Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

416 Mælkens Sammensætning og Egenskaber. kalerne, Staldene eller Mælkenerne, men fun at formere sig stærkt, naar Varmegraden og alle andre Forhold blive gunstige for dem. Mange Steder viser Fejlen sig oftest i August Maaned derved, at Floden under Opsiningen i Flsdetsnden er uvillig til at lobe igennem og hænger som lang Slim fra Sien ned i Tonden. Er ingen anden Fejl til Stede, lykkes Smorprodnktionen i Regelen ret godt; men Flsdesalg bliver umuligt. Sygdommen kan sandsynlig- vis med Held bekæmpes ved Opvarmning af Mælken til 70 0 C. og mod- arbejdes almindelig ved stsrst mulig Renlighed, Bestræbelser for at holde kold og tør Lnft i Lokalerne og hyppig Kalkning af disse. Ost i Floden forvoldte store Tab i Bottemælkerierne ved at hindre Flodeafscetningen. Mælkeforbrnget steg til 40—50 Pd. (20—25 Kg.) Mælk til 1 Pd. (% Kg.) Smsr. Mælken syrner ikke, men bliver desnagtet hUrtig tyk. Vil man koge den, er den tilbøjelig til at brænde paa. Sygdommen viser sig i Regelen knn, naar en vis Varme er til Stede. I Jsmælkerier mærkes den ikke, men den kan vcere meget voldsom i CentrifUgemcelkerier. Bliver Floden straks efter Centrifugeringen slaaet i Flsdetsnden, kan Osten hurtig Udskilles som et svampet Lag paa Bllnden og som store runde KlUMper eller som seje Fnug i den næsten klare Valle. Smsrret er ikke vansteligt at faa kcernet, men det er tilbsjeligt til at blive broget og Uholdbart. Hvor Sygdommen optræder i væsentlig Grad, maa man enten centrifugere straks efter Malkningen og derefter afkole Floden stærkt, eller Mælken maa afksles stærkt straks efter Malkningen, for at kunne taale at henstaa Natten over, og forst centrifugeres om Morgenen. Blaa M>rlk kaldes en ejendommelig Fejl, der kan vise sig ved Mælk, der henstaar lang Tid i Botter eller Fade. Floden faar graa eller blaa Pletter, hvis Farve fremtræder stærkest, naar Mælken samtidig bliver syrlig. I Tyst- land kunne andre Bakterieformer give Mælken rode eller gnle Pletter. Disse Fejl synes kun at optræde, naar Mælken henstaar længere Tid i fugtige og varme Lokaler, hvor vedkommende Bakterier findes. Ved hnrtig Behandling af Mælken paa Centrifuge eller ved Flodeafscetning i Isvand komme Fejlene ikke til Udvikling. Bitter Mcelk træffes ret hyppig. Fejlen er i nogle Tilfælde til Stede i Mælken i Malkningsojeblikket og kan da dels skyldes visse Planter, dels Abnormitet eller sygelig Tilstand hos Koerne. Gammelmalkeres Mcelk kan vcere bitter; men ogsaa Kser, som ingenlunde kunne siges at vcere gammel- malkende, kunne give bitter Mcelk, der maa tilflrives en individuel Ejen- dommelighed, der, som nogle Eksempler tyde paa, kan være arvelig. Mælken kan i saadanne Tilfælde smage „lidt aparte", men ikke fremtrædende bitter, straks ved Malkningen. Ved Henstand til Flsdeafscetning eller ved Opvarm- ning til Syrning kommer Bitterheden stærkt frem, medens Mælken fra andre Koer i samme Stald og paa samme Foder ere fri for Fejlen, og denne