Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
422
Mælkens Anvendelse.
Fig- 130. D o c en t Fjords Pasteuriserings-
apparat.
C er fn fortinnet Kobbercylinder, som er omgive« af en Damp-
beholder I). Det i Daniprummet I dannede Fortcetningsvand
ledes bort gennem G, efter haanden som Damp tilføres gennem
L. Mælken kommer ind geiuum M H E o» gaar ud ved F.
Rareren K drives ved Akselen A, der er forsynet med l^s
og fast Remskive.
Mikroorgailismer dræbes. Efterhaanden som Barnet bliver stsrre, formindskes •
Vandtilsætningen fra 40 pCt. til 30 og senere til 20 og 10 pCt. for helt at
ophore, naar Barnet er c. et halvt Aar gammelt. BrUger man, som det er
almindeligt paa Laudet, at tage Mælken fra en bestemt, sund Ko, der for-
trinsvis fodres med godt Ho, til udelnkkende Ernæring for et lille Barn,
skal man være agtpaagivende med Koens Fordsjelse og ovrige Smidheds-
tilstand. Bliver den tyregal, Brnnimer eller gammelmalkende, ville Afvigelser
i Mælken ofte foraarsage Uro og Undertiden slemme Mavelidelser hos Barnet,
hvorfor man hellere i Tide maa
ombytte Koen med en anden,
sund og mere normal Ko.
Det er ikke alene til smaa
Born, at Mælk bor koges. Dels
er der altid Mnlighed for Smitte-
fare, særlig for den nu saa Ud-
bredte Tuberkulose, dels er det
fortrinsvisBorn. Rekonvale-
scenter og andre svagelige
Personer, der faa Mælken at
drikke; derfor er det altid sor-
sigtigst og rigtigst at koge al
Mælk. Afkoles den hurtigt efter
Kogningen, er den kogte Smag
ikke mere fremtrædende, end at
mon let kan vænne sig til den.
Som allerede nævnt er
Sodmælk et af de billigste
Næringsinidler, der kan faas;
men endnu billigere er Skum-
metmælk. Det er nemlig særlig
Fedtholdigheden, hvoraf Mæl-
kens Handelsværdi afhænger,
medens Næringsværdien der-
imod fortrinsvis betinges af
ZEggehvid'estofindholdet. I Overensstemmelse hermed er Flode et saa dyrt
Fodem iddel, n t den maa betragtes som en Luksusvare, og fede Oste ere
LnksUsartikler, medens Skummetmælksost er en særdeles billig Fode. Indtil
Centrifugernes Brug blev almindelig, kunde Handelsværdien af Skummet-
mælk paa Landet gennemsnitlig sættes til 2 Øre pr. Pd. (% Kg.), til hvilken
Pris den kunde Udbringes ved Fremstilling af Ost, der solgtes til 25—30 Øre
pr. Pd., medens Vallen anvendtes til Svinefoder. Men Centrifilgemælkerierne