Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kærniilg of émøt.
453
Kobenhavn og overgik med denne et Par Aar senere til „Aktieselskabet Koefoed &
Hauberg".
gig. 150 er en Gennemsnitstegning af Koefoed & Hauberg's Centrifuge, for hvilken
det er særlig karakteristisk, at Akselen foroven har en halvkugleformig Udvidelse, paa hvilken
Skummekuglen hænger lost, saa at den under Gangen frit kan soge sin Ligevægtsstilling.
Centrifugen tilvirkes i flere forskellige Størrelser saavel til Damp som til Heste og Haand-
kraft, og af mange Brugere roses den saavel for sin Simpelhed som for sit lille
Kraftforbrug.
Sammenlignende Skumningsforssg, som Docent Fjord et helt Aar igennem
anstillede paa Ourupgaard, maa her nævnes som en væsentlig medvirkende
Aarsag til, at det store Flertal af Landmænd saa hurtig, som Tilfældet var,
fik Øjnene op for Centrifugesystemets Fordelagtighed i Sammenligning med de
ældre Skumningssystemer. Saavel Gaardens Mælk som den fra mindre Land-
brUgere indksbte Mælk var Aj
Genstand for daglige For- pa
sog paa den Maade, at hver
af disse to Slags blande-
des for sig i et stort Kar,
hvoraf 400 Pd. (200 Kg.)
daglig Udvejedes til Sknm- 3.M
ning paa Centrifugen, og
50Pd. (25Kg.) til hvert af
de andre Systemer „Kær-
ning af Mælk", „Is 34 '
Timer", „Is 10 Ti-
mer" og „Vand 10° C., 34 Timer". For den kobte Mælk viste Centn-
fugesystemet sig de andre langt overlegent, og at dette om end i mindre Grad
ogsaa var Tilfældet for Gaardens Mælk, anflneliggsres i hosstaaende grafifle
Fremstilling, hvor „Is 10 Timer" og „Vand" helt er udeladt, fordi de
viste sig at give et utilfredsstillende lille Smorudbytte, og hvor Bolterne ere
anvendte i Efteraarsmaanederne i Stedet for Jsafksling i 34 Timer. Be-
mærkes maa det, at Kurven for „Kcerning af Mælk" (fe S. 430) hele
Tiden ligger over Js-Bsttekurven; men den ligger dog betydelig lavere
end CentrifUgekurven. Det store Smorndbytte ved Centrifilgesystemet
fremfor ved de andre Systemer skyldes god Rensknmning, idet Centri-
fugemcelken i Gennemsnit kun indeholdt 0.14 pCt. Fedt.
I Praksis viste det sig imidlertid snart, af hvor stor Betydning det var,
at Centrifugesystemet ikke alene Udmærkede sig ved paa Mælkens Produktions-
sted at kunne flaffe det stsrst mulige Smorudbytte ud af Mælken. For det
store Flertal af de danske Landbrugere var det af endnu ftørre Betydning,
at Centrifugerne formaa ogsaa at fremskaffe det store Smorudbytte af den
koldtunge, sammenkorte Mcelk; thi alene derved MUliggjordes Benyt-
29*