Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Mcrlkens kemiske Sammensætning. 405 Deling af Mælken i en magrere og en federe Del. Men tabes af Minde maa det aldrig, at uforfalsket nymalket Mcelk omfatter hele Koens Adelse af Mcelk, og at tilbageholde til egen Fordel den sidste Mælk, der kommer af Yveret, er det samme Bedrageri som at tage Flode oven af Mælken, forinden denne afhændes som „sod Mælk". Afstanden mellem Malketiderne har stor Indflydelse paa Fedt- mcengden i Mælken. Malkes der saaledes, som det hyppigt er Tilfældet hos Gaardmcendene, Kl. 6 Morgen, Kl. 11 Middag og Kl. 7 Aften, vil Middags- mælken være fedest, og Morgenmælken magrest. Malkes der derimod Kl. 4 Morgen, Kl. 12 Middag og Kl. 8 Aften eller, hvor der !un malkes 2 Gange i Dsgnet, Kl. 41/, baade Morgen og Aften, vil Fedmen i de forskellige Maal Mcelk ikke være meget forskellig. Afstanden fra Kælvningen har endvidere en vis Indflydelse saavel paa Mælkens Fedme som paa Mælkemængden. Særlig omtales det som en almindelig Erfaring, at man om Efteraaret, naar Flertallet af Koerne ere gammelmalkende, har et lille Mælkeforbrug til 1 Pd. (Smør. Ved nærmere Nndersogelse viser det sig imidlertid at være tvivlsomt, om dette Forhold alene skyldes Gammelmalkerne, idet nogle af disse kunne haoe endog temmelig tynd Mælk. Ved de senere Aars talrige Iagttagelser viser det sig mere og mere, at det er en for de enkelte Koer individilel Egenstab at give mere eller mindre fed eller mager Mcelk; men for Flertallet af Koerne synes det dog at være Tilfældet, at de, saa længe de kort efter Kælvningen endnu have Ksd at malke af sig, give Mcelk, der er noget federe end senere hen, naar Huldet er blevet normalt, og at Mælken dernæst mod Slutningen af Mcelkeperioden tiltager i Fedtindhold, særlig naar Mælkemængden er bleven meget lille, som Folge af at Fosteret gor Krav paa en stor Del Ernæring. Ondt Vejr, saasom Storm, Regn eller stærk Kalde, virker straks paa Mælkeafsondringen ligesom stærk og Usædvanlig Bevægelse for Koen, frem- kaldt enten ved Arbejde eller ved Uro, foraarsaget f. Eks. ved Flytning fra en Mark til en anden, ved losslupne Kreaturer, eller ogsaa ved BrUnsten. Alle disse Aarsager kunne foranledige en pludselig Stigning af Mælkens Fedtprocent, samtidig med at Mælkemængden aftager; men Uregelmæssigheden ophorer i Regelen lige saa hllrtigt som Aarsagen, der har fremkaldt den. Om Fodere-ts Indflydelse paa Mælkens Fedme ere Meningerne delte. Ofte anfsres Erfaringer fra Praksis, som synes at vise, at dette eller hint Foder giver særlig fed eller mager Mælk, og det er blevet paastaaet, at f. Eks. Roer og Vikkehavre give tynd Mcelk, medens Palmekager og Kokos- kager flulle give fed Mælk. Ved Docent Fjords Fodringsforssg er man imidlertid bleven belært om, at Roerne i hvert Fald hin have meget liden Indflydelse paa Mælkens Fedtindhold, og Kendsgerningerne synes ogsaa mere og mere at godtgore, at det forst og fremmest er af Vigtighed, at der 26*