Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 Husdyrsygdomme. 36; > og Udtømmelser besudlede Jord, i hvilken Sporerne under gunstige Forhold (Barme, Fugtighed, Lufttilgang o. s. ti.) atter kunne spire og vokse ud til Baciller. Heldigvis kan Sporedannelsen dog kun finde Sted ved Temperaturer, som ligge mellem 12 og 43 ° C., ligesom den kræver Tilgang af Luftens Ilt, og man Hemmer derfor let Spore- dannelsen ved straks at begrave de dode Dyr og alt, hvad der er blevet inficeret ved disses Udtømmelser (Strøelse, Godning o. ( b.), saa dybt, at det hele bækkes med mindst 2 Alen (c. 1V4 Meter) Jord. Smitteoverforelsen sier sjældent fra Dyr til Dyr. Jnfektionsstoffet (Bacillerne eller Sporerne) optages som oftest med Foder og Drikkevand og trænger gennemSmaarister eller andre lignende Beskadigelser — meget hyppigt fremkaldte ved selve Foderets stikkende, stive Beskaffenhed — ind gennem Fordojelsesvejens Slimhinde. For ovrigt kan Infektionen ogsaa gaa for sig gennem til- fældig tilstedeværende ydre Saar eller ved Stik af blodsugende Insekter (Fluer), som i Forvejen have inficeret sig paa miltbrandsyge Dyr. Alt efter den Maade, paa hvilken Infektionen er flet, Mængden af de indtrængte Baciller og disses Giftighed (Virulens), som kan variere ganske betydeligt, optræder Miltbranden med hojst for- skellige Symptomer. Ved Infektionen gennem Fordøjelseskanalen viser Syg- dommen sig, dels i en hojst akut Form, den saakaldte Miltbrand-Apoplexi, under hvilken Dyret pludselig styrter til Jorden, oste med blodigt Udstod fra Næse Mund og Endetarmsaabning, og ester faa Minutters Krampetrækninger er det dodt, dels i en akut Form, Miltbrandsfeberen, med hoj Temperatur (40—42 0 C.) og Tegn paa stærk Blodtilstromning (Kongestion) til Hjernen (Uro, Raseritilfcelde, Krampe, afløst af Slovhed, Slappelse, endende med pludselig Dod) eller til Lungerne (paaskyndet, pustende, stønnende Aandedræt, bankende Hjerteslag, lille, meget hyppig, under- tiden ufolelig Puls, mørkerøde Slimhinder, blodige Udtømmelser, Kvælning). Varig- heden 12—48 Timer, undtagelsesvis flere Dage. Sker Smitte-Optagelsen gennem Huden, ses paa Jndgangsstedet enten en fra forst af varm og om, senere smertelos og kold, knudeformig Svulst, som hurtig bliver brandig (Vævene do bort), Miltbrand- Karbunkel, eller der udvikles mere udbredte, dejagtige, smertelose Hævelser, Milt- brands-Ddem. Forløbet er ved denne Form forholdsvis godartet, c. 20 % helbredes. Behandling af de to førstnævnte Former nytter ikke; derimod synes dybe Indsnit, efterfulgte af Ætsninger eller Udbrænding med det glodende Jcern at have en vis Betyd- ning over for Karbunklerne. I Udlandets „Miltbrands-Distrikter" har man i de senere Aar med Held anvendt Beskyttelses-Podninger med kunstigt svækkede Miltbrand- baciller (Pasteur). De saaledes „ ti af f ilter eb e" Dyr saa en mildere, ikke dødelig Form af Miltbrand og ere dermed uimodtagelige for senere Angreb af Sygdommen. Sygdommen horer for ovrigt til de i Lov af 14de April 1893 § 2 nævnte ondartet smitsomme Sygdomme, hvis Behandling overtages af det offentlige. 3. Kopper er en akut forlobende Infektionssygdom, som ytrer sig ved, at der under en mere eller mindre stærk Feber fremkommer et ejendommeligt Hududslet (Exantem; exantematisk Feber). Koppesygdommen kan optræde hos de fleste af Husdyrene (Kvæg, Faar, Hest, Svin og Hund) samt hos Mennesket, og flont selve Smitstosfet endnu stadig ikke er nærmere kendt, er det dog ved Oversoringsforsog godtgjort, at samt- lige Koppe-Former ere meget ncer beslægtede med hverandre. Af Husdyrene er det navnlig Kvæget og Faaret, som angribes af Kopper, men da Sygdommen optræder med hojst forskellig Karakter hos disse Dyr, maa hver af Formerne stænkes særlig Omtale. Hos Kvæget viser Sygdommen sig ved et let, meget ofte ubemærket Feber- anfald (Ildebefindende, formindsket Appetit, uregelmæssig Drovtygning, aftagen Mælke- afsondring o. s. v.), under hvilket der paa Patterne og de nærmeste Dele af Yveret fremkommer talrige, rode Smaaknuder, som i Lobet af et Par Dage forandres til