Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
376 Husdyrsygdomme. Handelsfejl. Transport af Husdhr. Lovbestemmelser vedrørende Husdyravl og Husdyrbrug. blev derfor ogsaa ved Lov as 14. Decbr. 1887 optagen mellem de ondartet smitsomme Sygdomme og senere medoptagen i Lov af 14. April 1893. Den bekæmpes i den akute Form med total Nedslagning, medens denne kun delvis bringes i Anvendelse over for Sygdommen i dens kroniske Form. 3. Mund- og Klovesyge (se under Kvægets Sygdomme). 4. Skab (se under Faarets Sygdomme). 6. Sygdomme hos Husfuglene. 1. Høttsekolela er en hos samtlige vore Husfugle optrædende, over- ordentlig smitsom og do delig Sygdom, som i Slutningen af forrige Aarhundrede for forste Gang stal være bleven nærmere iagttagen i Norditalien og derfra' skal have bredt sig til det ovrige Europa. Navnlig i de senere Aar har Sygdommen faet et en stor Ud- bredelse, og bl. a. er den ogsaa flere Gange — næsten aarligt — optraadt her i Landet, altid indslæbt med Fjerkræ fra Udlandet (t. Eks. polske Gæs). Smitstoffet er en meget lille, oval Bakterie, som i hoj Grad ligner Svinepest-Bakterien og ligesom denne hovedsagelig optages gennem Fordøjelseskanalen og derfra gaar over i selve Blodet. Derfor er ogsaa særlig Godningen fra de angrebne Dyr meget smittefarlig. Dyr, som have overstaaet Sygdommen, have erhvervet Uimodtagelighed. Ester et meget kort inkubations stadium udvikler der sig folgende Symptomer: Dyrene miste Appetitten, blive slove, sidde og hænge med Hoved og Vinger, puste sig op, faa undertiden Bræk- ninger, men i ethvert Tilfælde snart stærk, misfarvet, grønlig, ildelugtende Diarre, og under tiltagende Mathed eller endog ligefrem Sovesyge indfinder Do den sig (i 90-100 pCt. af Tilfældene) i Lobet af 1-3 Dage, undertiden endnu hurtigere. Til Sygdommen, som er optagen mellem de mildere smitsomme Sygdomme, knytter sig den særlige Interesse, at det netop var med denne Smitsot, Pasteur (1880) begyndte fine Fvrsog Paa at gore Dyr uimodtagelige ved at „vaccinere" dem med kunstigt svækkede Bakteriekulturer. 2. Tuberkulose (se under Kvægets Sygdomme). III. Sygdomme og Anoder, der have Betydning som Han-elsfest. 1. Kuller, Tsdknller, er en hos Hesten jævnlig forekommende feberfri, kronisk forlobende, uhelbredelig Hjernesygdom, som i de fleste Tilfælde bestaar i en Boedskeansamling i Hjernekamrene, og som ytrer sig ved en mere eller mindre udtalt Nedstemning i Hjernevirksomheden. Aarsagen til Bædskeansamlingen lader sig i Regelen ikke nærmere paavise; undertiden danner den dod- kullerske Trlstand dog Udgangen af en akut Hjernebetændelse, og man antager i Almindelig- hed, at gentagen eller vedholdende Blodoverfyldning af Hjernen (ved Overanstrengelse, Tryk paa Halsaarerne, ved fejlagtig tilpasset og anlagt Seletoj, Ophold i lumre Stalde, stærk Fodring med æggehviderigt Foder o. s. v.) skal kunne fremkalde Lidelsen. Den an- samlede Vædske udover et Tryk paa selve Hjernen og giver derved Anledning til ganske ejendommelige Symptomer: Dyrenes Bevidsthed er svækket; de staa i Regelen med sænket Hoved, hængende Orer, flovt, aandsfravcerende, underlig stirrende Blik, udeltagende for, hvad der foregaar omkring dem, og fare undertiden forskrækkede op af denne Dos, uden at man altid kan paavise Aarsagen til deres Angst; de indtage eller lade sig tvinge til at indtage unaturlige Stillinger, som de beholde i længere Tid og oste kun forandre af Hensyn til Ligevægtens Krav (Benene samles under Kroppen, stilles stræbende eller over Kors); Ørerne bevæges planløst, uden Hensyn til Lydopfangelsen; SEde- og Drrkkelysten er i Regelen god, men Foderoptagelsen fler med Afbrydelser, Hesten „falder t ®taver" med Munden fuld af halvtygget Foder, og naar den drikker, glemmer