Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Lspikel HI. MMens Anvendelse. Ved Konsulent B. Boggild. ^er i Danmark benyttes den stsrste Del af Mælken til Fremstilling af Smor og Ost, og medens dernæst en ret betydelig Mængde af Mælken allvelldes direkte til Menneskeføde, er det dog endnu ingenlnnde nogen uvæsentlig Del, der medgaar til Kalveopdrættet. — Fra Naturens Side har det selvfslgelig været Bestemmelsen med Koens Mælk ligesom med Pattedyrenes Mælk i Almindelighed, at den alene ffulde tjene tit Afkommets Ernæring; men ved Menneskets Kunst, særlig ved Anvendelse as rigelig Er- næring, omhyggelig Pleje og fornuftig Malkning er det lykkedes lidt efter lidt, dels at udvikle ensidige Malkeracer med stor Mælkeydelse, dels at naa til at opdrætte Kalvene godt trods en forholdsvis betydelig indstrcenket An- vendelse af nymalket Mælk. Hvor Kødproduktionen er Hovedsormaalet med Kvægholdet, og hvor det derfor gælder om hurtigst muligt at udvikle Kalvens Anlæg i denne ene Retniilg, der er Sodmælk det virksomste Middel, og denne anvendes i saa stor Udstrækning, at man kan se en enkelt Kalv fortære endog mere Mælk, end en rigt malkende Ko kan yde; saaledes ses det f. Eks., at to Tyrekalve eller Kalve, der ere bestemte til at Udstilles paa det aarlige Fedeflne i London, faa Lov at patte al Mælken fra tre gode Koer. Og i Omegnen af Dllblin var det t. Eks. for mere end Hundrede Aar siden en almindelig Skik at give Lam, der flulde fedes hurtigt, en Ko at patte ved Siden af Faarene. Ved Opdræt af Tillægskalve i Malkebesætninger giver man derimod kun Ssdmælk til Kalvene i deres fsrste Levedage og gaar dernæst over til at iblande Skummetmælk. Og nu er det vistnok almindeligt, at Kalven, fra den er 2—3 Uger og indtil 3—5 Maaneders Alderen, alene faar Skummet-