Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Afvigende og bacirlig Mælk. 415 Nedgang i den daglige Mælkemængde, f. Eks. i Lobet af faa Dage fra 10 til 6 Pd. eller fra 5 til 2 Pd.' Koer med syge Were give daarlig Mælk, som ikke bør leveres til Mælkenerne. Professorerne Bang og Storch have arbejdet meget med de herhen horende Spsrgsmaal og særlig med Mælken fra Koer med AvertUber- kulose og djverbetcendelse. Medens Mælken fra den af Ivertuberkulose angrebne Kirtel efterhaanden forandrer sig, bliver tyndere, kommer til at indeholde smaa Fnug, mister det mælkeagtige Udseende og bliver en gUlbrnn, næsten gennemsigtig Vcedske, saa forandrer ogsaa samtidig Mælken fra den snnde Del af Averet sig; men dennt bliver efterhaanden af Udseende som Flode og bliver rig baade paa æggehvidestoffer og Fedt (fe i ovrigt S. 362). I verbetændelse kan optræde hsjst forstelligt. Den kan fremkalde Feber og i Lobet af et Par Dage forandre den normale Mælk til fsrst at inde- holde en Del ganske smaa og enkelte noget ftørre, slimede Fnug og derefter til at være en æggesobeagtig Vcedske med store, hvidlige, seje Klumper. I andre Tilfælde kan Mælken beholde det mælkeagtige Udseende, men rsbe sin Daarlighed, dels ved hurtig selv at lsbe sammen, dels ved at bringe anden Mælk, hvori den blandes, til at syrne eller blive tyk, som om den var paavirket af Lsbe, saa hurtig, at dens Anvendelighed og Værdi er betydelig formindsket. Saadan Mælk maa, for ikke at overfore Smitten til de andre Kser, malkes sidst, og der maa ikke malkes paa Gulvet, men Mælken maa samles i en Spand for sig selv, koges grundig og derefter anvendes til Svinefode. At blande Mælken fra syge Mere, særlig fra de angrebne Patter, i Mælken til et Mælkeri er aldeles Uforsvarligt og kan ofte foraar- sage Mælkeriet et langt simre Tab, end om Mælken var forfalsket ved Til- sætning af samme Mængde Vand. Mikroorganismer, hvormed Mælken forurenes efter Malk- ningen, kunne bibringe denne Fejl, der saaledes ikke som de hidtil omtalte hidrsre fra Koen eller sygelig Tilstand hos denne. Som Eksempler paa de hyppigst forekommende Mælkefejl, der skyldes Koen uvedkommende Mikro- organismer, kunne nævnes: Slimet Malk*). Denne Fejl er nf Professor Storch pcmvist at frem- kaldes af forskellige Bakterier. Disse maa antages at være til Stede i Lo- ») Hermed maa ikke forveksles den i Finland og nogle Egne af Sverrig meget yndede „Längmjvlk", der skyldes andre Mikroorganismer, og hvorom Grotenfe ldt fortæller folgende interessante Tilfælde: Nogle finfle Familier, der vare udvandrede til Amerika, savnede meget deres „Livret", som de ikke kunde faa i det store Amerika. Underrettet herour, dyppede en af deres Venner i Finland en Stump Toj i „Lüng- mjölk", torrede Tojet og sendte det i et Brev til Amerika, hvor det blev lagt i Mælk, som til Modtagernes Glæde viste sig hurtig at omdannes til deres længe savnede „Livret".