Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

418 Mcrlkens Saiiiineiiscrtning og Egenskaber. ogsaa finde, at Mælken i de Fig. 129. Pro ve flaske til Undersøgelse af enkelte Koers Mcelk. komme, liaeiom Floden paa Glassene kan have hojst forskellig Farve, lige fra hvid gennem gul til rod. Flodelaget kan være af meget forskellig Tykkelse og være mere eller mindre skarpt be- grænset imod den skummede Mælk. Har der været Blod i Mælken, ville de rode Blod- korn vise sig som et Bundfald i Glasset. Er der „Ost i Floden", vil der næsten slet ingen Flodeafsætning have fundet Sted; Mælken er hurtig koaguleret, og derefter har Ostemassen trukket sig sammen og fludt Vallen fra sig. Denne Proces kan i Løbet af 20 Timer være gaaet saa vidt, at Glasset i Stedet for Tykmælk synes at indeholde en vandklar Vædfle med en tyk, hvid Uldtraad i. For saa vidt Flertallet af Glassene har indeholdt normal, god Mælk, der ikke paa nogen fremtrædende Maade er forurenet, og om væsentlig kun er beboet af Mælkesyrebakterier, vil man fleste Glas er sammenløben og af en mere eller mindre be- hagelig, mild og ren sur Smag, medens muligvis nogle Prover kun ere delvis sammenløbne eller blaasnre, og andre cre endnu sode og ret velsmagende. Undertiden finder man nogle Glas, hvori der har været saa stærk Omdannelse og Luftudvikling, at Floden ligesom en Prop er sat til Vejrs, og saadanne Glas vise sig ved nærmere Undersøgelse i Regelen at indeholde af- flyelig ildelugtende Mælk. Den mest daarlige Mælk viser sig dog oftest som en tyndflydende, blaalighvid Vædste under et skarpt begrænset, i Regelen temmelig tykt Flodelag af undertiden stærkt gul eller rod Farve. Rorer man op i et saadant Glas, mærker man en modbydelig raadden Stank, og smager man paa det, kan man være nær ved at kaste op af det. Den Mælk, der viser sig saaledes i Stedet for at være sammenløben og mildt syrlig som Tyk- mælk, vil i Regelen vise sig at hidrore fra Koer, hvis Mælk ved Malkningen er tyk, salt eller bitter. Og det er særlig saadanMælk, der er daarlig ved Malkning, og som ved at henstaa opvarmet, raadner og vedbliver at være tyndflydende, som det er urigtigt at medtage iblandt den ovrige Mælk, fordi den forvolder mere Skade ved at ned- sætte Kvaliteten, end den skaffer Fordel ved at foroge Mængden. Paa Herregaardene kan man paa aldeles lignende Maade undersøge de enkelte Koers Mælk, idet man lader s Provemalkningen, med hver Kos Mælk for sig til Undersøgelse og Prøveudtagning. I Tilfælde af ildesmagende eller mistænkelig Mælk fra enkelte Koer bor vedkommende Malkespand, efter at være tomt, skylles grundig meb friskt Vand, forinden Pigen gaar til den næste Ko. Det maa helst være ved Eftermiddagsmalkningen, at Mejersken saa- ledes undersøger de enkelte Koers Mælk, dels fordi det om Eftermiddagen i Regelen er lysere end om Morgenen, dels fordi hun paa den Tid har bedst Lejlighed og Ro for sit ovrige Arbejde. Den ene Dag udtager hun da Proverne, og næste Tag (21—22 Timer senere) undersoges de atter. Ved Undersøgelsen af Mælken er det formaalstjenligt at benytte den i Fig. 129 af- bildede Prøveflaske, som blev bragt i Handelen af Grosserer Andersen junior i Odense. Det er lange, cylindriske Flasker, 4*/2 Tom. (c. 12 Ctm.) høje og r/4 Tom. (c. 3J/4 Ctm.) vide, for- synede med paabrændt Nummer vg en vid Hals, der lukkes ved en Korkprop. De kunne særlig benyttes saaledes, at Mejeristen fait tilsende hver Leverandør en lille Kasse med saa mange Flasker (staaende oprejste som Flasker i en Flaflekurv), som vedkommende har Koer. Bev Malk-