Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

404 M cellens Sammensætning og Egenskaber. Egne. Forssgsgaardenes Mælk er udelnkkende af Koer, der stod i fuld Mælkeydelse. *) Glycerider ere Forbindelser af Glycerin og fede Syrer. Analyser af ssd Mælk: Band pCt. Tørstof PCt. Fedt pCt. LEgge- hvide- stoffer PCt. Mælke- sukker PCt. Aske PCt. Gennemsnit af 43 Prover dansk Komælk. . 87, 12,»« 3,4« ■''7" 4, 0,76 Højest af do. do 88, e7 13,46 4,o • 0,87 5... ozs,, Lavest af do. do 86,51 2,5, 2/71 3,13 0,71 Komælk (efter Panum og König) 87,4, 12,58 0,85 3/41 4/81 0,71 Gedemælk bo. 12,67 3,<i4 3,59 4;3q 0,82 Faaremcelk do. 81/31 18,G9 b,83 6/31 4 73 Kvindemælk do. 87,02 12,98 3,94 2,36 6,2-j 0/45 Hoppemælk 90,7! 9,2 1,17 2,es 5/70 0,37 Asenindemælk 90,M 9 1/39 2/(ii 0,m Somælk 84,04 1°,96 4,55 7,.,.. 8,13 1/05 Komcelk fra 4 Forsogsgaarde 88,24 11,7« 0,1» 0/02 4,78 0,78 Fedtstoffet i Malk er mere eller mindre gult, eftersom Farven af Mælken var, hvorfra Fedtet hidrsrer. Det har omtrent samme Tilstandsform (Kon- sistens) som Svinefedt, idet Fastheden dog varierer efter Foderets Beflaffen- hed. Det smelter ved en Varmegrad mellem 32 og 37 0 C., og da Koens Legemsvarme er 37y2 0 C., maa det i Malkningsojeblikket vcere i smeltet Tilstand i de smaa Fedtkugler i Mælken. Har det været smeltet, stivner det forst igen ved 15—25 0 C. eller ved endnu lavere Varmegrad. I kemisk Henseende er det et meget sammensat Legeme. Det er en Blanding af forskellige neutrale Fedtstoffer, nemlig Glycerider *) af Palmi- tinsyre, Stearinsyre, Oliesyre og muligvis nogle flere uoploselige Fedtsyrer samt af Smør- syre, Capronsyre, Caprylsyre og Caprinsyre, hvilke fire sidste ere opløselige og flygtige. Disse ere særlig karakteristiske for Mælkefedt i Sammenligning med alle andre Fedtstoffer, men udgore kun 5—7 pCt. af hele Syremcengden. Mængden af Mælkefedtet, der langt er det værdifuldeste Stof, veksler baade mere og hyppigere end de andre faste Bestanddele, Osteftof, Mælke- sUkker og Aske. Den fsrste Pcegl Mælk, man faar Ud af Aneret paa en Ko i fuld Mælkeydelse, viser sig blaalig som Skummetmælk og indeholder kun lidt Fedt. En Prsve, udtagen naar Averet er halvt udmalket, er en Del mere fedtrig, og underssges den sidste Mælk, der kan „strippes ub af Iveret", viser den sig gul og fed som Flode. Dette Forhold er almindelig bekendt og er undertiden blevet benyttet til allerede Under Malkningen at foretage en