Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Mcellens Anvendelse. 421 mælk med Tilskud af Horfrokagemel eller andet Kraftfoder samt lidt Hs og fintskaarne Rodfrngter. Uden at gaa nærmere ind paa Kalvenes Pasning, hvorom henvises til Husdyrlæren S. 271 o. flg., flal her kun fremhæves, at de sidste Aars Erfaringer godtgsre, at det, for at forhindre Tuberkulosens Udbredelse, er rigtigt at koge ikke alene den skUmmede Mælk, men ogsaa den sode Mælk, der anvendes, saa snart det ikke er Moderens Raamælk (som jo ikke kan holde at koge). For at saa undersøgt, hvor vidt Centrifugemcrlken var daarligere til Foder for ftørre Kalve end den mindre fedtfattige, haandskummede Mælk fra Botter og Jsmælkerier, an- stillede Docent Fjord mange Fodringsforsøg med Kalve, der sodredes udelukkende hen- holdsvis med Centrifugemælk og med Bottemcelk, der indeholdt gennemsnitlig 0,14 og O,60 pCt. Fedt. Det viste sig, at Bottekalvene fik i 20 Dage samme Tilvækst som Centrifugekalvene i 21 Dage; og lignende Forsøg med Grise paa 2—4 Maaneder viste, at Centrifugegrisene i 24 Dage tiltog lige saa meget i Vægt som Bottegrisene i 23 Dage. Omsat i Penge, var Resultatet, at naar Bøttedyrene havde fortæret for 5 Kr. Smørfedt, havde de kun betalt det med en Tilvækst til Værdi af 1 Krone. Det blev altsaa godt- gjort, at Centrifugemcelk var et meget anvendeligt Foder for Kalve og Grise, og at det for Mælkeproducenterne betalte sig godt at udvinde mest muligt Smor af Mælken, saa- ledes at denne endog blev yderst fedtfattig forinden Opfodringen. Forstellen i Fodrings- værdien var saa lille, at den i de fleste Tilfælde næppe vilde blive iagttagen i Praksis. Landmændenes Erfaring gik da ogsaa snart ud paa, at Centrifugemælk vel ikke var saa god som Jsmcelk, men de fleste foretrak ben for Bottemcelk, fordi denne sidste ofte var syrlig, medens Centrifugemcelken, behandlet paa rette Maade, altid kan være dis- ponibel i fuldstændig frisk og velsmagende Tilstand; og endelig maa det fremhæves, at Centrifugemælk er renere end al anden Skummetmælk, idet der under Centrifugeringen udslynges af Mælken og sætter sig paa Centrifugens indvendige Væg en afskyelig slimet og snavset Masse, der indeholder ikke alene tilfældigt Smuds, Godning m. m., men ogsaa en stor Masse Mikroorganismer, der uden Tvivl ofte ville være særlig sundheds- farlige. Som Menneskefode har Ssdmælk Fortrinnet fremfor alle andre Føde- midler, der forekomme færdigdannede i Naturen, 1) fordi de i Mælken inde- holdte Næringsstoffer ere let og omtrent fuldstændig fordsjelige, 2) fordi alle tre Hovedklasser af Næringsstoffer, som behsves for Menneskets Ernæring, ere til Stede i en særdeles heldig Blanding, og 3) forbi Mælken med Hensyn til den sande Næringsværdi as de i den indeholdte Næringsstoffer, endog til de Priser, der maa betales for den i Kobenhavn, er et af de billigste Fode- midler, der kan faas. Til spæde Bsrn kan frist, nymalket Mælk meget vel anvendes som Erstatning for Moderens Mælk; men da Kvindemælk, som Tabellen Side 404 viser, indeholder mindre LEggehvidestof og Aste og betydelig mere Snkker end Komælken, brnger man nu at koge denne med hvidt Slikker og Vand, hvorefter den fyldes paa smaa Flaster, der hver kan indeholde Mælk til et Maaltid for Barnet. Flafferne lukkes med Propper af ren Bomuld, og der- efter Underkastes de med Indholdet atter en grundig Kogning, saaledes at alle 27*