Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

H Mene. 343 Kyllingerne maa helst straks anden Dagen sættes i det fri. Er det for koldt eller regnfuldt, holdes de inde, dog ikke længere end nødvendigt. I de forste Dage maa man passe, at de ikke faa Regn eller lobe i dugvaadt Græs. De bor overnatte i et Rum for sig selv (uden Sid destænger), og kan man skaffe dem en tilstrækkelig stor Kyllingegaard med Græs og Buste, er dette dem gavnligt. Naar de ere tre Maaneder gamle, stilles de ester Kønnene, idet de uuge Høner sættes sammen med ben øvrige Besætning, medens Hanerne blive i den tidligere Kyllingegaard. Fra 4 Maaneders Alderen as passer man paa, hvilke af Honekerne der begynde tidligst at lægge og lægge bedst, for derefter at kunne gøre sit Udvalg til Tillæg. Med Hanerne er det en vansteligere Sag, og det er en Fejl for tidlig at skille sig af med overkomplette Haner og kun beholde en eller to tilbage. Det er umuligt at bedømme en Hanes Kvalitet i 4 Maaneders Alderen. III. Pleje og Fodring. Hønsehuset indrettes, som Forholdene tillade, i en Del af en Bygning eller fritstaaende. Billigt, men tilstrækkelig solidt bygges det af dobbelte Udskærsbrceder, der tomres om 4 Hjornestolper, og hvis Mellemrum fyldes med Mur- flærver, Sten og Ler, som stampes fast. Taget indrettes nemmest som et Halvtag, men maa forskalles. Gulvet bor være af Mursten eller Cement. Et Bindue til at aabne rndad og udvendig forsynet med Metaltraadsfletvcrrk anbringes i Ost- eller Sydvæggen, en Dor i Væggen lige overfor. Huset stal svare til Honsenes Antal, c. 2 Fod (c. 7S Meter) pr. Hone; saaledes bliver det tilstrækkeligt lunt om Vinteren. Flere end 60-70 Hons maa ikke dele Hus sammen. For Lunhedens Skyld at sætte Honsenes Rum i Forbindelse med en Heste- eller Kvægstald er farligt, dels fordi Utøj kan overfores fra Hønsene, dels fordi disse let blive forvænte og ømfindtlige over for slndfuldt Vejr; men selvfølgelig kan det give god Binterlægning. Siddestcengerne anbringes 1 Alen (c. 65 Ctm.) fra Gulvet og i bge tzojde, de goiev flade og lidt afrundede, 2" (c. 5 Ctm.) brede. Paa Gulvet sættes et Antal Reder med et Skraabræt over. For ovrigt kan det anbefales at have et andet Rum end Honsehuset til Æglægning; naar dette om Vinteren udluftes Dagen igennem, er der ikke behageligt for de læggende Hons. Men nogle Reder maa der dog være til Brug, for Dyrene lukkes ud. Væggene hvittes eller tjæres indadtil, det sidste bor foretrækkes; udadtil er det heldigst at hvitte. Honseg aard en, hvis man har en saadan, bor være dybt udgravet, belagt t Bunden med et fodhojt Lag Skærver og derover Grus. Er Gaarden stor nok, bor der uden for det gruslagte Stykke være Græs med Buste (Frugtbuske) og Træer. En lille Honsegaard er en Uting og kræver i alt Fald en minutiøs og omstændelig Renlighed. Gaa Dyrene i Frihed, bor der dog helst umiddelbart ved Honsehuset være en mindre gruslagt Plads med Lee. Herpaa anbringes et Par Lægter paa lave Stolper, hvor Dyrene kunne sætte sig, samt et Lcrflur af simple Breeder, som yder Beflyttelse mod Regn, og hvor der anbringes en Dynge af Afle og Sand til at bade sig i. Renholdelsen er af stor Vigtighed. Gødningen udfejes daglig af Hønsehuset, og Rederne forsynes hver Uge med frist Redehalm. Hver tredje (om Sommeren hver anden) Maaned tjæres eller hvittes Væggene, og Siddestænger og Reder vadstes med Karbvlvand eller skarp Lud. At komme lidt raa Karbolsyre i Hvittekalken er af gvd Virkning, £)ni Vinteren maa Stengulvet gerne belægges med Strøelse; Tørvestrøelse er bedst, da den længe holder sig tor og bagefter er udmærket til Godning; den gaas daglig igennem med en Rive, og naar den bliver fugtig, maa den fjernes. Ten holder længere, naar man under Siddestængerne anbringer et lost Brædegulv, som opfanger Dyrenes Ekskre- menter; derved faar man ogsaa den værdifulde Honsegodning ublandet. Honsehuset udluftes om Dagen ved, at Dor og Vindue staa aabne. Dette er navnlig vigtigt om Vinteren,