Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
448 ©mør. Mange forskellige Sporgsmaal om Centrifugernes rette Brng bleve dernæst i Lsbet af nogle Aar belyste ved de Fjord'ske Forsog. Det blev paavist, hvor vigtigt det er, at Igangsætningen og Standsningen af Skum- ningen udfores paa rette Maade, for at man kan sikre sig, at Centrifugens „forste" og „sidste" Indhold bliver stummet lige saa rent som den ovrige Del af Mælken. Der blev gjort opmærksom paa, at Tilstromningen af ssd Mælk for en Ökonomist Drifts Skyld maa vcere regelmæssig, saaledes at der hvert øjeblik tilføres Centrifugen jnst den Mængde Mælk, som den formaar at stumme, og for at Mælkevædstens forskellige Hojde i Tillsbskarret ikke flal forhindre Tillsbets Regelmæssighed, konstruerede Docent Fjord den senere almindelig benyttede „Tillobstragt" (se Fig. 14b 1). Talrige Forssg med nøjagtige Vejninger af Smsrmængden og analytiste Undersogelser af Skummetmælken bekræftede den Lov, at en Centrifuges Evne til at udskille Floden af Mælken, i det mindste meget nær, vokser eller aftager i samme Forhold som Hastighedens Kvadrat. Der opnaaedes saaledes meget nær samme Smsrudbytte og samme Renstum- ning, hvad enten der med en Hastighed* *) af 2400 Omdrejninger i Minuttet skummedes 450 Pd. (225 Kg.) i Timen, eller med 1950 Omdrejninger stum- medes 297 Pd. (148y2 Kg.), eller med 3000 Omdrejninger stummedes 703 Pd. (35iy2 Kg.). Centrifugerne viste sig vel at kunne renstnmme tung Mælk, men Tillsbet maa vcere noget mindre end ved Skumning af normal Mælk. (Centrifuger med Sknmmersr kunne stumme koldtung Mælk uden Opvarmning, men i Centrifuger af andre Konstruktioner bliver Floden for tyk, og Skumningen Ufuldstændig. Opvarmes den kolde Mælk derimod forinden Skumningen til Kovarme (35—40° C), stummes den af alle Centrifuger lige saa let og lige saa fuldstændig ren som normal, nymalket Mælk, og dette Resultat af Forsogene foranledigede, at det hurtig overalt blev almindeligt, særlig hvor man arbej- den udstilles, har udgjort indtil 0,15 pCt. af den sode Mælks Nægt (0,04 pCt. i tør Tilstand). Selv om man ser bort fra den Del af denne Masse, der oprindelig har været i Mælken, saa forekommer det mig, at under alle Omstændigheder maa det betragtes som en Fordel for den centrifugerede Mælk, at det Snavs, der ved Malk- ningen tilfores Mælken fra Koernes Yver og Hale, atter udslynges ved Centrifuge- ringen. Prover af denne snavsede Masse, der ere blevne indsendte til Laboratoriet i lukkede og isaskolede Glas, have, ved straks efter Ankomsten at være blevne under- søgte, vist sig rige paa mikroskopiske levende Organismer og ere ved Henstand hurtig gaaede i stinkende Forraadnelse." *) Disse Forsog foranledigede, at Docent Fjord stcerkt tilraadede ved alle Centrifuger at benytte „Remstrammer" for at modarbejde Glidning af Remmen (eller Snoren) samt advarede mod at bestemme Hastigheden ved Beregning efter Remskivernes Dimensioner; thi en paalidelig Bestemmelse af Hastigheden faas alene ved direkte Tcelning af selve Centrifugeakselens Omdrejninger (se „Mælkeribruget i Danmark" S. 343).