Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
ft tvilling af émfit. 431 fremme Syrningen i passende Grad, Floden blev ikke bitter af Alderdom, og Smorlldbyttet blev baade i kvantitativ og kvalitativ Henseende bedre, end man var vant til. Mcrlkekærning blev derefter stadig brngt paa saavel smaa som mellem- store Gaarde; adskillige ftørre Gaarde benyttede Systemet om Efteraaret og Vinteren, naar Mælkemængden var mindst, for at knnne vedblive at kærne hver Dag, og endnu er der enkelte Gaarde, der benytte Systemet hele Aaret eller i hvert Fald i Efteraarsmaanederne. I. Det holstenske Mcelkerisyftem. Da en Del Herregaarde i forste Halvdel af Aarhnndredet gik over fra udelukkende Kornsalg eller Studehold til Mælkeribrug, blev saavel „Hollæn- deren" eller „Mcelkeribodkeren", der stulde passe Koer og Svin, lave Smsrtrceer og vedligeholde Træinventariet, som Mej er sken, der fluide lave Fig. 133. Mælkebøtte af malet Egetræ. Fig. 134. Skummeske til Bøtter og Fade. Smørret og Osten, indforflrevne fra Holsten eller Slesvig, hvis Mcelkeri- gaarde længe havde nydt stor Anseelse ikke alene for Smorrets og Ostens Godhed, men ogsaa for en eksemplarisk Orden og Renlighed. Det havde vel længe været kendt at lade Mælken afsætte Flode i flade Bstter eller Fade; men det var forst med Holstenerne, at der ret kom System i Arbejdet. Fig. 133 og 134 vise den af Holstenerne benyttede Mælkebstte og Skummeske. Træbstterne vare forst umalede, men for at lette Rengoringen blev det senere almindeligt at male dem, indvendig rsde og Udvendig grønne med sorte Baand, hvilket saa meget pynteligt ud. For at Flsdeafsætningen skulde blive god, krævede det holstenste Mælkerisystem en forholdsvis meget stor Mælkekælder, der maatte være kolig om Sommeren og frostfri om Vinteren, samtidig med at den maatte være lys og luftig*). Saa hurtig som muligt efter Malkningen opsiedes Mælken i Bstterne, iy2—2x/2 Tom. *) Herom skrev Prof. Seg elcke 1865: Ved et Kohold af 100 Koer er 2V2 Alen pr. Ko en passende Størrelse, men for et mindre Kohold giver det en alt for lille Mælke- stue. Ved et Kohold as 10—16 Koer vil saaledes en Storrelse af Mælkestuen, svarende til 5 Alen pr. Ko, ikke vise sig for ftor, saa meget mere Plads gaar