Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Husdyrsygdomme. 363 Stadium og i en hvilken som helst Form kan antage et akut Forlob med Feberanfald, Appetitløshed, hurtig tiltagende Afkræftelse og Sammenfalden (Kollaps), som i forholdsvis kort Tid sorer til Do den. Hos de andre Husdyr viser Tuberkulosen sig ved lignende, men dog paa forskellig Maade ændrede Symptomer. Hos Svinet ser man saaledes forholdsvis hyppigere Hjernetuberkulosen, som — foruden de sædvanlige Symptomer — ytrer sig ved Uro, Raseri, afvekslende med Slovhed, Krampeanfald, Tvangsbevcegelser med enkelte Legemsdele eller hele Kroppen. Dernæst Tuberkulose i Testiklerne, som blive Sædet for en jævnt til- tagende, temmelig fast, ikke videre varm eller om Hævelse. Og endelig ere tuberkulose Knogle- og Ledlidelser ret almindelige. I Lemmernes Ledfojninger viser Sygdommen sig ved en langsom, men stadig voksende, fast Hævelse og betydelig Halthed. Ikke saa sjældent udvikler der sig, efterhaanden som Ledfladerne odelægges af de tuberkulose Nydannelser, en fremtrædende Skævhed i det paa- gældende Ben. Hos Hesten optræder Tuberkulosen hyppigst som Fodringstuberkulose, er- hvervet ved Fodring med raa Komcelk. Lidelsen giver sig til Kende ved en langsom Afmagring, undertiden ledsaget af Diarre eller Lutterstald, og forst efter længere Tids Forlob træder der Symptomer til (Kortaandethed, Hoste), som tyde paa, at ogsaa Lungerne ere blevne angrebne. Hos Faar oz Geder er Sygdomiilen meget sjælden, men viser sig i ovrigt ved lignende Symptomer som hos Kvæget. Hos Rovdyrene, især hos Katten, udvikler Tuberkulosen sig i Regelen fra For- døjelseskanalen (Fodringstuberkulose) med de sædvanlige Symptomer: Langsom Afmagring trods en i Begyndelsen glubende Appetit, Kortaandethed, Hoste, Kollaps, Dod. Hos Husfuglene (Honsene), som ligeledes i Regelen optage Smitstoffet med Foden, ere Knogle- og Ledlidelser meget almindelige, og Halthed derfor ofte et af de tidligst bemærkede Symptomer. Hvad nu endelig Behandlingen angaar, da har denne, for Dyrenes Ved- kommende, hidindtil givet meget lidt tilfredsstillende Resultater. Alt, hvad man har forsøgt ud over en styrkende Diæt og god Hygiejne, har kun været af tvivlsom Nytte. Vore Bestræbelser maa derfor i væsentlig Grad gaa ud paa at hindre Syg- dommen i at brede sig, at afværge Sygdommen (Profylaxis). Saa længe Lidel- sens smitsomme Natur imidlertid ikke var almindelig anerkendt, maatte dens Bekæmpelse jo blive en Kamp mod Dispositionslærens Vejrmoller. Det er forst Kochs Opdagelse af Tuberkelbacillen, som har lært os, hvem Fjenden er. Dermed er naturligvis allerede meget vundet. Men det er ikke nok at vide, at man har en Fjende, det er ikke engang nok at vide, hvem han er. For at gaa angrebsvis til Værks, maa man nødvendigvis ogsaa vide, hvor han er. Og netop paa dette Punkt have vi indtil for faa Aar siden levet i en beklagelig Uvidenhed. Vi have manglet Midler til at kunne stille Diagnosen Tuberkulose med nogenlunde Sikkerhed paa et nogenlunde tidligt Stadium af Sygdommen. Men ogsaa over disse Vanskeligheder har Koch (1890) hjulpet os. Ved Anvendelse af hans Tuberkulin, som er et glycerinholdigt Udtræk af dræbte Tuberkelbacil-Kulturer, se vi os nu i Stand til at paavise selv de letteste Tilfælde af Tuberkulose med en Sikkerhed, der grænser op til det absolute. Haabet om at have fundet et Helbredelses- middel har Tuberkulinet ikke virkeliggjort, men til Gengæld har det vist sig som et Middel as stor diagnostisk Betydning, det er et Vaaben, med hvilket vi sikkert kunne fore en virksom Udryddelseskanip mod Tuberkulosen hos Dyrene,