Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Afvigende og daarlig Mælk. 417 folger med vedkommende Ko efter Salg og Flytning til en helt anden Egn. Bitterheden synes altsaa vel at styldes Bakterier, men dog ogsaa visse Egen- flaber (notwendige eller heldige for disses Trivsel) hos enkelte Koer eller- disses Mælk. I andre Tilfælde maa Bitterheden ilden Tvivl styldes Mangel paa Renlighed, altsaa Mikroorganismer, der undertrykkes ved grundig og vedholdende Renlighed. Bitter Mælk er oftest meget vanskelig at kærne. Undertiden kærnes der i flere Timer, og saa maa Smørret dog sies fra den fraadende Kærnemælk. I saadanne Tilfælde gør man bedst i at begynde næste Kcerning ved en be- tydelig hsjere Varmegrad. For Smorrets Godheds Skyld er det af stor Betydning, at Mælken eller Floden ikke faar Lov at staa lang Tid og blive mere og mere bitter, men at Mælken enten kærnes kort efter Malkningen, eller at der, medens Mælken eller Floden endnu er nogenlunde ssd, tilsættes en stor Mængde velsmagende snr Kærnemælk (10—25 pCt.). Bitterheden synes at virke ligesom Gift paa Mcelkesyrebakterierne og een eller faa Koer med bitter Mcelk kunne foraarsage Vanfleligheder med Syrningen og Kærningen af en hel Gaards Produktion. Hvor man ikke har kunnet kærne den bitre Flode, har man grebet til at „koge (Smørret af", det vil sige bringe hele Kærnens Indhold i Kog i en stor Kedel og saa efterhaanden, dels under Kogningen, dels senere, stumme Smsrfedtet af; men Udbyttet bliver ringe baade i Mængde og Kvalitet, og Kogningen udbreder en modbydelig Lugt. Langt bedre Resnltat naas ved hurtigt at indlede en kraftig Syrning og derefter kærne ved hsj Varmegrad. Flere andre Mælkefejl og Smsrfejl kunne ligesom bitter Mælk hidrsre fra forskellige Aarsager. Uden at gaa mere i 'Enkelthederne stal her imid- lertid knn kort omtales, hvorledes man kan bcere sig ad med at bedsmme Mælken og opspore mulig tilstedeværende Fejl. Ved Jndvejningen paa Mælkenerne maa hver Spand Mælk, idet den aabnes, under- soges ved Syn, Lugt og Smag. Ved Siden af Leverandørens Nummer noteres de Bemærkninger, der straks kan vcere Anledning til, og tillige Nummeret paa et Glas, hvori en Prove af vedkommende Mcelk henstilles til Flodeafsætning og Syrning. Særlig maa man fæste Opmærksomheden paa den Forskel, man mærker ved at lugte til de forskellige Spandes Indhold i det Ojeblik, da man tager Laaget af Spanden. Man maa lægge Mærke til, om Spanden er ren, hvorledes Mælken ser ud ovenpaa og til Mælkens Farve. Endelig maa man med en Kop tage en Prove og smage paa den, samtidig med at Glasset fyldes. Efter endt Prøveudtagning stilles Glassene paa et lunt Sted med ren Luft eller i en Kasse med lunkent Vand (i Begyndelsen 45 0 C), der om fornødent stiftes efter et Par Timers Forlob. Hensigten er, at al den gode, rene, kun med Mælkesyrebakterier inficerede Mcelk stal vcere syrlig og jævn til næste Morgen. Og et Par Timer før Jndvejningen af Mælken igen skal begynde, tages Mcelkeproverne frem til nærmere Undersøgelse. Hver enkelt Prove bedommes atter baade ved Synet, Lugten og Smagen, idet man stadig har Listen med Bemærkningerne fra foregaaende Dag ved Siden, lægger Mærke til, hvad der er noteret, og yderligere optegner, hvad der maa være Anledning til.