges, bor helst fremkomme i April. Afspærringen kan altsaa begynde forst i Marts og ophore ved Udgangen af samme Maaned. Rugeæg maa ikke gerne bruges over 12—14 Dage gamle. Hvert Sæt, der lægges under en Hone, bor bestaa af lige gamle 8Eg. Til Rugere kunne Kochins og Bramas anbefales, ligeledes unge Kalkuner, der have det Fortrin, at man ved at sætte dem i en lukket Kurv med et Par Æg og holde dem der i en Uges Tid og ved regelmæssig at tage dem ud og fodre dem en Gang om Dagen kan tvinge dem til at ruge, naar man vil (dog ikke, hvis deres egen Lægning er for Haanden). Rugereden maa staa morkt, stille og tørt; dog kan Torheden blive for stor og bevirke, at Hinden under Æggets Skal bliver fej, saa at Kyllingen ikke kan saa Hul paa den, men dor fuldt udviklet i Ægget. En tyk, frisk Græstorv paa Bunden af Reden kan anbefales. Rugningen varer 21 Dage; hver Dag fodres Ragerne til regelmæssig Tid, helst om Morgenen, og Rederne efterses og renses, om fornødent. Fodringen bestaar i Brod og Korn, kun en Gang imellem lidt Gront. Paa den 20de Dag lægger man alle Æggene 5 Minutter i varmt Vand, der holder 32° R., derpaa lægges de alter i Rederne. Paa den 21de Dag lader man Rugerne fuldstændig i Ro. Efter Kyllingernes Fremkomst renser man Rederne, men sætter Dyrene paa dem igen; Kyllingerne maa ikke fodres for 24 Timer ester Fodselen*). Kyllingernes forste Foder er hakkede haardkogte Mg og smuldret gammelt Hvede- brod, kun lidt ad Gangen, men 6—8 Gange om Dagen; Mælk er dem gavnlig. De maa ikke faa mere ad Gangen, end de straks fortære; Foden, navnlig Mælken, maa ikke blive staaende hos dem; thi syrner den, dræber den dem som Gift. 4 Dage gamle faa de tillige Gryn, helst Boghvede- og Havregryn, samt hakket kogt Kod og Gront, Salat og Spinat. Efter den forste Uges Forlob faa de Hirse- og Kanariefro, en Gang imelleni lidt Hampesro; Æggene falde bort. Naar de ere 14 Dage gamle, giver man dem Boghvede, et fortrinligt Kyllingefoder, som bruges meget i Frankrig, men forholdsvis lidt hos os. De kunne nu nojes ined 4 Fodringer daglig. For de ere omtrent 1 Maaned gamle, skulle de ikke have helt Korn; men derefter kunne de fodres sammen med de ovrige Hons, dog vedblivende 4 Gange om Dagen. Til ftørre Kyllinger afgiver det paa Fabrikken „Grand Danois" ved Hellerup fabrikerede Hønsefoder, udrort med kogende Vand og blandet med et lige saa stort Kvantum Bygstraa, et fortrinligt Næringsmiddel, ligeledes Tykmælk, udrort med Bygskraa og Hvedeklid til en fast Grod. *) Kunstig Rugning ved Hjælp af Rugemaskiner bruges meget i Udlandet, hvor et Utal af forflellige Maskiner eksistere. Her til Lands bruges kunstig Rugning ikke meget, og den kan kun svare Regning, hvor flere Hundrede Kyllinger flulle udruges om Aaret. Alfr. Lagergrens Maskine(Adr. Rosehill, Partilled pr. Goteborg) er den mest brugte her. Et danfl Fabrikat haves af Frk. Trap-Thygesen, Damgaard pr. Fredericia, og af Skuespiller I. Nielsen, Aarhus. Kunstig udrugede Kyllinger maa opklcekkes ved en kunstig Kyllingemoder. Prisen for disse to Apparater, beregnet til ca. 150 Mg, er henved 200 Kr.