Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Ifl I Husdyrsygdomme. 373 men kunne derfra brede sig over den svrige Del as Kroppen og lade sig ogsaa overfore til Mennesket (Fnat). 2. Sugemiderne (Dermatocoptes) leve paa Overfladen af Huden, som de gennembore med deres Munddele for at kunne ernære sig af Blod og Lymfe; de trives bedst paa de mere beflyttede Dele af Legemet (Undersiden af Halsen, Indersiden af Benene, Haleroden o. s. v.) 3. De skcelædende Mider(Dermatophagus) overfalde navnlig den nederste Del as Lemmerne (Fodskab), hvor de leve af yngre Over hudskæl. Skabsygdommenkan optræde hos samtlige vore Huspattedyr, og hos flere af disse forekomme alle 3 Mideslægter, dog saaledes, at der altid er en bestemt Mideart, som danner Hovedformen. Faaret er det af vore Husdyr, hos hvilket Skabsygen spiller den største Rolle, ikke fordi den just forekommer saa hyppigt — her til Lands er den heldigvis næsten helt udryddet — men da Faaret i Regelen holdes i ftørre Flokke, og Dyrenes Legeme er dækket af den tykke Uldpels, breder Sygdommen sig oftest stærkt paa det enkelte Dyr og i hele Hjorden, inden man bliver opmærksom paa ben, og af samme Grund er den meget vanskelig at faa helbredet. Den hos Faaret almindeligst forekommende Mide er en Sugemide (Dermatocoptes communis), som væsentlig holder sig til de tættest beuldede Dele as Legemet, hvor den ved smaa Stik giver Anledning til en kronisk Hudbetcendelse (med punktförmig Rodme, Knude- og Blæredannelse, Afskælning as Overhuden, Skorpedannelse, Losning af Ulden),' ledsaget af stærk Kloefornemmelse. Hudkloen er værst i varmt Vejr, og naar Dyrene have lobet sig varme. Af let forstaaelige Grunde breder Sygdommen sig stcerkest om Vinteren, naar Faarene holdes i Stald, og den kan hos enkelte Dyr naa en saadan Ud- vikling, at Dyrene magre af eller endog gaa helt til Grunde. Paa den Maade kan Faareskaben i Egne og Lande, hvor den forekommer mere udbredt, som paa Island, paa Vestkysten af Norge — i sin Tid ogsaa i Jylland — i Tyskland o. fl. a. Steder, foraarsage ganske betydelige Tab, ikke alene i Uld, men ogsaa i Kod, og man for- staar derfor, at Sygdommen er optagen mellem de ondartet smitsomme Sygdomme. Hos de andre Husdyr viser Skabsygen sig ved lignende Symptomer: Et kronisk Udslet med Skorpedannelse, Haaraffald, Fortykkelse af Huden og ganske paa- faldende stærk Hudkløe, men Lidelsen faar aldrig den Udbredelse og derfor heller aldrig den Betydning som hos Faaret. I Overensstemmelse hermed betragtes Skab hos andre Husdyr end Faaret som en „mildere smitsom Sygdom". 4. Mund- og Klovesyge (se under Kvægets Sygdomme). d. Smitsomme Sygdomme hos Svinet. 1. Rodsyge er her i Landet ubetinget den af Svinets Sygdomme, som har den største økonomiske Betydning. Det er en Infektionssygdom, som ikke angriber andre af Husdyrene end netop Svinet. Tidligere opfattede man den som en Form af Miltbrand eller i hvert Fald som beslægtet med denne Sygdom (deraf det ældre Navn miltbrandagtig Rosen), men de nyere bakteriologiske Forflninger have vist, at vel flyldes Rodsygen en Bacil, der ligesom Miltbrandbacillen vokser og formerer sig i de sygeDyrsBlod, men noget Slægtskab bestaar der ikke mellem de to Bakterier, de ere endogsaa hinanden meget ulige baade i Form, Størrelse og Virkemaade. Rsd- sygebacillen er en meget lille og fin, stavformig Bakterie, som muligvis er i Stand til at leve ogsaa uden for den dyriske Organisme; Infektionen sker for- trinsvis gennem Tarmkanalen, men den kan ogsaa foregaa gennem Smaarifter i Huden. Med de syge Dyrs Afsondringer og Udtoinmelser, særlig Gødningen, spredes Smitstoffet igen ud omkring, men navnlig fores det oste vidt om med Kod og Affald fra slagtede syge Dyr. Rodsygen synes indfort her i Landet omkring 24*