Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

370 Husdyrsygdomme Handelsfejl. Transport of Husdyr. Lovbestemmelser vedrørende Husdyravl og Husdyrbrug. Sygdommen horer til de i Lov af 14de April 1893 § 2 nævnte ondartet smitsomme Sygdomme, og da den ikke er stationær her i Landet, bliver den fra det offentliges Side bekæmpet med Nedslagning af hele den inficerede Besætning. 8. Kvægyest er en af de mest ondartede Smilsoter hos Kvæget. Heldigvis er den ikke stationær her i Landet; den har i det hele taget ikke været her siden Begyn- delsen af Aarhundredet (1814), da ben blev slæbt ind i Slesvig og Holsten med de allierede Armeers Slagtekvæg. Sygdommen horer hjemme mellem Steppekvæget i det sydøstlige Rusland og Mellemasien, og derfra har den med forflellige Mellemrum, navnlig under de store Krige i Midten og Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, bredt sig Vest paa ind over Europa. 1865 kom den ganfle uventet til England, hvor den en Tid lang blev forvekslet med Mund- og Klovesyge. Under Tysklands sidste Krige (1866 med Ostrig, 1870—71 med Frankrig) udbredte Kvægpesten sig igen i Vesteuropa med det til Troppernes Kodforsyning indforte Steppe- kvæg, og endelig dukkede Sygdommen 1877 pludselig op i Hamburg, indflcebt med Kvæg, som var blevet indsmuglet over den schlesiste Grænse. Hver Invasion har voldt de Paa- gceldende Landsdele ganske kolossale Tab. Her i Danmark mistede vi t. Els. i Aarene 1745—52 ikke mindre end 2 Millioner Stkr. Kvæg, og Landmandens Kaar vare som Folge heraf saa trykkede, at Regeringen saa sig nødsaget til at eftergive Skatterne i alle disse Aar. Smitstoffets Natur er endnu ikke med Sikkerhed fastslaaet, men Smitten hæfter ved de syge Dyr og deres Udtømmelser, Godning, Urin, Spyt, Næse- flod o. s. v., og overføres, dels fra Dyr til Dyr, dels ved Mellemled, Dele af syge Dyr, Haar, Huder, Talg samt Staldredskaber eller andre Genstande, som have været i Berøring med smittet Kvæg, s. Eks. Halm og Ho. Sygdommen angriber for øvrigt ogsaa andre Drøvtyggere, saavel vilde som tæmmede. Jnkubationsstadiet 3—6 Dage. Symp- tomerne: Sygdommen begynder med stærk Feber (41—42 ° C.) og de sædvanlige der- med folgende Forstyrrelser i Almenbefindendet, forhojet Rodme af de syn- lige Slimhinder (Djets, Næsens, Mundens, Skedens), slimet Flod fra Ojne, Næse, Mund og Skede, træg Afføring, som senere afloses af ustandselig, slimet, stinkende, undertiden blodblandet Diarre, ledsaget af Trængninger, Saardannelser paa Mundens, Neesens og undertiden ogsaa paa Skedens Slimhinder, hurtig Afmagring, Af- kræftelse og i 90 — 95 % af Tilfaldene Udgang i Doden. Sygdommen har, som det vil ses, en vis ydre Lighed, dels med den ondartede Katarralfeber, dels med Mund- og Klovesygen, og Forveksling med disse Sygdomme er da ogsaa stet i Ud- landet. Behandling maa selvfølgelig ikke finde Sted; Sygdommen bekæmpes alle Vegne her i Europa med total Nedslagning, ikke alene af de angrebne Dyr, men af alt Kvæg, som overhovedet kan tænkes at have været udsat for Smitte. 9. Brandigt Emfysem (Miltbrandsemfysem, vulg. Raslesyge, Ilden) er en hos Kvæget optrædende Infektionssygdom, som er bunden til visse Lokaliteter (lave Enge, Moser), hvor Smitstoffet, en sporedannende Bacil, rimeligvis er i Stand til at formere sig; i ethvert Tilfælde kunne Sporerne holde sig spiredygtige i meget lang Tid (hele Aar) uden for det dyriske Legeme. I tidligere Tid blev Miltbrandsemfy" semet — ligesom Brandfeberen hos Hesten — opfattet som en Form af Miltbrand. De bakteriologiske Undersøgelser have imidlertid vist, at disse Sygdomme ingen som helst Forbindelse have med hinanden. Der eksisterer endogsaa meget betydelige Uoverensstemmelser mellem de to Sygdommes respektive Bakterieformer. Sygdommen optræder navnlig om Sommeren og angriber fortrinsvis unge Dyr (mellem 7» og 4 Aar). Infektionen sker altid gennem Saar, som naa helt igennem Huden eller Slimhinderne og ind i det underliggende lose Bindevæv, i hvilket Bacillerne ved derev Vækst give Anledning til udbredte Betændelsesprocesser med Luftudvikling (Em-