Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

414 Mælkens Sammensætning og Egenskaber. god igen. Undertiden kan Mælken blive daarlig, medens Koen giver 30 Pd. Mælk om Dagen, Undertiden fsrst naar den er nær ved at blive gold. Mælken kan være af hoj Vægtfylde, rod eller blaa, salt eller bitter, flov eller ildesmagende. Nogen bestemt Regel synes der ikke at være; men selve Brumme- sygen er jo ogsaa af forskellig Natnr (je S. 362). Mælken fra en enkelt Brummer kan forstyrre Kcerningen paa en Gaard, medens Smsrproduktionen lykkes, saa snart den ene Kos Mælk tages fra. Det maa derfor tilraades hyppig at underssge Mælken fra de Koer, der vise Tegn til at blive Brummere, for at Mælken kan blive holdt for sig selv, saa snart den begynder at blive daarlig. Gammelmaltendc Koers MlAk kan være hsjst forskellig. Den Om- stændighed, at den Undertiden vanfleliggor Syrningen og Kcerningen, samt at den i mange Tilfælde er fed, har foranlediget, at ukyndige Mælkerisolk have udtalt den Mening, at fed Mælk giver simplere Smor end mager Mælk; men sligt er simpelt hen lss Tale, der fim rober Ukendskab til de virkelige Forhold. Særlig i Efteraarsmaanederne kan det iagttages, at Gammel- malkere give fed Mælk; men det kan for en Del skyldes det kolde Vejrlig og den lssgaaende Drift, i Modsætning til at Koerne pleje at staa bundne. Under- soges hele Aaret rundt de til de forskellige Tider gammelmalkende Koers Mælk, vil man se, at nogle Individer daglig kun give faa Pund Mælk, som er blaalig og næsten ingen Flode sætter, medens andre give ret velsmagende og normal Mælk, lige til de blive golde, atter andre tyk, vammel Mcelk, der afsætter en fedtet og flov Flsde, og endelig nogle rodlig og ildesmagende Mcelk, hvis Flode ligner Raamælksflsde, men hvis Skummetmælk raadner, i Stedet for at blive sur, og ikke løber sammen ved Kogning, selv om Mælken er flere Dage gammel. Der bor skelnes mellem to Slags Gammelmalkere. Saadanne, som rettest bor betegnes som Udsættere, Fedekoer, syge Kser, Brummere o. s. v., og saadanne, som atter nærme sig Kælvningen. Udsætternes Mælk bor, saa lcenge den kan prodnceres med Fordel, anvendes, hvor den gør mindst Skade, til Husholdningsbrug og til Produktion af Husholdningssmor. Kser, der atter skulle kælve, bsr derimod, saa snart Mælken bliver daarlig, straks goldes, selv om det skal ske ved at fratage dem Kraftfoderet eller sætte dem over fra en saftig til en tør Græsning, — des bedre Malkere blive de efter Kælvningen. For at blive opmærksom paa, naar en Gammelmalkers Mælk bliver daarlig, maa man med nogle Dages Mellemrum smage paa Mælken og ved Henstilling af en Prove til Flsdeasscetning og Syrning nndersoge Mælken fra hver enkelt Ko, som har mindre end 2—3 Maaneder tilbage til Kælvningen. For nogle Koers Bedkommende vil det rette Tidspunkt for Goldntngen vise sig at falde sammen med en forholdsvis pludselig og stor