Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

434 Snipr. kunde være noget mider 30 Pd. (15 Kg ), nogle Steder, hvor Mælkefejlen „Ost i Floden" (se S. 416) indtraadte, gennem lange og gentagne Perioder kunde stige til 40—50 Pd. (20—25 Kg.) og saaledes syntes at umuliggore en fordelagtig Smorproduktion, medens Professor Segelcke havde paavist, at Fejlen ikke kom til Udvikling, naar Mælken straks efter Malkningen af- koledes ved at sættes i rindende, koldt Vand eller i Isvand. Under disse Forhold vakte Koldtvandssystemet stor Opmærksomhed. Det var en gammel Fremgangsmaade i Orange County i Amerika at opsi den nymalkede Mælk i 20" (ca. 52 Ctm.) hoje Blikspande, som stilledes i nedgravede Bassiner, hvorigennem der blev ledet rindende Kildevand. 36 Timer senere foretoges Skilmningen, og baade Flsde og Skummetmælk var altid frist og velsmagende. I Sverrig optraadte dernæst 1864 Joh. Gust. Swartz, Ejer af Hofgarden ved Vadstena, som en ihærdig Forkæmper for det af ham angivne „Jssystem". Han stillede ogsaa den kovarme Mælk i hoje Blikspande i Vandbassiner; men han brugte Brondvand, som han kom meget Is i; og 1865 hævdede han ved Landbrugsmodel i Malms, at selv om Mælken stod saa hojt som fra Gulvet til Kirkens Hvælving (Diskussionen afholdtes i en Kirke), saa stnlde Floden nok komme op i rigelig Mængde og af fortrinlig Kvalitet, naar blot der kom tilstrækkelig Is i Vandet, saa dette holdtes nede ved 1—4° C.; desuden vilde Skummetlnælken vedblive at være fuldstændig sod og være ganfle udmærket for Osteproduktionen. Disse ny Principper prsvedes 1868 hos Godsejerne Holm paa Lerken- felt og Val en tiner paa Gjeddesdal, saaledes at de ved Landmandsmodet i Kjobenhavn 1869 kunde fremlægge nogle Maaneders Erfaringer ved den af Professor Segelcke indledede Diskussion. Jssystemet var blevet provet og fundet godt, men af Frygt for ikke at kunne staffe Is nok indrettede man Vandmælkerier. Paa Lerkenfelt var der en naturlig Kilde, og paa Gjeddes- dal blev der ved Boring fandet Vand, som i rigelig Mængde steg op til Overfladen. Hvor Vandet kom frem af Jorden, indrettedes et langt Bassin af Cement, hvori Vandet lededes ind ved den ene Ende og bort ved den modsatte. Over Bassinet byggedes et lille Hus, og for 700 Kr. var dermed tilvejebragt en Mælkekælder, hvor hverken Sommervarmen eller Vinterkulden kmrde hindre Flodeafsætningen, og hvorved Arbejdet krmde foregaa aldeles regelmæssigt hver Dag fra Kl. 5 om Morgenen til Kl. 12^/z om Middagen, saaledes at Personalet kunde faa baade Nattero og Middagssovn. Mælke- forbruget til 1 Pd. Smsr stillede sig gunstigere, end man var vant til, og OsteprodUktionen tiltog, idet Skummetmælken var saa ssd, at der kunde til- sættes langt mere Kærnemælk end tidligere. Svenflere og Nordmcend deltog i Diskussionen og paapegede, at de cylindriske Spande burde være ikke 15—18" (ca. 39—47 Ctm.) men kun 9—10" (ca. 231/2—26 Ctm.) i Diameter, at Bassinerne ikke maatte være