Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

430 Smxr. Der kan kærnes Smor ved Rystning saavel af Mælk som af Flode. Fru gammel Tid af har det bestandig været mest almindeligt at lade foregaa en Deling af den nymalkede Mælk i Flsde, hvoraf kærnedes Smor, vg Skummetmælk, som man havde Brug for i Husholdningen, til Ostelavning og til Kalveopdræt. Flodeafscetningen muliggores, som omtalt Side 409, ved Forskellen mellem Mælkevcedfkens og FedtkUglernes Vægtfylde, og den iværksættes enten ved rolig Henstand, saaledes som Tilfældet er i Botte-, Vand- og Jsmcelkerierne, eller ved Centrifugering, idet Centrifugal- kraften tages i Anvendelse i Stedet for Tyngdekraften. Mlrlkcklrruittg stal dog omtales, forinden de forskellige Flodeafsætnings- systemer nærmere omhandles; thi Mcelkekærning er i Virkeligheden det simp leste Mælkerisystem, og den var et af de virksomste Midler, hvor- ved det lykkedes Professor Segelcke for 30 Aar siden hurtigt at fremme Smorrets Kvalitet og Interessen for Smorproduktionen paa mange smaa og mellemstore Gaarde her i Landet. Mcelkekcerning siges at anvendes alle Steder, hvor Flodetondens Ind- hold er Mælk alene eller en Blanding af Mælk og Flode, og hvor ikke niere nymalket Mælk kommer til Flsdeafsætning, end hvad der er nødvendig for at flaffe Skummetmælken til Husholdningsbrug og Smaakalve. Oste- lavning finder som Regel ikke Sted, hvor man anvender Mcelkekcerning. Systemet er meget simpelt, da det kun kræver lille Plads og faa og simple Redskaber; og de mange Fejl ved Floden, som kunne fremkomme under Flode- afsætningen, midgaas; men Kcerningen fordrer i Forhold til Koantallet megen Kraft og giver en stor Mængde Kærnemælk, som maa opfodres paa Kalve og Svin. At Mcelkekcerning for 30 Aar siden blev et virksomt Middel til at fremme Smorrets Kvalitet, hidrører fra, at den muliggjorde langt hyppigere Kcerning end tidligere almindelig. For at faa Floden saa fuldstændig som muligt af Mælken, lod man nemlig denne staa til Flsdeafsætning indtil 3—4 Dogn. Derfor var Floden ofte smudsig, bitter eller paa anden Maade ilde- smagende allerede ved Skilmningen, og end yderligere blev den slem, inden man fik saa mange Dages Flode samlet, at der blev en passende Portion at kærne. Undertiden fik man kun lidet eller intet Smsr, og ofte var Smsrret simpelt, men det fandt man sig i, og Koerne eller Fodringen fik Skylden. Da viste Professor Segelcke, at Vanskelighederne hyppigst skyldtes fejlagtig Behandling af Mælken, og for at faa nok at kærne hver eller hver anden Dag samt for at undgaa, at nogen Del af Flsdetondens Indhold skulde blive mere end 3 Dage gammel ved Kcerningen, angav han i en „Vejledning i Smortilberedning for mindre Jordbrugere", at man skulde slaa Sod- mcelk direkte i Flodetsnden og ikke lade den opsiede Mælk staa til Flode- asscetning mere end hojst 2 Dsgn. Dm nymalkede Mælks Varme kunde