Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Husdyrsygdomme. Handelsfe;l. Transport of Husdyr. Lovbestemmelser vedrprende
Husdyravl og Husdyrbrug.
paa Mundslimhinden (exantematisk Feber). Smitstoffet er foreløbig ikke
nærmere kendt, men Sygdommen har intet med Kvægets Mund- og Klovesyge at
gøre. Inkubationstiden 3—4 Tage. Symptomer: Under en i Regelen forholdsvis let
Feber, ledsaget af stærkt Spytflod, fremkommer der omkring Mundspalten, paa Læbernes
Inderside, paa Over- og Underkæben, paa Laderne (ben tandfri Del af Kæberne), paa Tungens
fri Tel talrige hampefro- indtil certestore, klare, vædskefyldte Blegner, soni
efter nogle Dages Forlob briste og, naar de sidde tæt, let flyde sammen til storre, over-
fladiffe Saar, lil hvis fuldstændige Lægning der under almindelige Forhold medgaar
8—10 Dage. Forløbet er altsaa gunstigt, naar Saarene ikke irriteres af Mundbiddet,
eller ved at Hesten fodres med groft, stift og stikkende Foder. I saadanne Tilfælde vil
ikke alene Lægningen forhales, men Saarene kunne brede sig stærkt baade til Siderne og
i Dybden og antage en ondartet Karakter („Tungekræft"). Foreløbig Behand-
ling: Afsondring, opblødt Foder, Lejlighed til stadig at kunne skylle Munden. Syg-
dommen er optagen mellem be i § 10, Stykke B i Lov af 14de April 1893 nævnte mildere
smitsomme Sygdomme.
6. Nygmarvstyfus (Rygmarvslamhed) kaldes en, her i Landet forst iagttagen
og af Stockfleth beskreven, tilsyneladende smitsom Hestesygdom, som optræder i
en akut og en kronisk Form og viser sig ved, at der hos en, som ostest dog flere,
undertiden samtlige Heste i en eller flere Besætninger udvikler sig en mere
eller mindre fuldstændig Lam hed. I Regelen indfinder Sygdommen sig med For-
løbere: Dyrene ere underlig dvaske, matte og kraftlose, de stælve i Forbenene og snuble
under Bevægelsen. Ved den akute Form viser der sig derpaa let Uro, Sved og for-
mindsket Appetit, men ingen Feber. Lamheden udvikler sig hurtigt og er som oftest
saa fuldstændig (Paralyse), at Tyrene, selv ved Hjælp af en Hængesele, ikke lade sig
bringe paa Benene. Do den indtræder i de fleste Tilfælde i Lobet af 12—36 Timer.
Ten kroniske Form ytrer sig ved en paafaldende Mathed og Muskelsvcekkelse
(Parese). Almenbefindendet er ikke forstyrret, Ædelysten god, men Bevægelsen dinglende,
slap og slæbende. Naar Dyrene lægge sig, sormaa de kun med Vanstelighed, eller slet
ikke, at rejse sig ved egen Hjælp. Musklerne paa Bagparten svinde efterhaanden ind
(Atrofi), og der kan i saa Tilfælde hengaa flere Maaneder, inden der spores nogen
virkelig Bedring i Tilstanden. A ars a g en er foreløbig ganfle ukendt, men paa Grund
af Sygdommens Tendens til at angribe flere Heste og det ofte ondartede Forlob er den
optagen mellem be i § 2 i Lov af 14de April 1893 nævnte ondartet smitsomme Sygdomme.
7. Ten godartede Besselcrsyge er en akut forlobende, meget smitsom, men, som
Navnet antyder, ikke farlig Infektionssygdom, under hvilken der udvikler sig et
Blegneudslet paa Konsredskaberne og Regionen deromkring. Sygdommen optræder
hos Heste, hyppigere dog hos Kvæg, flat kunne angribe de mindre Drøvtyggere
og Svin, ja endogsaa overfores til Mennesker (Staldfolk, Rogtere), hos hvilke der
fremkommer et koppelignende Udslet paa Hænder og Arme. Smitstoffet er endnu
ukendt, men Smitteoverforelsen sker i Regelen ved Parringsakten, og Sygdommen
kan paa denne Maade faa en meget stor Udbredelse ved en enkelt Hingst eller Tyr.
For øvrigt kan Infektionen ogiaa finde Sted ved Mellemled (Strigler, Borster). Syg-
dommen efterlader ikke Uimodtagelighed. Jnkubationsstadiet kun nogle faa
Dage. Symptomerne: Uden kendelig Forstyrrelse i Tyrenes Almenbefindende udvikler
der sig paa Skedeslimhinden, Konslceberne og Halens Underside hos Hundyrene
og Paa Konslemmet, Forhuden og Pungen hos Hingsten og Tyren hirsekorn- indtil
ærtestore Blegner, som efter kort Tids Forlob briste og efterlade mere eller mindre
dybtgaaende, ofte sammenflydende, snart storpedcekkede, fra forst af ømme, senere stærkt
kloende Saar, ved hvis Tilheling der fremkommer lyse, undertiden straaleformige Ar;