Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Mælkens kemiske Sammensætning. 409 I Praksis er der imidlertid adskillige Forhold, som tyde paa, at selv om det Utvivlsomt skyldes Mikroorganismer, om Mælkeriprodukterne og specielt Smorret faar den snskede Aroma, saa er den nymalkede Mælks Oprindelse eller Sammensætning dog heller ikke uden Betydning i saa Henseende. Det er en gammel Kendsgerning, at Egne med gode, hoje, permanente Græsgange (f. Eks. Normaudiet) have langt lettere ved at levere fint Smor end lavt- liggende Distrikter, ligesom ogsaa at Anvendelse af Kraftfoder om Vinteren og særlig de Stoffer, Rapskager, Hvedeklid og Havre, som mest begunstige Smorrets Konsistens, giver ProdUktet en Aroma, saaledes at det nærmer sig til at ligne „Grcessmsr" og bliver langt lettere at sælge end det, der er produceret paa Halm og Kartofler. B. MlUkens sysiste Egenskaber. MlAkeuö Farve er hvid med forflellig Overgang i gul, rodlig eller blaalig Retning. Raamcelk, der senere sial nærmere omtales, er straks efter Kælvningen røb, hvilken Farve Koens Mælk vedbliver at have i nogle Dage. Iagttages Mælken fra hver enkelt af et ftørre Antal Koer i en Besætning, vil man ofte finde, at Farven kan variere fra blaalighvid til henimod citron- gul, og særlig maa bemærkes, at Mælken fra Kser, der atter nærme sig Kælvningen, kan tiltage i Gulhed og i nogle Tilfælde endog være rsdliggitl. At Mælkens Farve paavirkes af Koens Foder, er en gammel Erfaring. Staa Koerne paa simpelt Vinterfoder, væsentlig Halm og lidt Rivelse og Kartofler, er Mælken hvid, og Smorret talgagtigt, Haardt og sprsdt. Komme Kserne paa Græs, bliver Smorret gult og smidigt. Lige- ledes knnne f. Eks. nogle Sorter Runkelroer om Vinteren give Mælken en Farve, næsten lige saa gnl som Græsset om Sommeren. Publiknm ynder i Almindelighed, at Mælk, Flsde, Smsr og Ost ere gule; derfor tilsættes Farve ved Produktionen af Smsr og Ost, og f. Eks. i London ser man af og til, at Mælkehandlere have sat Farve til Mælken for at bibringe Kim- derne en Forestilling om, at Mælken er af en bedre Beskaffenhed, end Til- fældet er, og særlig ssge de derved at give det Udseende af, at Mælken hid- rsrer fra det nu blandt Englændere og Amerikanere meget yndede Jerseykvæg, der giver Ualmindelig fed og gul Mælk. Wde er fed Mcelk eller rettere sagt særlig fedtrig Mælk. Lader man nymalket Mcelk staa rolig hen i et hsjt, hvidt og klart Glas, vil man snart se, at der foroven danner sig et Lag af en særegen Beskaffenhed. Der er foregaaet en Afsætning af Flsde. Ofte tales om Flsde, som om det var en fra Mcelk forskellig Vædste, der havde været indblandet i og atter var udflilt af Mælken; men saaledes forholder det sig ikke. Flsde er den fedeste Del af Mælken, og den forskellige Farve skyldes fortrinsvis den Om-