Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
/ Det Symptom-Kompleks, som tommer frem hos tuberkulose Dyr efter en Tuberkulm-
Jndsprojtning, kaldes en Reaktion.
364 Husdyrsygdomme. Handelsfejl Transport af Husdyr. Lovbestemmelser vedrørende
Husdyravl og Husdyrbrug.
Kampmetoden vil i korte Trcek Deere folgende:
1. Ved Tuberkulin-Indsprøjtning udsondres de tuberkulose Dyr fra de sunde, og
Holdene afsondres saa godt som muligt fra hinanden.
2. Stalden renses og desinsiceres omhyggeligt.
3. Kun de øjensynlig angrebne Dyr udsættes straks eller fedes til Slagtning, om
saadant skonnes at kunne betale sig; de tilsyneladende sunde bruges ogsaa fremdeles som
Tillægsdyr.
4. Alt Afkommet proves med Tuberkulin, og kun de Kalve, som ikke reagere*),
tillægges og holdes afsondrede fra de syge Moderdyr.
5. Naar undtages de to forste Maaltider, som af Hensyn til Kalvenes Sundhed
maa bestaa i Raamælken, der font bekendt ikke taaler at koges, fodres Kalvene med kogt
Mælk eller med Mælk, som i ethvert Tilfælde har været opvarmet til mindst 85° C. Vil
man være meget forsigtig, kan ogsaa Raamælken opvarmes, men kun til 65 0 C.
6. Den sunde Del af Besætningen proves hvert Aar med Tuberkulin.
Man kan muligvis naa Maalet uden at gaa saa radikalt til Værks, som her antydet,
men saa vil Udrensningen af Besætningen vare saa meget længere. I Stedet for at prove
hele Besætningen med Tuberkulin kan man nojes med at undersøge Kalvene paa denne Maade,
og naar man saa holder det sunde Tillæg fuldstændig afsondret fra den gamle Besætning
og noje overholder Fodringen med kogt Mælk, vil man efterhaanden kunne opelske en
fuldstændig sund Besætning. For at gore Kreaturejerne det muligt at overkomme de med
saadanne Tuberkulinprover af Ungkvæget forbundne Udgifter, har Staten bevilget en
aarlig Sum af 50,000 Kr., foreløbig indtil Udgangen af 1897.
Det folger af sig selv, at foranstaaende rationelle Forholdsregler maa understottes
af kraftige Bestræbelser for at holde de disponerende Aarsager borte. Ung-
kvæget maa hcerdes ved fri Adgang til Bevægelse i frisk Luft (Lobegaarde); men
ogsaa den ældre Del af Besætningen bor om Sommeren opholde sig saa meget som
muligt paa Græsgangen. De ofte saa skæbnesvangre Forkølelser ved kldgræsningen
maa undgaas ved Dækkener og Indbinding om Natten i den forste Tid.
Stalden bor være lys, luftig (godt ventileret) og let at holde ren. Og endelig er det
uklogt at svække Dyrene ved en alt for tidlig Kælvning (for det fyldte 2det Aar).
Fra det offentliges Side har der indtil for ganske nylig ikke været taget mindste
Notice af Tuberkulosen. I Loven af 14de April 1893 § 11 er der dog nn givet
sorstellige Bestemmelser for, hvorledes man har at forholde sig med tuberkulose Dyr.
2. Miltbrand er en, allerede i Oldtiden kendt, akut fvrlobende Infektionssygdom,
som angriber samtlige vore Husdyr —hos os ubetinget hyppigst dog Kvæget —og ikke
saa sjældent overfores til Mennesket. Her i Landet optræder Miltbranden i Regelen
kun sporadisk, d. v. s. med et enkelt Tilfælde i en enkelt Besætning, men ben kan under-
tiden blive enzootisk, d. v. s. vise sig mere ondartet og gribe om sig i flere Besæt-
ninger eller blive epizovtisk, d. v. s. udbrede sig over en hel Landsdel. Der er visse
Egne, i hvilke den atter og atter dukker op, holder sig stationær (Miltbrands-
Distrikter). — Sygdomsaarsagen er en stavformig, sporedannende Bakterie (Milt-
brandbacillen), som med utrolig Hurtighed vokser og formerer sig i de syge Dyrs Blod.
Bacillerne selv have ikke nogen stor Modstandskraft over for ydre skadelige Paavirkninger,
men Sporerne til Gengæld en saa meget ftørre. De taale saaledes Indvirkningen af
meget lave og meget hoje Temperaturer (fra 4- 110 tit 4~ 110 ° C. tor Varme), aare-
lang Jndtorring, Fvrraadnelse i deres Næringsstoffer o. s. v. Sporedannelsen
foregaar ikke i det levende Dyrelegeme, men derimod i den af miltbrandsyge Dyrs Blod