Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
448
©mør.
Mange forskellige Sporgsmaal om Centrifugernes rette Brng bleve
dernæst i Lsbet af nogle Aar belyste ved de Fjord'ske Forsog. Det blev
paavist, hvor vigtigt det er, at Igangsætningen og Standsningen af Skum-
ningen udfores paa rette Maade, for at man kan sikre sig, at Centrifugens
„forste" og „sidste" Indhold bliver stummet lige saa rent som den ovrige
Del af Mælken. Der blev gjort opmærksom paa, at Tilstromningen af ssd
Mælk for en Ökonomist Drifts Skyld maa vcere regelmæssig, saaledes at der
hvert øjeblik tilføres Centrifugen jnst den Mængde Mælk, som den formaar
at stumme, og for at Mælkevædstens forskellige Hojde i Tillsbskarret ikke flal
forhindre Tillsbets Regelmæssighed, konstruerede Docent Fjord den senere
almindelig benyttede „Tillobstragt" (se Fig. 14b 1).
Talrige Forssg med nøjagtige Vejninger af Smsrmængden og analytiste
Undersogelser af Skummetmælken bekræftede den Lov, at en Centrifuges
Evne til at udskille Floden af Mælken, i det mindste meget nær,
vokser eller aftager i samme Forhold som Hastighedens Kvadrat.
Der opnaaedes saaledes meget nær samme Smsrudbytte og samme Renstum-
ning, hvad enten der med en Hastighed* *) af 2400 Omdrejninger i Minuttet
skummedes 450 Pd. (225 Kg.) i Timen, eller med 1950 Omdrejninger stum-
medes 297 Pd. (148y2 Kg.), eller med 3000 Omdrejninger stummedes 703
Pd. (35iy2 Kg.).
Centrifugerne viste sig vel at kunne renstnmme tung Mælk, men Tillsbet
maa vcere noget mindre end ved Skumning af normal Mælk. (Centrifuger
med Sknmmersr kunne stumme koldtung Mælk uden Opvarmning, men i
Centrifuger af andre Konstruktioner bliver Floden for tyk, og Skumningen
Ufuldstændig. Opvarmes den kolde Mælk derimod forinden Skumningen til
Kovarme (35—40° C), stummes den af alle Centrifuger lige saa let og lige saa
fuldstændig ren som normal, nymalket Mælk, og dette Resultat af Forsogene
foranledigede, at det hurtig overalt blev almindeligt, særlig hvor man arbej-
den udstilles, har udgjort indtil 0,15 pCt. af den sode Mælks Nægt (0,04 pCt. i tør
Tilstand). Selv om man ser bort fra den Del af denne Masse, der oprindelig har
været i Mælken, saa forekommer det mig, at under alle Omstændigheder maa det
betragtes som en Fordel for den centrifugerede Mælk, at det Snavs, der ved Malk-
ningen tilfores Mælken fra Koernes Yver og Hale, atter udslynges ved Centrifuge-
ringen. Prover af denne snavsede Masse, der ere blevne indsendte til Laboratoriet
i lukkede og isaskolede Glas, have, ved straks efter Ankomsten at være blevne under-
søgte, vist sig rige paa mikroskopiske levende Organismer og ere ved Henstand hurtig
gaaede i stinkende Forraadnelse."
*) Disse Forsog foranledigede, at Docent Fjord stcerkt tilraadede ved alle Centrifuger
at benytte „Remstrammer" for at modarbejde Glidning af Remmen (eller Snoren)
samt advarede mod at bestemme Hastigheden ved Beregning efter Remskivernes
Dimensioner; thi en paalidelig Bestemmelse af Hastigheden faas alene ved direkte
Tcelning af selve Centrifugeakselens Omdrejninger (se „Mælkeribruget i Danmark"
S. 343).