Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

406 Mælkens Sammensætning ty Egenskaber. fodres saaledes, at Koernes Fordojelse holdes i Orden, og særlig at Koerne ikke faa tyndt Liv, som netop Roer og Vikkehavre ofte foraarsage. Dernæst maa det fremhæves, at vistnok de fleste Eksempler, der knnne anfores paa, at dette eller hint Foder har foraarsaget stor Forandring i Mælkens Fedtindhold eller rettere i MælkeforbrUget til 1 Pnnd Smor, ret besete kun angive, at der har været en rent forelobig Forandring i den ene eller anden Retning, medens Mælkens Bestaffenhed i Virkeligheden i de fleste Tilfælde hnrüg igen er bleven som tidligere, selv om det ny Foder vedvarende er blevet anvendt. Den store Uoverensstemmelse i denne Sag, som det ubetinget er af Vigtighed for Landmanden at faa Rede paa, skyldes, at der er jan meget, der maa tages Hensyn til. Heri maa ogsacr Grnnden ssges til, at Kemikere ere saa tilbageholdne med at anstille Forssg. Mcrlkens LEMhvidcstof bestaar hovedsagelig af Kasein, men end- videre findes der noget Albumin og muligvis smaa Mængder af andre LEggehvidestoffer. Kaseinet er til Stede i den nymalkede Mælk dels som op- loft, dels som opkvældet, hvilket kan vises ved at filtrere Mælken igennem et Porcetlænsfilter, uden paa hvilket Fedtet og det opkvældede Kasein bliver siddende, medens det opløste Kasein kan paavises i det vandklare, farvelsse Filtrat. Medens man i de kemiske Laboratorier kan udstille Kaseinet af Mælken ved tilstrækkelig Tilsætning af Salte eller organiske Stoffer, saasom Gummi, LEter, Alkohol o. s. v., udfælder man i det praktiske Mælkeribnig Kaseinet ved Syre, eller man spalter det hyppigst ved Tilsætning af Lsbe i en let- oploselig Del, som forbliver oploft i Vallen, og en noploselig Del, Oste- stoffet, der ndgor omtrent 75 pCt. af Mælkens ZEggehvidestoffer. Lobe er et Ferment (Se S. 7 og S. 80), der findes i Slimhinden af Drøvtyggernes fjerde Mave (Loben), og det vindes hyppigst ved Udtræk af Kalvelober med svage Syrer. Lobe virker hllrtigst paa Mælken ved en Varme- grad af 41,5 " C.; men i Praksis sammenlobes Mælken hyppigst mellem 25 og 36 0 C., fordi Ostemassen ved den lavere Varmegrad faar en mere svampet og mindre sej Beskaffenhed og senere bedre fastholder Fedt og Vand. Ved 65 0 C. ophorer Lobens Virkning ganske. Den Mælk, der skal benyttes til Ostelavning ved Lobe, man ikke forud koges. Allerede en Opvarmning som den, der foregaar paa Andelsmcelkerierne i Docent Fjords Pasteuriserings- apparat (se Fig. 130), virker Uheldig, selv om den ikke i og for sig forhindrer Centri- fugemælkens Anvendelse lit Ostning efter Hjemkonksten til Andelshaverne. Til- stedeværelsen af lidt Syre i Mælken virker fremmende paa Sammenlobningen; Soda eller Salt virker derimod hemmende og kan Undertiden bevirke, at Sammenlsbning slet ikke vil finde Sted (abnorm Mælk — salt Mælk). Den sammenlobne, geleagtige Masse sonderdeles ved Skæring og Roring, under hvilket Arbejde hvert enkelt lille Stykke trækker sig sammen, og as den svampede