Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Husdyrsygdomme. 371 fysem) og Udgang i Brand; deraf Navnet. Bakterierne selv gaa ikke saadan som Milt- brandbacillerne over i Blodet, men derimod optages deres giftige Stofskifteprodukter lidt efter lidt i dette, og paa den Maade udvikler der sig i Lobet af et Par Dage en For- giftning af hele Legemet. Symptomer: Paa et eller andet Sted af Legemet, oftest paa Halsen, Skulderen, Lcrndepartiet eller Laaret fremkommer der temmelig pludselig, under et voldsomt Feberanfald (Temp. c. 41—42° C.) en straks meget om og meget hurtigt voksende Hævelse, som knitrer, naar man stryger hen over ben, og ved Anslag giver en hoj og klar, trommeagtig Lyd (Luftansamling i Bindevævet under Huden, Emsysem). I Lobet as saa Timer kan Hævelsen brede sig over store Par- tier af Legemet, og for saa vidt den er opstaaet paa eller i Nærheden as et af Lemmerne, bliver Dyret naturligvis halt, flæber Benet efter sig eller kan flet ikke bevæge sig. Huden Paa det midterste Parti af Hævelsen bliver snart kold, ufølsom, tør, pergament- agtig og til sidst helt brandig, og gør man Indsnit i Svulsten, bloder Saaret ikke; derimod udtømmes der en luftblandet, skummende, ildelugtende, mørkerød Vædske. Udgangen næsten altid dødelig; under store Smerter, pumpende, stønnende Aandedrag indfinder Doden sig allerede anden eller tredje Dag. Da Syg- dommen ikke er meget smitsom og i ethvert Tilfælde kun kan overfores gennem Saar og derfor i Regelen kun angriber et enkelt Dyr i Flokken, behandles den fra det offentliges Side som en „mildere smitsom Sygdom" (se Lov af 14de April 1893 § 10). 10. Ringorm er Betegnelsen for en parasitær Hudsygdom, som skyldes en i Haarsækkene og selve Haarene snyltende Skimmelsvamp (Trichophyton tonsurans). Kvæget og Hunden ere de af vore Husdyr, som hyppigst angribes af Ringorm; fra Dyrene kan Sygdommen overfores til Mennesket. Lidelsen viser sig ved, at der hist og her paa Kroppen, navnlig paa Hovedet og Halsen, fremkommer temmelig skarpt begrænsede, runde, haarlose eller kun med Haarstubbe og Skorper bedækkede Pletter, som vokse saaledes, at de hos Kvæget naa en Tokrones, hos Hunden i Regelen kun en 50-Ores Størrelse. Ikke saa sjældent ser man den sygelige Proces standse i Centrum af Pletterne, og ny Haar vokse frem, medens Lidelsen breder sig til Siderne; derved faar Udslettet en mere eller mindre tydelig Ringform (Ringorm). Hvor Pletterne fremkomme i stor Mængde, kunne de ved deres Vækst efterhaanden flyde sammen til store, uregelmæssige, skorpedækkede Flader, som hos Kvæget undertiden kunne rage flere Linier op over den omgivende, sunde Hud. Da Lidelsen jævnlig breder sig stærkt, ikke alene paa det forst angrebne Individ, men ogsaa til andre Dyr eller endog til Mennefler (Røgtere, Malkepiger, Born, som lege med smittede Hunde), er den optagen mellem de i Lov af 14de April 1893, § 10 nævnte mildere smitsomme Sygdomme. 11. Godartet Beskelersyge, se under Hestens Sygdomme, og 12. Skab, se under Faarets Sygdomme. c. Smitsomme Sygdomme hos Faaret. 1. Faarekopper adskille sig fra de ovenfor omtalte Ko-Kopper ved deres store Smitsomhed og deraf folgende sygeagtige Optræden. Her i Landet optraadte de i 1831 (Sjælland) og 1861 (Bornholm), begge Gange indforte hertil fra Udlandet. Smit- llosset, som aabenbart er beflcegtet med Kokoppernes, er ikke nærmere kendt, men Smitteevnen er meget stor; det er kun meget faa Dyr, som gaa fri for Sygdommen, naar den forst optræder i en Hjord. Jnkubationsstadiet 3—7 Dage. Symp- tomerne: Feber (Temp. 40-42 ° C., Appetitløshed, ophort Drovtygning, Mathed og Sløvhed), Taareflod, forhøjet Rodme af Ojets Bindehinde; efter et Par Dages Forløb fremkommer der paa de ikke uld dækkede Dele af Legemet (omkring Ojne, Landmandbogen IV.