Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Afvigende og daarlig Mcelk. 413 1 Pd- Smor. En Ko, der giver salt Mælk, og som synes rask nteb Undtagelse af nogen Haardhed eller anden Abnormitet i Mælkekirtlerne, maa befrygtes altid at ville beholde denne Fejl og maaske endog lade den gaa i Arv til sine Efterkommere, og da den saaledes er meget ufordelagtig for Smor- prodUktionen, idet Mælken er fattig paa Smsrfedt og tilmed kan vanstelig- gore Syrningen og Kærningen, saa bor den hurtigst muligt fedes til Ud- sætning. Tung M«lk er langsom, sen, tung til at bære Floden op. Der maa skelnes mellem koldtung og kotung. KoldtUng kaldes dm Mælk, der ved at være bleven kold efter Malkningen har tabt (Stuten til at afsætte ret megen Flode ved rolig Henstand. Ko tun g er derimod en Fejl, som Mælken har fra Koen, og som alene viser sig ved en meget mangelfuld Flsdeafsætning, naar Mælken opsies i hoje Spande i Vand- og Jsmælkerier. Mcelk kan være saa kotmig, at der efter Jsmetoden medgaar dobbelt saa mange Pand Mælk til 1 Pd. Smsr som efter Bsttesyftemet eller Mælkekcerning. Centri- fugen formaar at overvinde „Timgheden" og stamme Mælken ren, naar dennes Varmegrad og Tillsbet afpasses efter Centrifugens Sknmmeevne. Begge Betegnelser „koldtung" og „kotung" skyldes Docent Fjord, som ved talrige Forssg desangaaende paaviste, at Mælken kan vcere kotung snart hist, snart her, Uden at man kan angive nogen Aarsag dertil, og at Fejlen hyppigst indtræder hos Gammelmalkerne i (Lfteraarstiden, samt at den er noget mere fremtrædende hos de sortbrogede Jyders Mcelk end ved de rsde Koers Mælk. Hvor Fejlen optræder i Is- og Vandmcelkerier, der skal man gaa over til Bottesystemet eller Mælkekcerning, og er det om Efteraaret eller fsrst paa Vinteren, da behsver man kun at tage Gammelmalkernes Mælk fra til Op- sining i Votier, medens Nykælvernes Mcelk for sig oftest kan behandles til- fredsstillende efter Jssystemet. Syge Koers Malk er oftest mere eller mindre daarlig, Undertiden endog modbydelig ildesmagende. Ikke alene er dette Tilfældet under ondartede og farlige Sygdomme med stærk Feber og under Sygdomme i Boren, saasom Tilbageholden af Efterbyrden, men ogsaa ofte under mindre ænsede og rent foreløbige Jldebefindender, som kun rsbe sig ved tabt Wdelyst etter et pjnsket Haarlag. Tyndt Liv eller Diarre viser sig ofte at have Indflydelse saa- vel paa Mælkens Mængde som paa Kvaliteten. Brnnsten, der kan betragtes som en periodisk sygelig Tilstand, har forskellig Indflydelse paa de forskellige Individers Mælkeafsondring. Nogle tyregale Koer give nnder Brunsten meget mindre . Mcelk end sædvanlig; Fedmen kan variere betydelig, og under- tiden karl Mælken være meget ildesmagende, saa at den ikke bsr leveres til Mcelkerierne. Brummeres Mælk kan en Tid være normal; men tidligere eller sildigere bliver den i Almindelighed daarlig, og det synes, som om den aldrig bliver