Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3b0 Husdyrsvgdomme. Handelsfejl. Transport af Husdyr. Lovbesteimnelser oedrpreiide
Husdyravl og Husdyrbrug.
land, Sjælland), hvor der finder en livlig KvceghandelSted, og i Besætninger (Herre-
gaards- og Husmands-), til hvilke der jævnlig gøres Jndkob af Koer. Paa Grund
af Lidelsens oftest kroniske Forlob har dens Smitsomhed ikke været iøjnefaldende og
derfor ogsaa stærkt bestridt, indtil det i 1882 lykkedes den berømte tyske Læge, Professor
Robert Koch at fore Bevis for, at Aarsagen til Sygdommen er en lille, stavformig
Bakterie (Tuberkelbacillen). Denne trives bedst ved en Temperatur, som nærmer
sig Blodets (37—39 0 C.), og kan derfor ikke vokse og formere sig i den fri Natur.
Derimod kan den — og navnlig dens Sporer — i temmelig lang Tid holde sig leve-
dygtig uden for den dyriske Organisme. I indtørret Tilstand kunne Sporerne t.Eks.
holde sig indtil 1/2 Aar, og de taale at være indefrosne i Is i flere Maaneder. Opvarm-
ning til Bandets Kogepunkt (100 ° C.) kunne de derimod ikke overleve; allerede ved en
Temperatur as 70 80 0 C. svækkes Smitteevnen saa betydeligt, at de blive ganske ufarlige.
Indvirkningen af forskellige kemiske Stoffer (Karbolsyre, Kreolin, Lysol, Klorkalk o. fl.'a.)
er ogsaa i Stand til at dræbe Tuberkelbacillen i forholdsvis kort Tid. I tidligere
Tid — inden man havde lært Tuberkelbacilleu at kende — sogte man Aarsagen til Syg-
dommen i forskellige Forhold (Arvelighed, flet Hygiejne, Forkølelse, Staldfodring, forceret
Mælkeydelse o. s. v.), som nu i ethvert Tilfælde kun kunne tillægges Dispositionens
Betydning. Med Hensyn til Arveligheden maa det imidlertid indrommes, at der ikke
alene kan nedarves et Anlæg i Form af svækket Konstitution, men selve Sygdommen kali
i enfelte, sjældnere Tilfælde være medsodt. Som Regel er dog Afkommet af tuberkulose
Mennefler og Dyr heldigvis sundt. Det er vigtigt at vide delte, at tuberkulose For-
aldre ikke med Naturnodvendighed maa avle tuberkuløst Afkom. Selv i en
bundtuberkulos Besætning kan man altsaa — med fornoden Forsigtighed — opnaa at saa
et sundt Opdræt; det gælder blot om at værne dette mod senere Infektion.
Der er to Hovedveje, ad hvilke Tuberkelbacillerne trænge ind i Legemet, nemlig
gennem Aandedrcetsorganernes og Fordojelseskanalens Slimhinder. Infek-
tionen gennem Luftvejene fler simpelt hen ved, at bacilholdige Afsondringer (Udtømmelser)
fra tuberkulose Mennesker eller Dyr (f. Eks. ophostet (slim, Tarmudiommelser, Mælk)
tørre ind, hvirvles op soin Stov og fores med Luftstrommen ned i Lungerne. Bacillernes
Optagelse gennem Fordojelseskanalen foreg nar fortrinsvis med Foder og Drikke, men kan
ogsaa ske ved, at den bacilholdige, fra Lungerne ophostede Slim nedsvcelges af Dyrene.
Fodringstuberkulose ses navnlig hos Kalve, som opdrættes med raa Mælk, og hos
Svin, som fedes med raat Affald fra Mejerier og Slagterier. I de fleste Tilfælde vil
der paa Jndgangsstedet eller i de nærmest liggende Lymfekirtler (Kirtlerne mellem Lungerne
og i Kroset) udvikle sig en foreløbig lokal Lidelse, idet Bacillerne ved deres Vækst i
Vævene give Anledning til Dannelsen af ganske smaa, fra fsrst af næppe synlige,
halvt gennemskinnelige Knuder (miliære Tuberkler), som efterhaanden vokse
og, hvor de optræde i storre Mængde, flyde sammen til storre Knuder. Efter nogen
Tids Forlob forandres Knudernes Udseende. De blive niere mættede, gullige i Farven,
idet Cellerne i dem lidt efter lidt falde hen i ostede Masser. I nogle Tilfælde ere
disse ostede Masser temmelig blode og ligne Pus (Materie), man siger da, at der har
dannet sig en tuberkulos Absces (Byld). Saadanne Bylder ses navnlig i Lymfe-
kirtlerne og i Lungerne, hvor de betegnes som Kaverner. Til andre Tider blive
Knuderne fastere, idet der finder en Kalkaflejring Sted, og denne kan undertiden
være saa fuldstændig, at den i Forbindelse med yppige Bindevcevsdaimelser kan
bevirke, at Tuberkulosen vedblivende holder sig som en ganske lokal Lidelse (Natur-
helbredelse). Men i Regelen vil Processen desværre brede sig fra det oprindelige Ud-
viklingssted til mere eller mindre fjerntliggende Dele af Legemet. Dette fler, dels direkte
til Siderne, ved stadig ny Afsætning og Henfald af Tuberkler (tuberkulose Saar i