Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

372 Husdyrsygdomme. Handelsfejl, transport af Husdyr. Lovbestemmelser vedrørende Husdyravl og Husoyrbrug. Næse og Mund, paa Bugen, paa Indersiden af Laarene o. s. v.) et knudeformigt Udslet (Exantem, exantematisk Feber), som esterhaanden forandres til materieiyldte Blegner (Pustler) med indtrykt Midtparti'(Navle) og omgivne af en rod Zone (Ringen, Gaarden); det er den typiske Koppe-Pustel. Feberen tager noget af med Udslettets Fremkomst, men stiger igen under Koppernes Modning. Samtidig foreges Floddet fra Ojnene, der viser sig Tegn til katarralsk Lidelse af Luftvejenes og Svælgets Slimhinde (Flod af Næsen, Hoste, Aandedræts- og Synkebesvær). Under heldige Om- stændigheder tørre Pustlerne ind og bækkes as Skorper, som efter nogen Tids Forløb falde af, og efter c. 3 Ugers Sygdom kunne Tyrene være helbredede og dermed uimod- tagelige for senere Angreb. Men i mange (under normale Omstændigheder 10—20 %, under ugunstige Forhold endogsaa over 50 %) Tilfælde tager Lidelsen en dodelig Ud- gang, enten fordi Kopperne slaa ind og udvikle sig paa Mundens, Svælgets, Luft- vejenes og Diets Slimhinder, eller fordi der opstaar brandige Betcendelsesprocesser (sekundær Jniektion) og Blodforgiftning. Sygdommen hører til de i Lov af 14de April 1898, § 2 nævnte ondartet smitsomme Sygdomme. 2. Faarets ondartede Klovesyge, ogsaa kaldet den spanske Klovesyge, fordi man har ment, at Sygdommen oprindelig skulde være indfort til Mellem- og Nordeuropa med de finuldede spanske Faar, er en Sygdom, om hvis Natur og Bæsen Meningerne mellem Veterinærerne ere meget delte. I de senere Aar er Sygdommen, selv i Lande, hvor den tidligere var meget almindelig, esterhaanden bleven saa sjælden, at dens Eksistens som selvstændig Sygdom helt benægtes. Sygdommen er gentagne Gange diagnostiseret her i Landet (paa Sjælland 1873 og 1884, i Jylland 1878—79, paa Lolland 1879 og 1882), og, som det synes, har den hver Gang været indslæbt med fremmede Vcedere. De fleste ere vistnok tilbøjelige til at opsatte Lidelsen som en Saarinfektion i Lighed med Oksens ondartede Klove syge (se under Mund- og Klovesyge), som jo skyldes en In- fektion med en bestemt Bakterieform (Nekrosebacillen) gennem de ved Mund- og Klove- sygen eller ad anden Vej opstaaede Eaar i Klovspalten. Men paa den anden Side er der de Forfattere, som fremdeles hævde Tilstedeværelsen af en for Faaret ejen- dommelig, kronisk forlobende, smitsom Klovlidelse, som ytrer sig ved Halt- hed paa et eller flere Ben, Hævelse Varme og Dmhed i Klovspalten, Udsvedning af en ildelugtende Vædske og deraf folgende Losning af Hornet langs Kronen, men navnlig bagtil i Ballen, langsomt fremadskridende, vedvarende Betændelse i Klovenes Lcederhud med Underminering og undertiden fuldstændig Losning af hele Kloven, ny Horndannelse, aflost af ny Underminering, endende med mere eller mindre iøjnefaldende Misdannelse af Klovene eller med dybtgaaende, brandige Betcen- delsesprocesser, som gribe over paa Sener, Led og Ben og ofte medfore Dyrenes Dod. Da Sygdommen ikke efterlader Uimodtagelighed, kan samme Dyr angribes flere Gange, og Sygdommen derved holde sig aarevis i de en Gang inficerede Besæt- ninger. Tet er denne Sygdom, der sigtes til, naar der i Loven af 14de April 1893, § 2 tales om Faarets ondartede Klovesyge. 3. Skab kaldes de kronisk forløbende, smitsomme Hudsygdomme, som fremkaldes af forskellige i og paa Huden hos vore Husdyr snyltende Mider. Disse Mider ere meget smaa, de største Arter lige synlige for det blotte Oje som bevæge- lige graa Prikker, naar Skorperne og Skællene fra de syge Hudpartier anbringes paa en mørf Baggrund. Som alle Snyltere ere de meget sejlivede — fjernede fra Værtens Legeme kunne de t. Eks. holde sig i Live i flere Uger — og de formere sig meget stærkt. De inddeles i 3 Hovedslægter, hver med sine Arter: 1. Gravemiderne (Sarcoptes) ere de mindste; de grave sig Gange i de dybeste Lag af Overhuden, af hvis bløde, saftrige Celler de ernære sig. De optræde hos Dyrene særlig paa Hovedet og Halsen,