Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Kærniilg of émøt. 453 Kobenhavn og overgik med denne et Par Aar senere til „Aktieselskabet Koefoed & Hauberg". gig. 150 er en Gennemsnitstegning af Koefoed & Hauberg's Centrifuge, for hvilken det er særlig karakteristisk, at Akselen foroven har en halvkugleformig Udvidelse, paa hvilken Skummekuglen hænger lost, saa at den under Gangen frit kan soge sin Ligevægtsstilling. Centrifugen tilvirkes i flere forskellige Størrelser saavel til Damp som til Heste og Haand- kraft, og af mange Brugere roses den saavel for sin Simpelhed som for sit lille Kraftforbrug. Sammenlignende Skumningsforssg, som Docent Fjord et helt Aar igennem anstillede paa Ourupgaard, maa her nævnes som en væsentlig medvirkende Aarsag til, at det store Flertal af Landmænd saa hurtig, som Tilfældet var, fik Øjnene op for Centrifugesystemets Fordelagtighed i Sammenligning med de ældre Skumningssystemer. Saavel Gaardens Mælk som den fra mindre Land- brUgere indksbte Mælk var Aj Genstand for daglige For- pa sog paa den Maade, at hver af disse to Slags blande- des for sig i et stort Kar, hvoraf 400 Pd. (200 Kg.) daglig Udvejedes til Sknm- 3.M ning paa Centrifugen, og 50Pd. (25Kg.) til hvert af de andre Systemer „Kær- ning af Mælk", „Is 34 ' Timer", „Is 10 Ti- mer" og „Vand 10° C., 34 Timer". For den kobte Mælk viste Centn- fugesystemet sig de andre langt overlegent, og at dette om end i mindre Grad ogsaa var Tilfældet for Gaardens Mælk, anflneliggsres i hosstaaende grafifle Fremstilling, hvor „Is 10 Timer" og „Vand" helt er udeladt, fordi de viste sig at give et utilfredsstillende lille Smorudbytte, og hvor Bolterne ere anvendte i Efteraarsmaanederne i Stedet for Jsafksling i 34 Timer. Be- mærkes maa det, at Kurven for „Kcerning af Mælk" (fe S. 430) hele Tiden ligger over Js-Bsttekurven; men den ligger dog betydelig lavere end CentrifUgekurven. Det store Smorndbytte ved Centrifilgesystemet fremfor ved de andre Systemer skyldes god Rensknmning, idet Centri- fugemcelken i Gennemsnit kun indeholdt 0.14 pCt. Fedt. I Praksis viste det sig imidlertid snart, af hvor stor Betydning det var, at Centrifugesystemet ikke alene Udmærkede sig ved paa Mælkens Produktions- sted at kunne flaffe det stsrst mulige Smorudbytte ud af Mælken. For det store Flertal af de danske Landbrugere var det af endnu ftørre Betydning, at Centrifugerne formaa ogsaa at fremskaffe det store Smorudbytte af den koldtunge, sammenkorte Mcelk; thi alene derved MUliggjordes Benyt- 29*