Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kalkunerne. 345 Ekskrementerne falde til Gulvet. Stopningen foregaar 2 Gange daglig til regelmæssig Tid Man giver en Dej af Majs- og Bygmel, æltet med Mælk og tilsat med lidt Smor; deraf 'laves Boller af en Fingers Tykkelse, af hvilke der begyndes med et mindre Antal (2—3) til hvert Maaltid; derpaa forøger man Mængden med 1 ad Gangen (til 16), idet man med Fingeren føler, om Kroen er tom, inden man fodrer paa ny; er den rkke det, lader man Fodringen glide over. Naar den stærkeste Fedme (paa 2—3 Uger) er naaet, hvilket kendes paa det korte Aandedrag, den hvide Hud og en Fedtsamling mellem Halsen og Skulderen, flagtes Dyret. Ældre Hons, som udrangeres, betaler det sig ikke at stoppe; de fodres rigelig med Majs, Mælk og Gront og lægges efter Slagtningen 24 Timer i koldt Vand. Kapunering (Kastration) af unge Haner spiller ingen Rolle her til Lands og overflodiggores til Dels ved, som beflrevet, at holde de unge Haner afsondrede og derpaa fede dem, naar de ere blevne 6 Maaneder. Fjerene renses, sorteres og afrippes og afgive da et brugeligt Produkt, som har en Handelsværdi af 50 Dre Pundet. (Om den nærmere Behandling se under Gæssene). Gødningen*), som udfejes af Hønsehuset, bor opbevares i Tonder eller Kasser, der staa paa et luftigt, tort Sted; den er et ypperligt Produkt for Haver, især til Agurker og Meloner. Den maa opsamles saa ren som muligt, og dens Værdi forøges, naar man hver Morgen over den i Nattens Lob faldne Godning i Honsehuset kaster en Haandfuld pulveriseret Gips. Dette er ogsaa et Middel mod Utøj. B. Kalkunerne. Kalkunen skal i det 15de Aarhundrede være indfort fra Indien; men nu findes der i dette Land ingen vild Kalkun, derimod findes den vild i Amerika. I forstellige Lande (Frankrig, England, Ungarn o. ft) drives Kalkunavl meget; her til Lands er den af for- holdsvis ringe Betydning og egner sig heller ikke rigtig godt for vort Klima. Den danske Kalkun er et forholdsvis lille Dyr, der ikke udmærker sig ved frem- trædende Egenskaber; anbefales kan derimod den amerikanske Broncekalkun med dens mægtige Krop, dens velsmagende Kod, store Haardforhed og pragtfulde metallifte Farver. Kalkunens Levemaade stemmer i det hele med Hønsenes, med hvem den kan dele Hus og Gaard. Fodringen er ogsaa den samme; men derimod fordrer Kalkunen altid og ubetinget stor Plads og vantrives i et snævert Rum. Til Avlsdyr tager man en to- eller treaarig Hane og toaarige Hons. Da Hanen undertiden kan være vel svær for Hønerne (navnlig Broncekalkunen), kan det Deere heldigt at forringe dens Vægt ved at afspærre den nogen Tid for Parringstiden og holde den paa knappere Kost. At bruge etaarige Haner, der ere mindre tunge, maa fraraades, da Afkommet bliver mindre. De samme Avlsdyr kunne bruges 2 (hojst 3) Aar i Træk. Æglægningen begynder hos os sjælden før April. Man maa sorge for godt dækkede Læggereder til sine Kalkuner, da de ellers forlægge Æggene ved at skjule dem uden for Huset. Æggene lægges hver anden Dag til et Tal af ca. 20; derefter begynder Rugningen, som varer 28 Dage. Kalkunen er en fortrinlig Ruger, og den faar som Regel et meget stort Procenttal Kyllinger af Æggene. Kyllingerne ere i de forste Dage meget omtaalige, hvorfor de gerne maa holdes nogle Dage inde; men i ovrigt gælder det ogsaa for dem, at jo for de kunne sættes i det fri desto bedre. Forst 24 Timer efter Fodselen trænge de til Fode. Deres forste Foder bestaar hovedsagelig af animalske Stoffer: Æg, Melorme og andre Larver, Myreæg, samt opblødt Brod og hakkede Log. De maa fodres mindst 8 Gange daglig, og intet Foder maa blive staaende hos dem. 8 Dage gamle faa de Klid og Skraa, og nu gaa de ude *) Se ogsaa Landmandsbogens 2. Afsnit, Kap. VII, Gødningen, S. 509 o. flg.