Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

7V W N 368 Husdyrsygdomme. Handelssejl. Transport af Husdtir. Lovbestemmelser vedrørende Husdyravl og Husdyrbrug. Mund- og Klovesyge er en ganste overordentlig smitsom Sygdom, som særlig de klovbærende Husdyr og deres vilde Slægtninge, men ogsaa skal kunne 6. angriber overfores til Hesten og Rovdyrene, ja endog til Husfuglene (Honsene). For Hestens Ved- kommende foreligger der-dog vistnok i de fleste Tilfælde Forveksling med den for dette Dyr ejendommelige Mundsyge. Ogsaa Mennesket — navnlig Born — kan smittes gennem Mælk af syge Koer. Smitstoffet er det foreløbig ikke lykkedes at isolere og nærmere at undersøge, men saa meget ved man, at det er meget modstandskraftigt (holder sig t. Eks. Maaneder, ja halve Aar igennem i inficerede Stalde) og meget flygtigt, ' saaledes at det i utrolig kort Tid kan spredes vidt over hele Landstrækninger ved for- skellige Mellemled. Her i Landet er Sygdommen heldigvis ikke — som i visse Egne af Tyskland og flere andre Lande — stationær; men ved den i de senere Aar saa betydelig lettede Forbindelse mellem Landene kan det ikke undgaas, at den af og til hjemsoger os. Sidst var ben som bekendt hos os i 1892—93. Inkubationstiden er kun faa (3—5) Dage. Symptomerne hos Kvæget ere: Feber (formindstet Ædelyst og Mcelkeafsondring, uregelmæssig Drov- tygning, Opbinding af Mælken, som for ovrigt forandres og faar et mere raamælk- lignende Udseende, Temperatur c. 40° C.), Savlen ledsaget af en ejendommelig Smasken med Munden, paa hvis Slimhinde (paa Læbernes Inderside, paa Tandgcrrdet og den tandlose Mellemkæbe, paa Tungen o. s. v.) der efter et Par Dages Forlob frem- kommer vædskesyldte Blærer, som endogsaa kunne naa en Tokrones Størrelse. Blærerne ere særlig store paa Tungen, hvis Overflade derved kan blive helt puklet. Efter faa Dages Forlob briste Blærerne og efterlade et overfladisk Saar, som temmelig hurtigt dcekkes af et nyt Overhudslag (Epithel). Samtidig med Blegneudslettet i Munden udvikler der sig i Regelen ogsaa Blærer i Klovspalten. Overhuden losnes ved en Beedfleudsvedning fra Læderhuden i hele Klovspaltens Udstrækning. Ved Bevægel- serne revne Blærerne, og Læderhuden blottes. Lidelsen i Klovspalten er derfor altid led- saget af Omhed, undertiden af en fremtrædende Halthed. Af og til ses ogsaa et blegneagtigt Udslet (mindre Blærer) paa Patterne. Under normale Omstændigheder ville Saarene baade i Munden og Klovspalten være lægte i Lobet af 8 — 14 Dage. Forløbet er dog ikke altid saa gunstigt. Saarene i Munden irriteres let af Foderet, særlig naturligvis naar dette er af tor og stiv Beskaffenhed; Helingen kan derfor trække i Langdrag, og Dyrene tabe meget i Huld. Endnu mere,udsatte for stadelig Paavirkning udefra ere Saarene i Klovspalten. Med Jord og Godning kunne forskellige Bakterieformer fores ind i Saarene (sekundær Infektion) og give Anledning til mere eller mindre alvorlige Betændelsesprocesser, Bulning, Koldbrand, som endogsaa kan gaa saa dybt, at Klovledet drages med i Lidelsen (Klovbrandbyld, ondartet Klovesyge). I atter andre Tilfælde udvikler der sig heftige Yverbetændelser, og endelig kan Lidelsen af og til ganske uformodet tage en dodelig Udgang paa Grund af indtrædende Hjertelammelse. I det hele og store er Prognosen dog gunstig.*) Dødeligheden sættes i Almindelighed til 0—2 %; undtagelsesvis kan den stige indtil 5 % for voksne Dyrs Vedkommende, og mellem ganske unge Dyr (Kalve og Patte- grise) kan den gaa endnu meget hojere (50—90 %). Trods den som Regel lave Dode- lighedsprocent, horer Mund- og Klovesygen dog til de mest frygtede Husdyr- sygdomme. Dens store Smitsomhed og tilsvarende Udbredelse, Dyrenes betydeligt for- mindflede Mælkeydelse og Forringelse i Huld, de saa nødvendige, men Handel og Sam- *) At Prognosen er gunstig, vil sige, at der er Sandsynlighed for, at Dyret kan komme sig. Siger man, at Prognosen er ugunstig eller endog slet, mener man, at Dyret muligvis eller temmelig sikkert bør.