Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Scenting as Smvr. 447 til Mælk og Forlagstoj samt Remstrammer og Remflytter. Ssdmælken hældes op i det runde Trækar, hvorfra den gennem en Hane og et langt „Tillsbsror" fores til Centrifilgetromlens Bund. Snavs, som uund- gaaelig folger med Mælken, Udslynges sammen med en Del osteagtigt Stof og sætter sig som et Lag Slam paa CentrifUgetromlens cylindriste Væg; og behandles der en ftørre Mælkemængde, kan der udstilles et ret anseligt Lag afflyeligt Snavs*). Samtidig med at Ssdmcelk lober i Centriftlgen, bortfsres kontinuerlig (uden Afbrydelse) baade Flsde og SkUmmetmælk gennem de to bsjede Skllmmersr, der ere faststruede paa Dækpladen, og af hvilke, som paa Tegningerne (Fig. 144—146) antydet, Skummetmcelksroret ved en Skrnemotrik kan fores noget frem og tilbage, saaledes at man endog nnder Arbejdet, hvad Djeblik man vil, kan tage mere eller mindre Skummet- mælk og derved variere saavel Forholdet mellem Mængden af Flode og Skummetmælk, som selve Flodens Konsistens. Da Forholdet 1880, paa den Tid Centrifugerne begyndte at finde Anvendelse paa enkelte Herregaarde, jo var saaledes, at hver Landmand producerede Smør for sig, blev det straks et Sporgsmaal af allerstørste Betydning, om Centrifuger med Fordel kunde anvendes, hvor man ikke havde Dampkraft: thi de mere besindige Land- mænd vare betænkelige ved at paafore sig de store Udgifter til Anskaffelse og Drist af Dampanlæg, medens man paa den anden Side nærede Frygt for, at den uundgaaelige Mangel paa jævnt Træk ved Hestekraft skulde være skæbnesvanger for en god Centrifugering. Derfor anstillede Docent Fjord en stor Mængde sammenlignende Forsog inellem Smorudbyttet fra Centrifuger, drevne dels ved Dampkraft, dels ved Hestekraft ise Fig- 145 og 148), og som Hovedresultat af disse Forsog fastslog han: at Hestekraft virker lige saa heldig som Dampkraft ved Flo- dens Udskillelse ved Centrifuger, og at den lille Magle- kilde-Centrifuge, rig- tig opstillet, gaar saa let, at den kan træk- kes af en spinkel Hest (eller en Stud), og alt- saa at Centrifugesyste- met godt kan indfores i mindre Mcelkerier, uden at det af denne Grund bliver nod ven- digt atanskaffe Damp- maskinemed Tilbehør. Fig. 145. Burmeister & Wain's B Centrifuge, trukken ved Hestekraft. *) Centrifugemælken bliver derved renere end anden Skummetmælk. Docent Fjord skriver herom: „Ved Centrifugeringen udflynges der af Mælken og sætter sig paa Centrifugen en afskyelig slimet og snavset Masse, der i den fugtige Tilstand, hvori