Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

T 412 Mælkens Sammensætning og Egenskaber. Kogning koagulerer den ligesom Honseceggehvide, hvilket skyldes det store Indhold af Albumin og et andet Wggehvidestof, Globnlin, hvoraf der tilsammen kan være 12—15 pCt. Endvidere er der et mere end almindeligt stort Indhold af Astebestanddele, og disse Salte tilskrives i Regelen den afforende Virkning, som Raamælk er i Besiddelse af. Indholdet af Mælkesukker er meget lille (1—2 pCt.), men Indholdet af Fedt ret rigeligt (5—9 pCt.). Opsiet i et Fad afsætter Raamælken villig en tyk, rod Flsde, medens den nedenunder værende Skummetmælk er af almindeligt Udseende, men koagnlerer ved Kogning. Hos de fleste Koer forandrer Raamælken i Lobet af faa Dage Farve og Sammensætning, saaledes at ben efterhaanden nærmer sig til almindelig Mælk. Oftest varer Overgangen 4—5 Dage; men undertiden kan mait endml 10—15 Dage efter Kælvningen spore lidt af den for Raamcelk karak- teristiske Farve og Smag. Den naturlige Anvendelse for Raamælken er at være Næring for den nyfsdte Kalv, og er der mere, end denne kan drikke, er det et indholdsrigt Fodemiddel at anvende i HUsholdningen. I Mælkenerne er Raamcelk derimod ikke vel set. Anvendt til Ost, foraarsager den Uregel- mæssigheder i Gæringen, og for Smorproduktionen er den ligeledes generende ved at fremkalde Uregelmæssigheder i Syrningen og Farvningen. Derfor maa Interessenterne i Andelsmælkerierne beholde Raamælken hjemme, „saa længe den er rod". Oftest opsies den i Fade. Floden kærnes til Hus- holdningssmsr, og Skummetmælken anvendes til Madlavning eller til Grisene. Blodig Mcelk kan ofte være saaledes blandet med anden Mælk, at Farven kan foraarsage Forveksling med Raamcelk. Det er dog let at afgøre, hvilken af de to Fejl Mælken har; thi ved Henstilling i et hojt Glas vil den blod- blandede Mælk vise normal Flode og rodt Bundfald af Blodkorn, medens Raamælken vil vise rod Flsde, men intet rodt Bundfald. Blodet kan hidrsre dels fra Merets Indre, dels fra Saar og Sprækker udvendig paa Patten. I sidstnævnte Tilfælde kan det være rigtigt at benytte et Mcelkersr, Mælkekateter (se Fig. 123), der, efter at være omhyggeligt renset, forsigtig stikkes op i den daarlige Patte, saa at Mælken kan lsbe ud der- igennem, og Saaret kan faa Tid til at læges. Salt Mcelk træffes ikke sjældent, naar man undersoger enkelte Koers Mælk. Straks ved Malkningen smager Mælken salt, og henstilles en Prsve paa et lunt Sted, vil dm ikke blive sur, men blive madden og væmmelig stinkende. Jo mere salt Mælken er*), desto mindre Fedt indeholder belt. Man kan endogsaa træffe tilsyneladende sunde Kser med salt Mælk, der kun indeholder l,50 pCt. Fedt, og hvoraf der medgaar 60—70 Pund til *) Se Analyser af salt Mælk S. 234 i „Mcelkeribruget i Danmark", beskrevet af Bern- hard Boggild. Philipsens Forlag 1891.