Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Mælkens fysiske Egenskaber. 411 til Dels hidrorer fra Flodens ftørre Tykflydenhed. Og Hænderne blive mere „klistrede" af nymalket Mælk end af stummet Mælk. Mirlkens Birgtfylde er ved talrige Forjog bestemt ved 15 0 C-, og denne Varmegrad gælder ved alle Angivelser om Vægtfylde for Mælk, hvor intet specielt angives. For nymalket Mælk fra et storre Antal Koer svinger Vægt- fylden i Almindelighed mellem l/030 og l,034; men for enkelte Koers Mælk kan Variationen være meget storre. Skummet Mælks Vægtfylde er stsrre og ligger i Almindelighed ved 15 0 ($. mellem l,033 og l,036. For almindelig god Flode angives Vægtfylden at være J/015—1/020. Mlrlkens naturlige Barme. I det øjeblik, Mælken forlader Meret, har deil en Varmegrad lig Koens indre Varme. Overassistent Lunde fandt Mælkens Varmegrad i Malkningsojeblikket at være 0 C. Mælken vil i Almindelighed være uskolet noget, inden den kommer til Mælkeriet — hvor meget vil afhænge af Vejret, Afstanden, Transportkarrenes Materiale m. nt. Ak Elkens Varmefylde') er noget mindre end Vandets, nemlig fim 0/91. Folgelig brnges der ikke saa meget Is til at afkole en bestemt Vægt Mælk, som der behoves til at afksle en bestemt Bægt Band lige mange Grader. Og ligeledes kræves der mindre Varme til at opvarme samme Vægt Mælk end samme Vægt Vand et vist Antal Grader. Afkoler man Mælk ned til 0 0 og derunder, saa antager den fast Form; der dannes Mælke-Is, som har en hvid Farve. Mcelke-Js, dannet under rolig Henstand, er oftest mere fedtrig end Mælken, hvoraf den er dannet, men fattigere paa Sukker og Kasein. Den flydende Del er derimod fedtfattig, men rig paa Sukker og Kasein. Opvarmer »mit Mælk langsomt, saa overtrækkes den met) en Hinde, Mcelkeskind, som vil vedblive at komme igen, lige saa ofte den fjernes, og som for storste Delen bestaar af Kasein. Den Varmegrad, hvorved Mælken koger, retter sig efter Lufttrykket. Ved almindeligt Lufttryk koger Mælken ved lidt over 100 0 6. Ved lavere Lufttryk koger den ved lavere Varmegrad, hvilket Forhold benyttes ved Kondensering af Mælk i Vaknumpander, hvori Mælken indkoges ved 50 0 C. C. Afvigende og daarlig Mcrlk. Raamirlk (Kolostrum) kaldes den Mælk, som Koen giver i de forste Dage efter Kælvningen, og som er meget afvigende fra normal Mælk. Farven er forst rod og senere rodlig gut Vægtfylden er stsrre end almindelig. Lngten er ubehagelig, stærk dyrist; Smagen er karakteristisk „raa". Ned *) Et Legemes Barmefylde er den Varmemængde, udtrykt i Barmeenheder, som kræves til at opvarrne 1 Vægtenhed af Legemet 1 ° C. En Varmeenhed er den Varmemængde, der mcdgaar til at opvarme en Vægtenhed Vand fra O 0 tit 10 C.