Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
422 Mælkens Anvendelse. Fig- 130. D o c en t Fjords Pasteuriserings- apparat. C er fn fortinnet Kobbercylinder, som er omgive« af en Damp- beholder I). Det i Daniprummet I dannede Fortcetningsvand ledes bort gennem G, efter haanden som Damp tilføres gennem L. Mælken kommer ind geiuum M H E o» gaar ud ved F. Rareren K drives ved Akselen A, der er forsynet med l^s og fast Remskive. Mikroorgailismer dræbes. Efterhaanden som Barnet bliver stsrre, formindskes • Vandtilsætningen fra 40 pCt. til 30 og senere til 20 og 10 pCt. for helt at ophore, naar Barnet er c. et halvt Aar gammelt. BrUger man, som det er almindeligt paa Laudet, at tage Mælken fra en bestemt, sund Ko, der for- trinsvis fodres med godt Ho, til udelnkkende Ernæring for et lille Barn, skal man være agtpaagivende med Koens Fordsjelse og ovrige Smidheds- tilstand. Bliver den tyregal, Brnnimer eller gammelmalkende, ville Afvigelser i Mælken ofte foraarsage Uro og Undertiden slemme Mavelidelser hos Barnet, hvorfor man hellere i Tide maa ombytte Koen med en anden, sund og mere normal Ko. Det er ikke alene til smaa Born, at Mælk bor koges. Dels er der altid Mnlighed for Smitte- fare, særlig for den nu saa Ud- bredte Tuberkulose, dels er det fortrinsvisBorn. Rekonvale- scenter og andre svagelige Personer, der faa Mælken at drikke; derfor er det altid sor- sigtigst og rigtigst at koge al Mælk. Afkoles den hurtigt efter Kogningen, er den kogte Smag ikke mere fremtrædende, end at mon let kan vænne sig til den. Som allerede nævnt er Sodmælk et af de billigste Næringsinidler, der kan faas; men endnu billigere er Skum- metmælk. Det er nemlig særlig Fedtholdigheden, hvoraf Mæl- kens Handelsværdi afhænger, medens Næringsværdien der- imod fortrinsvis betinges af ZEggehvid'estofindholdet. I Overensstemmelse hermed er Flode et saa dyrt Fodem iddel, n t den maa betragtes som en Luksusvare, og fede Oste ere LnksUsartikler, medens Skummetmælksost er en særdeles billig Fode. Indtil Centrifugernes Brug blev almindelig, kunde Handelsværdien af Skummet- mælk paa Landet gennemsnitlig sættes til 2 Øre pr. Pd. (% Kg.), til hvilken Pris den kunde Udbringes ved Fremstilling af Ost, der solgtes til 25—30 Øre pr. Pd., medens Vallen anvendtes til Svinefoder. Men Centrifilgemælkerierne