Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

361 Husdyrsygdomme. Luftvejene og Tarmkanalen), dels ved, at Bacillerne fores med Lymfestrommen til de nærmeste Lymfekirtler, hvorfra Processen atter kan brede sig til Bryst- og Bughinde, og endelig gennem Blodbanerne. Paa Bryst- og Bughinden viser Tuberkulosen sig som fremstaaende, undertiden ligefrem stilkede, ærte- indtil honseægstore, mere eller mindre perlelignende Knuder (Perleknuder, Franzoser— „Perlesyge"). De større Knuder ere af mere uregelmæssig fladtrykt Form og kunne inibertibeii danne et flere Tommer tykt Panser paa Lungerne, Brystvæggen og Mellemgulvet. Den sidstnævnte Udbredelsesmaade (gennem Blodet) er dog den for Organismen farligste, fordi der- ved hele Legemet ligesom med et Slag bliver inficeret (generaliseret Tuberkulose). Med Blodet fores de tallose Sværme af Baciller omkring til de fjernest liggende Dele af Legemet; de sætte sig fast i Organernes Haarkarnet, og efter ganske kort Tids Forlob vil man sinde de paagceldende Legemsdele gennemsaaede med ganste smaa, friste Tuberkler (akut Milicertuberkulose). Det folger af sig selv, at da det fra forst af er hojst forskellige Organer, som blive angrebne, maa Symptomerne i de enkelte Tilfælde variere ganfle betydeligt. Hos Kvæget ere Lungerne hyppigst angrebne (Lungesyge, Lungetæring). Sygdommen begynder, som ovenfor fremhævet, som en ganfle lokal Lidelse, strider langsomt og snigende fremad, og der hengaar derfor font Regel lang -rid flere Maaneder inden den giver sig til Kende ved ydre Tegn. Det forste mistænkelige Symptom er som oftest en fort, tør, ejendommelig hæs og svag Hoste, som navnlig hores om Morgenen, naar den kolde Lust' strommer ind gennem de aabnede Stalddore, eller naar Halm- og Ho- Stovet under Fodringen hvirvles op i Luften. I lang Tid synes Almenbefindendet ellers at vcere uforstyrret, Æde- og Drikkelysten normal, Huldet godt, men efterhaailden svnr Forandringerne i Lungerne stride frem, bliver Acmdedrættet hyppigere og anstreirgt, Hosten indfinder sig jævnligere, den bliver mere vedholdende og generende for Dyret og ledsages ofte af materieagtigt, slimet Flod af Næsen, idet en Tel af Ophostningerne, som ellers for storste Parten synkes, tager denne Vej. Appetitten bliver vekslende, Huldet begynder at tage af, Mcelkeafsondringen formindskes, Ojnene synke længere og længere ind i Hovedet, efterhaanden som Fedtet t Ojehulen svinder, Huden bliver haard og fastliggende, Haarlaget borstende, lidt efter lidt tage Kræfterne af, og Dyret influer hen og dor. Men oftest optræder der inden den Tid Tegn paa, at Tuberkulosen fra Lungerne har grebet over paa andre Organer. Forst og fremmest lide Lymfe- kirtlerne ved Lungerodderne (Bronkialkirtlerne) og i Bryststillevceggen (Media- stinalkirtlerne). De tiltage i Størrelse og Haardhed og kunne derved under- tiden komme til at trykke Nabo-Organerne. Saaledes udvikler der sig ikke saa sjældent Tilfælde af saakaldt „kronisk Trommesyge", fordi Luften fra Vommen'ikke mere kan undvige gennem det af de kolossalt opsvulmede Brystfiillevcegskirtler sammentrykkede Spiseror. Fra Lungerne fores der dernæst ved Hoyen atter og atter baeilholdig Materie op gennem Luftroret, og ganske naturligt ser man derfor as og til Slimhinden blive Seedet for tuberkulose Processer, dels i Form as de ovenfor omtalte Saardannelser, dels i Form af ejendommelige svulstagtige Nydannelser (i Luitrorshovedet og ved Luftrorsstammens Deling). Naar disse Svulster have naaet en viv Størrelse, hindre de Luftens Passage og give derved Anledning til besværet, hvæsende, snorkende eller endog brolende Aandedreet. Den allervcesentligste Del af ben ophostede Slim synke Dyrene igen, og Paa den Maade tilfores der Tarmkanalen store Mængder af Tuberkelbaciller, og naar Tarin- lidelser alligevel ikke ere hyppigere, end de ere, maa Grunden dertil soges i, at et meget stort Antal af Bacillerne dræbes eller svækkes under Passagen gennem Maven, hvis sure Kirtelafsondring de ikke kunne taale. I Tarmen er Indholdet derimod alkalisk, og der