Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Sætning af Smør. 433 ligeledes af Fadene gennem Tragten, derved at den modsatte Ende lsftedes langsomt ved et Skrneapparat, der flyttedes fra Fad til Fad. Vandafkslingen viste sig imidlertid ikke at fremme Flsdeafscetningen, hvor- imod den gjorde Luften mindre frist og mere fugtig. Den blev derfor snart opgivet. Fadene opstilledes paa store Træskamler, og Mejersterne foretrak efterhaanden at bruge den almindelige Skummeske (Fig. 134) i Stedet for Skummeapparatet. Fadene vare dyre at anskaffe, og tilfredsstillende Resllltat gav de kun, hvor Kælderen var god. Derfor ere de adstillige Steder lagte til Side, og Is- eller Centrifugesystemet indfort, blandt andre Grunde fordi disse to Flodeafsætningssystemer fordrede mindre Plads, hvor den daglige Mælkemængde voksede stærkt. Det er dog ikke usandsynligt, at nogle Gaarde havde været bedre tjente med at bibeholde de destinonfle Fade, hvis Benyttelse, naar de fsrst en Gang ere anflaffede, er meget billig; og de ere altid en god Reserve for et Jsmælkeri, naar Isen slipper op, eller Mælken bliver „tung" (je Side 413). Det var ikke alene de store Gaarde, der indrettede Mcelkekældere. Systemet optoges efterhaanden paa de fleste Bsndergaarde. Her fandt dog hverken Træ- botterne eller de store Jærnfade Indgang, men man benyttede forst udelnkkende Lerfade, dernæst cllkelte Steder smaa, ovale Jærnfade og senere mest alminde- ligt fortinnede Blikfade (fe Fig. 136). Paa de fleste smaa Gaarde viste det sig dog endnu vansteligere og for- holdsvis langt dyrere at tilvejebringe gode Mælkekældere end paa de store Gaarde. Fig. 136. Mælkefad af fortinnet Bbk. Særlig var det paa mange smaa Gaarde galt om Vinteren med. at Mælken vilde fryse, hvoraf fulgte, at man maatte gaa tilbage til at tage Mælken ind i Stuen og stille den paa Hylden under Loftet. At Mælken under saadanne Forhold gav et daarligt Udbytte, var jo naturligt, og dette blev for mange Bonders Vedkommende den afgorende Grund til at slutte sig til Andelsmælkerierne. Disses Fremkomst skete dog nogle Steder mærkværdig sent, og f. Eks. i et Par af de nordligste Landsbyer i Præsto Amt kunde man endnu 1892 finde Mælkefadene under Loftet, ikke alene i en eller anden gammel Særlings Stue, men hos mange, saavel ftørre som mindre Bonder. II. Uoldtvand s systemet. Vanskelighederne ved at faa tilstrækkelig gode og store Mcelkekældere og ved særlig om Sommeren at overkomme Arbejdet snsteliggjorde mange Steder Jndforelsen af et andet System for Flsdeafsætningen, og hertil kom, at Mælkeforbruget til et Pund Smor, der i heldige Tilfælde om Sommeren