Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Scenting as Smvr.
447
til Mælk og Forlagstoj samt Remstrammer og Remflytter. Ssdmælken
hældes op i det runde Trækar, hvorfra den gennem en Hane og et langt
„Tillsbsror" fores til Centrifilgetromlens Bund. Snavs, som uund-
gaaelig folger med Mælken, Udslynges sammen med en Del osteagtigt Stof
og sætter sig som et Lag Slam paa CentrifUgetromlens cylindriste Væg;
og behandles der en ftørre Mælkemængde, kan der udstilles et ret anseligt
Lag afflyeligt Snavs*). Samtidig med at Ssdmcelk lober i Centriftlgen,
bortfsres kontinuerlig (uden Afbrydelse) baade Flsde og SkUmmetmælk
gennem de to bsjede Skllmmersr, der ere faststruede paa Dækpladen, og af
hvilke, som paa Tegningerne (Fig. 144—146) antydet, Skummetmcelksroret
ved en Skrnemotrik kan fores noget frem og tilbage, saaledes at man endog
nnder Arbejdet, hvad Djeblik man vil, kan tage mere eller mindre Skummet-
mælk og derved variere saavel Forholdet mellem Mængden af Flode og
Skummetmælk, som selve Flodens Konsistens.
Da Forholdet 1880, paa den Tid Centrifugerne begyndte at finde Anvendelse paa
enkelte Herregaarde, jo var saaledes, at hver Landmand producerede Smør for sig, blev
det straks et Sporgsmaal af allerstørste Betydning, om Centrifuger med Fordel
kunde anvendes, hvor man ikke havde Dampkraft: thi de mere besindige Land-
mænd vare betænkelige ved at paafore sig de store Udgifter til Anskaffelse og Drist af
Dampanlæg, medens man paa den anden Side nærede Frygt for, at den uundgaaelige
Mangel paa jævnt Træk ved Hestekraft skulde være skæbnesvanger for en god
Centrifugering. Derfor anstillede Docent Fjord en stor Mængde sammenlignende Forsog
inellem Smorudbyttet fra Centrifuger, drevne dels ved Dampkraft, dels ved Hestekraft
ise Fig- 145 og 148), og som Hovedresultat af disse Forsog fastslog han:
at Hestekraft virker
lige saa heldig som
Dampkraft ved Flo-
dens Udskillelse ved
Centrifuger, og
at den lille Magle-
kilde-Centrifuge, rig-
tig opstillet, gaar saa
let, at den kan træk-
kes af en spinkel Hest
(eller en Stud), og alt-
saa at Centrifugesyste-
met godt kan indfores
i mindre Mcelkerier,
uden at det af denne
Grund bliver nod ven-
digt atanskaffe Damp-
maskinemed Tilbehør.
Fig. 145. Burmeister & Wain's B Centrifuge,
trukken ved Hestekraft.
*) Centrifugemælken bliver derved renere end anden Skummetmælk. Docent Fjord
skriver herom: „Ved Centrifugeringen udflynges der af Mælken og sætter sig paa
Centrifugen en afskyelig slimet og snavset Masse, der i den fugtige Tilstand, hvori