Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Ti»prrets keiniske Sammenscetiiing. 427 82,25 PCt. Fedt, 14,gz — Band, l,oo — Æggehvidestoffer, 0/20 — Mælkesukker, 0,16 — Mcelkeaste, 1,75 — Kogsalt. 100,0u. Saltmængden kan veksle fra 1 til 3 pCt. Vandindholdet kan variere fra 10 til 18 pCt., Uden at Smsrret viser fig for tort eller for vaadt. Og man kan ikke af den Omstændighed, at der lsber Vand eller Lage af Smsrret, slutte sig til, hvor stort det procentiste Bandindhold er. Ved Forsogslaboratoriets Smorndstillinger har det vist sig, at Smsr kan inde- holde indtil 18 pCt. Vand uden at give en Draabe fra sig, medens andre Fustager, der kun indeholde 14 pCt. Vand, kunne staa og give megen Lage fra sig. Velbehandlet Smsr maa i et friskt Snit eller paa en Smsrssger vise talrige smaa, klare Vcrdskeperler; men disse maa ikke samle sig til store Draaber. Det er en Fejl ved Smor, naar det viser sig tort og Haardt, saa Bruddet bliver kornet, og Smorret ikke kan skives; men det er en ikke mindre Fejl, nt det indeholder mere Vand, end det kan beholde i sig til enhver Tid, hvad enten det staar i et for varmt Lokale eller rystes under Forsendelsen. B. Smorrets fysiske Egenskaber. ^morrets Farve stal helst være ren, klar, straagnl og ensartet helt igennem, saaledes som den kan være, naar Koerne om Sommeren ere paa en god Græsmark. Slumrets naturlige Farve veksler imidlertid meget efter Fodringen, og da det hvide Vintersmsr var lidet yndet i Sammenligning med det gnle Græssmor, begyndte man tidlig at farve Vintersmorret, for at det skUlde vinde Publikums Bifald. Farvningen Udfortes i Begyndelsen med Gnlerodssaft og senere med Orleans og Gmgemeje, der var kogt med smeltet Smor, hvilken rodbrrme Masse indæltedes i Smorret forinden Saltningen. Et betydningsfuldt Fremskridt skete 1867 ved, at Fabrikant Blumensaadt i Odense viste, at der af Orleans og Olie lod sig fabrikmæssigt tilvirke en Smorfarve, der var flydende ved almindelig Varmegrad og let kunde indæltes sammen med Saltet. Kort efter fandt man, at det er mere hensigts- mæssigt at sætte den flydende Farve til Floden ved Kcerningens Begyndelse, saaledes at hele Smsrmængden straks bliver ensfarvet. Farven kom hurtig i Anvendelse ikke alene her i Danmark, men ogsaa i andre Lande, og i inange Aar har nu flydende Smorfarve, tilvirket af flere forskellige Fabrikanter, været en forholdsvis ret betydelig Udfsrselsartikel her fra Landet. God Smorfarve stal være ensartet fra samme Fabrikant Sending efter Sending, saavel hvad Styrke som Farvetone angaar. Den maa ikke farve