Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
. ?" " . MML
Sinprrets fysiske Egeilskaber. 429
organismer i fuldkommen levedygtig Stand, og disse ere for stsrste Delen
Aarsag til Smsrrets Forandring under Opbevaring.
Den Anfluelse har ofte været fremsat, at det er det kvælstvfholdige Kaseins
Tilstedeværelse, der foranlediger, at Smor er uholdbart, og at det derfor vilde
være vnskeligt at kunne befri Smsrret for sit Indhold af Kasem ligesom fra
den vedhængende Kærnemælk ved gentagne Vadskninger med friskt Vand straks
efter endt Kcerning. Ved talrige Underssgelser desangaaende har Professor
Storch godtgjort, at det kun er en meget ringe Del af Kaseinet, der kan
udvadfles af Smorret. Hele Kasemindholdet vilde selvfslgelig fsrst kunne
fjernes, dersom Smorkirglerne ved Vadskningen atter lod sig oplose til de fri
Fedtkugler, ved hvis Sammenklcebning Smsrdannelsen er foregaaet under
Kcerningen. *
I Smor med et stort Vandindhold (17—18 pCt.), som ikke rsber sig
ved „bortflydende Lage", vise Vædfledraaberne sig af et ganste normalt
Udseende, men de ere til Stede i et ftørre Antal end almindeligt. Saadant
Smor har for det blotte Oje i Regelen det Udseende og den fysifle Be-
staffenhed, som Smsrhandlerne betegne ved „tykt Smsr". Smor derimod,
som lader Lage lsbe af, har ifølge de af Storch hidtil foretagne, men
endnu ikke offentliggjorte Underssgelser en fra andet Smsr meget forflellig
mikroskopisk Bygning; Vcedfleporerne ere nemlig til Stede i et ringe Antal,
men til Gengæld ere mange af Draaberne forholdsvis meget store. Der
synes altsaa at vcere et vist Sammenhæng mellem Smsrrets mikroflopifle
Bygning og dets Egenskab i Retning af at afgive Lage eller ikke. Men, hvad
der er Grunden til, at Smorret kan faa saadan forskellig mikroskopisk Byg-
ning, er det endnu ikke lykkedes at opklare.
C. Kcerning af Smor.
Kcerning kaldes den Proces, hvorved Fedtkuglerne bringes til at klæbe
sammen, idet de i deres Mellemrum indeslutte de ovenfor omtalte, talrige,
mikroflopifle Vædskedraaber. Medens Fedtet i selve Mælkekuglerne sikkert er
i en smeltet, saakaldet „underafkolet" Tilstand, synes det noget tvivlsomt,
hvorvidt Kcerningens Rystning af Floden alene fremkalder Fedtets Over-
gang til fast Form, eller om denne fsrst indtræder ved Smorrets senere
LEltning, hvorved de ved Kærningen frembragte Smsrkugler trykkes sammen
til det færdige Produkt. Stigningen af Varmegraden Under Kcer-
ningen tilflrives sædvanlig det mekaniste Arbejde; Frigsrelse af den bundne
Varme ved Smsrfedtets Overgang fra flydende til fast Form spores ikke i
Praksis, og angaaende dette Forhold have videnskabelige Underssgelser endnu
ikke bragt os frem til sikker Viden.