Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
 3b0 Husdyrsvgdomme. Handelsfejl. Transport af Husdyr. Lovbesteimnelser oedrpreiide Husdyravl og Husdyrbrug. land, Sjælland), hvor der finder en livlig KvceghandelSted, og i Besætninger (Herre- gaards- og Husmands-), til hvilke der jævnlig gøres Jndkob af Koer. Paa Grund af Lidelsens oftest kroniske Forlob har dens Smitsomhed ikke været iøjnefaldende og derfor ogsaa stærkt bestridt, indtil det i 1882 lykkedes den berømte tyske Læge, Professor Robert Koch at fore Bevis for, at Aarsagen til Sygdommen er en lille, stavformig Bakterie (Tuberkelbacillen). Denne trives bedst ved en Temperatur, som nærmer sig Blodets (37—39 0 C.), og kan derfor ikke vokse og formere sig i den fri Natur. Derimod kan den — og navnlig dens Sporer — i temmelig lang Tid holde sig leve- dygtig uden for den dyriske Organisme. I indtørret Tilstand kunne Sporerne t.Eks. holde sig indtil 1/2 Aar, og de taale at være indefrosne i Is i flere Maaneder. Opvarm- ning til Bandets Kogepunkt (100 ° C.) kunne de derimod ikke overleve; allerede ved en Temperatur as 70 80 0 C. svækkes Smitteevnen saa betydeligt, at de blive ganske ufarlige. Indvirkningen af forskellige kemiske Stoffer (Karbolsyre, Kreolin, Lysol, Klorkalk o. fl.'a.) er ogsaa i Stand til at dræbe Tuberkelbacillen i forholdsvis kort Tid. I tidligere Tid — inden man havde lært Tuberkelbacilleu at kende — sogte man Aarsagen til Syg- dommen i forskellige Forhold (Arvelighed, flet Hygiejne, Forkølelse, Staldfodring, forceret Mælkeydelse o. s. v.), som nu i ethvert Tilfælde kun kunne tillægges Dispositionens Betydning. Med Hensyn til Arveligheden maa det imidlertid indrommes, at der ikke alene kan nedarves et Anlæg i Form af svækket Konstitution, men selve Sygdommen kali i enfelte, sjældnere Tilfælde være medsodt. Som Regel er dog Afkommet af tuberkulose Mennefler og Dyr heldigvis sundt. Det er vigtigt at vide delte, at tuberkulose For- aldre ikke med Naturnodvendighed maa avle tuberkuløst Afkom. Selv i en bundtuberkulos Besætning kan man altsaa — med fornoden Forsigtighed — opnaa at saa et sundt Opdræt; det gælder blot om at værne dette mod senere Infektion. Der er to Hovedveje, ad hvilke Tuberkelbacillerne trænge ind i Legemet, nemlig gennem Aandedrcetsorganernes og Fordojelseskanalens Slimhinder. Infek- tionen gennem Luftvejene fler simpelt hen ved, at bacilholdige Afsondringer (Udtømmelser) fra tuberkulose Mennesker eller Dyr (f. Eks. ophostet (slim, Tarmudiommelser, Mælk) tørre ind, hvirvles op soin Stov og fores med Luftstrommen ned i Lungerne. Bacillernes Optagelse gennem Fordojelseskanalen foreg nar fortrinsvis med Foder og Drikke, men kan ogsaa ske ved, at den bacilholdige, fra Lungerne ophostede Slim nedsvcelges af Dyrene. Fodringstuberkulose ses navnlig hos Kalve, som opdrættes med raa Mælk, og hos Svin, som fedes med raat Affald fra Mejerier og Slagterier. I de fleste Tilfælde vil der paa Jndgangsstedet eller i de nærmest liggende Lymfekirtler (Kirtlerne mellem Lungerne og i Kroset) udvikle sig en foreløbig lokal Lidelse, idet Bacillerne ved deres Vækst i Vævene give Anledning til Dannelsen af ganske smaa, fra fsrst af næppe synlige, halvt gennemskinnelige Knuder (miliære Tuberkler), som efterhaanden vokse og, hvor de optræde i storre Mængde, flyde sammen til storre Knuder. Efter nogen Tids Forlob forandres Knudernes Udseende. De blive niere mættede, gullige i Farven, idet Cellerne i dem lidt efter lidt falde hen i ostede Masser. I nogle Tilfælde ere disse ostede Masser temmelig blode og ligne Pus (Materie), man siger da, at der har dannet sig en tuberkulos Absces (Byld). Saadanne Bylder ses navnlig i Lymfe- kirtlerne og i Lungerne, hvor de betegnes som Kaverner. Til andre Tider blive Knuderne fastere, idet der finder en Kalkaflejring Sted, og denne kan undertiden være saa fuldstændig, at den i Forbindelse med yppige Bindevcevsdaimelser kan bevirke, at Tuberkulosen vedblivende holder sig som en ganske lokal Lidelse (Natur- helbredelse). Men i Regelen vil Processen desværre brede sig fra det oprindelige Ud- viklingssted til mere eller mindre fjerntliggende Dele af Legemet. Dette fler, dels direkte til Siderne, ved stadig ny Afsætning og Henfald af Tuberkler (tuberkulose Saar i