Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

362 Husdyrsygdomme. Handelsfejl. Transport af Husdyr. Lovbestemmelser bedårende Husdyravl og Husdyrbrug. kunne Bacillerne trives. De derved fremkomne, ofte meget udbredte Saardannelfer give Anledning til en voldsom, ustandselig, jævnlig blodig Diarre. Tarmtuberkulosen optræder imidlertid ingenlunde altid sekundært (d. e. efter at Lungerne fsrst ere blevne angrebne); ved Fodrings-Tuberkulosen, saaledes som den saa hyppigt ses hos Kalve og Svin, er Fordøjelseskanalen eller de dertil horende Lymfekirtler (Svælg- og Kroskirtler) jo netop Lidelsens forste (primære) Seede. Naar Kirtlerne oven over Svælget de retrofaryngeale K.) svulme op paa Grund af de tuberkuløse Afsætninger, frem- kommer der paa den ene eller begge Sider af Hovedet, lige bag Underkæbens Rand, en temmelig ha ard Hævelse, og da denne naturligvis ogsaa trænger sig frem indad- til mod svælget, vil dettes Bcrg blive trykket nedad, saa at Indgangen til Lustrorshovedet forsncevres; ogsaa under disse Forhold indfinder der sig derfor Aandedrcetsbesvcerlig- heder, som, navnlig naar Tyrene æde, give sig til Kende ved en lydelig Hvæsen eller Snorken. I det hele taget ere Lymfekirtlerne Tuberkulosens Yndlingssæde, og derfor bor man i Tilfælde af Mistanke altid undersøge ikke alene de her nævnte Kirtler, men ogsaa de andre, udvendig fra tilgængelige Hals-, Flanke- og Knæfoldskirtler. En forbigaaende Hævelse af Flankekirtlerne er dog ofte uden Forbindelse med Tuberkulose. Af andre Organer, som jævnlig blive angrebne, stal her endnu blot nævnes Yveret og Boren, men for ovrigt er der intet Organ, intet Vcev — lige fra Hjernen og Rygmarven til Muskler og Ben — som er helligt for Tuberkulosen. _ Yvertuberkulosen er ubetinget en af de farligste Former af Kvægets Tuber- kulose. Ikke alene bukker selve Patienten i Regelen under for en generaliseret Tuberkulose i Lobet af en 3—4 Maaneder, men Smitten overføres ogsaa let til Mennester og Dyr, som nyde Mælken af saadanne Køer. Yvertuberkulosen er nemlig meget vanskelig at erkende før paa et forholdsvis fremskredet Stavrum, idet Mælken ikke — som ved de andre Former af Yverbetændelse — straks forandres i Udseende, ligesom Koen heller ikke ommer sig ved Malkningen. Trods den som Regel betydelige, faste, jævnt udbredte Hævelse, som efterhaanden udvikler sig i den paagældende Kirtel — gerne en as Bag kirtlerne , vil sygdommen bog as de for nævnte Grunde let blive overset. Forst efter en Maaneds Tids Forlob forandrer Mælken sig kendelig, idet den bliver tyndere, til sidst helt vandagtig, med iblandede ftørre og mindre Fnug. Men lige fra forste Færd af er Mælken smitteforende, og Millioner og atter Millioner af Tuberkelbaciller spredes til alle Sider, uden at nogen aner den dermed forbundne Fare. Bortuberkulosen er ogsaa temmelig farlig baade for den paagceldende Ko, for dens eventuelle Foster og for Nabokoerne. Lidelsen udvikler sig fra' fsrst af ganske umærkeligt, men blusser saa i Regelen op efter Kælvningen og viser sig ved, at der, kortere eller længere Tid efter at Koen er bleven ren, Renselsesfloddet ophort, og alt ellers tilsyneladende er i bedste Orden, kommer et temmelig sparsomt, tyndt, gulligt, fnugget og klumpet Flod fra Skeden. Samtidig eller i ethvert Tilfælde meget snart derefter begynder Koen at falde sammen, og nu gaar det hurtigt ned ad Bakke. Men inden Koen bør eller bliver slagtet, er der hengaaet til- strækkelig lang Tid til, at Stalden er bleven inficeret af det bacilrige Skedeflod. Medens Tuberkulose i Boren ingenlunde er nogen Sjældenhed, finder man derimod kun eit ganske enkelt Gang Æggestokken angreben. Den ejendommelige, ved Uro, tyreagtig Brolen, sygelig forhojet Konsdrift og Ufrugtbarhed karakteriserede Brummer- syge, som endnu den Dag i Dag af saa mange opsattes som Æggestok-Tuberkulose, har som Regel slet ikke noget med denne Lidelse at gøre, men skyldes Udviklingen af tynd- væggede, vædfkefyldte Svulster (Cyster) i Æggestokken. Til Slutning ftal endnu blot tilføjes, at Tuberkulosen paa et hvilket som helst