Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

/ Det Symptom-Kompleks, som tommer frem hos tuberkulose Dyr efter en Tuberkulm- Jndsprojtning, kaldes en Reaktion. 364 Husdyrsygdomme. Handelsfejl Transport af Husdyr. Lovbestemmelser vedrørende Husdyravl og Husdyrbrug. Kampmetoden vil i korte Trcek Deere folgende: 1. Ved Tuberkulin-Indsprøjtning udsondres de tuberkulose Dyr fra de sunde, og Holdene afsondres saa godt som muligt fra hinanden. 2. Stalden renses og desinsiceres omhyggeligt. 3. Kun de øjensynlig angrebne Dyr udsættes straks eller fedes til Slagtning, om saadant skonnes at kunne betale sig; de tilsyneladende sunde bruges ogsaa fremdeles som Tillægsdyr. 4. Alt Afkommet proves med Tuberkulin, og kun de Kalve, som ikke reagere*), tillægges og holdes afsondrede fra de syge Moderdyr. 5. Naar undtages de to forste Maaltider, som af Hensyn til Kalvenes Sundhed maa bestaa i Raamælken, der font bekendt ikke taaler at koges, fodres Kalvene med kogt Mælk eller med Mælk, som i ethvert Tilfælde har været opvarmet til mindst 85° C. Vil man være meget forsigtig, kan ogsaa Raamælken opvarmes, men kun til 65 0 C. 6. Den sunde Del af Besætningen proves hvert Aar med Tuberkulin. Man kan muligvis naa Maalet uden at gaa saa radikalt til Værks, som her antydet, men saa vil Udrensningen af Besætningen vare saa meget længere. I Stedet for at prove hele Besætningen med Tuberkulin kan man nojes med at undersøge Kalvene paa denne Maade, og naar man saa holder det sunde Tillæg fuldstændig afsondret fra den gamle Besætning og noje overholder Fodringen med kogt Mælk, vil man efterhaanden kunne opelske en fuldstændig sund Besætning. For at gore Kreaturejerne det muligt at overkomme de med saadanne Tuberkulinprover af Ungkvæget forbundne Udgifter, har Staten bevilget en aarlig Sum af 50,000 Kr., foreløbig indtil Udgangen af 1897. Det folger af sig selv, at foranstaaende rationelle Forholdsregler maa understottes af kraftige Bestræbelser for at holde de disponerende Aarsager borte. Ung- kvæget maa hcerdes ved fri Adgang til Bevægelse i frisk Luft (Lobegaarde); men ogsaa den ældre Del af Besætningen bor om Sommeren opholde sig saa meget som muligt paa Græsgangen. De ofte saa skæbnesvangre Forkølelser ved kldgræsningen maa undgaas ved Dækkener og Indbinding om Natten i den forste Tid. Stalden bor være lys, luftig (godt ventileret) og let at holde ren. Og endelig er det uklogt at svække Dyrene ved en alt for tidlig Kælvning (for det fyldte 2det Aar). Fra det offentliges Side har der indtil for ganske nylig ikke været taget mindste Notice af Tuberkulosen. I Loven af 14de April 1893 § 11 er der dog nn givet sorstellige Bestemmelser for, hvorledes man har at forholde sig med tuberkulose Dyr. 2. Miltbrand er en, allerede i Oldtiden kendt, akut fvrlobende Infektionssygdom, som angriber samtlige vore Husdyr —hos os ubetinget hyppigst dog Kvæget —og ikke saa sjældent overfores til Mennesket. Her i Landet optræder Miltbranden i Regelen kun sporadisk, d. v. s. med et enkelt Tilfælde i en enkelt Besætning, men ben kan under- tiden blive enzootisk, d. v. s. vise sig mere ondartet og gribe om sig i flere Besæt- ninger eller blive epizovtisk, d. v. s. udbrede sig over en hel Landsdel. Der er visse Egne, i hvilke den atter og atter dukker op, holder sig stationær (Miltbrands- Distrikter). — Sygdomsaarsagen er en stavformig, sporedannende Bakterie (Milt- brandbacillen), som med utrolig Hurtighed vokser og formerer sig i de syge Dyrs Blod. Bacillerne selv have ikke nogen stor Modstandskraft over for ydre skadelige Paavirkninger, men Sporerne til Gengæld en saa meget ftørre. De taale saaledes Indvirkningen af meget lave og meget hoje Temperaturer (fra 4- 110 tit 4~ 110 ° C. tor Varme), aare- lang Jndtorring, Fvrraadnelse i deres Næringsstoffer o. s. v. Sporedannelsen foregaar ikke i det levende Dyrelegeme, men derimod i den af miltbrandsyge Dyrs Blod