Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

344 Fjerkræet og Kaninen. da Natteopholdet er saa langt; i de varme Sommern ætter holdes Vinduet aabent. Naar Sne falder om Vinteren, holdes Dyrene inde, indtil en Plads er gjort ryddelig til dem. De maa ikke gerne gaa i Sne, navnlig ikke i Snesjap, naar To indtræder. Fodringen foregaar to Gange daglig, om Morgenen straks efter Udlukningen med lunkent Blodfoder og om Aftenen kort inden Jndlukningen med tort Kornfoder. Drikkevandet skiftes et Par Gange; Solen maa ikke skinne paa det, og Sne maa ikke falde i det. Dagen igennem vpssge Dyrene selv Grønt, Fro og Smaadyr; om Vinteren er det gavnligt at stro lidt Affaldsfro i deres Askedynge og ophænge nogle paa langs overskaarne Roer (Sukkerroer eller Runkelroer) saaledes, at de let kunne udhakke Kødet. Dette flaffer dem Beskæftigelse; kedelige Uvaner, som Fjerplukning, opstaa ofte om Vin- teren af, at Dyrene staa og kede sig. Foderstofferne ere af Korn: Byg, Hvede, Havre og Majs. Det sidste gives kun om Vinteren, men aldrig mere end Halvparten og til de store asiatiske eller halv- asiatiske Racer betydelig mindre, da de ellers blive for fede og ophore at lægge. I Lægge- tiden gives især Havre og i Eftersommeren og Esteraaret mest Byg og Hvede. Man fodrer hensigtsmcrssigst ved forst at kaste Havren til dem, saa Bygget og Hveden og til sidst Majsen. Blodfoderet sammensættes af Hvedeklid, Bygskraa, kogte Kartofler, kogte Roer og alt Slags Kokkenaffald (Kod- og Fiskeaffald), dog aldrig raat; dette sammenæltes til en fast Dej meb kogende skummet Mælk. Kvantiteten afhænger af de Forhold (den Grad af Frihed), Dyrene leve under. Naar Hons ftulle have alt af Haanden, regner man til 20 Hons af Middelstørrelse 273 Pd. (l1/^ Kg.) Korn, 1 Pd. (7, Kg.) Klid og Skraa, 1 Pd. (% Kg.) Roer og Kartofler og 1 Pot (c. 1 Kg.) Mælk daglig. Mangfoldige andre Stoffer end de nævnte kunne bruges, saaledes: Boghvede, Bælgfrugter, navnlig Sojabonner, Solsikkefrø, forflellige Oliekager, som Solsikkekager (især i Fceldetiden), Malt- spirer, Mask, Agern og Bog, vilde Kastanier, (naar disse ved at afflalles, tørres, knuses og derefter koges ere blevne befriede for ben bitre Smag), torrede Rønnebær, Log, skoldede, knuste og torrede Oldenborrer, alle Slags Maddiker, som kunne tiltrækkes i dertil indrettede Ormegruber, Snegle, Orme (iscer i Foraarstiden), kogte Smaafifk o. s. v. For Æglægningens Skyld maa Hønsene altid have en Beholdning gammel Murkalk staaende. Knuste Ben fortæres med Begærlighed og ere navnlig nyttige i Fceldetiden. Torrede, knuste Nælder gives i Blodfoderet om Vinteren. — Skaale og Kar, som bruges til Hønsenes Fodring, maa altid være rene. IV. Produkterne. Fire Produkter yde Honsene: Æg, Kod, Fjer og Godning. Æggene indsamles daglig og sættes paa et koligt, halvmorkt og om Vinteren frostfrit Sted i SEggebrætter med den brede Ende nedad. Æglægningen fremmes ved hensigtsmæssig Fodring og god Pleje; kunstige Midler, som Kajennepeber i Foderet, maa fraraades. Honsene maa hverken være for magre eller for fede, og de maa ikke blive for gamle; en Hone skal slagtes, naar den har oplevet sin fjerde Sommer, altsaa i en Alder af 37a Aar. Vore 2Eg ere blevne en vigtig Udforselsartikel, iscer til England; men mange Producenter gore stor Skade paa vor Eksport ved ar spekulere med Æggene og hengemme dem for at faa hojere Priser. De fluffe sig selv, thi det hengemte Mg taber i Vægt mere, end der vindes ved den hojere Pris. Man bor altid sælge Æggene straks, det staar man sig ved. Konservering af 3Eg — til eget Forbrug — ud- fores lettest ved at dyppe fristlagte Mg 12 Sekunder i kogende Vand og derefter ned- pakke dem i Hvedeklid eller ren Bogeafle. Frosne 8Eg optos i koldt Vand, men maa derefter bruges straks. Kodet af unge fedede Hons er særdeles velsmagende. Den fuldkomneste Fedning opnaas ved Stopning. Dyrene anbringes (i 6 Maaneders Alderen) i smaa, smalle Bure, hvori de ikke kunne vende sig, og i hvis Bund der bagtil er en Aabning, hvorigennem