Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

454 émøt. teljen af de smaa Kvægholds Mælk til fordelagtig Produktion af Eksportsmor. Samtidig med at Brugere af ftørre Landejendomme op- stillede Centrifuger til Damp- eller Hestekraft, opstod der 1881 og folgende Aar talrige Fællesmcrlkerier, der kobte de omboende mindre Kvægholderes Mælk. Mange af disse Fcellesmælkerier maatte vel af forstellige Grunde, saasom daarligt Anlæg, manglende Driftskapital, dyr Mælketransport, Mælke- forfalskninger, ufordelagtig Anvendelse af Skummetmælken m. m., indstille Virksomheden, men Andelsmcelkerier*) fremkom i desto ftørre Mængde. Mange af disse havde i Begyndelsen fim faa Andelshavere, men de omboende Bonder, der selv producerede „(Smør i Botter", bleve snart opmærksomme paa, at Andelsmælkerierne fik baade mere Smsr af Mælken og hsjere Smorpriser, og mange tovede derfor ikke med at slutte sig til det nærmeste Mælkeri eller- skyndte sig at faa et andet oprettet. Det forste Andelsmælkeri begyndte sin Virksomhed 1882 i Hjeding ved Varde under Bestyrer Stilling Andersens Ledelse. Snart fandt det Efterligninger hist og her, og da det viste sig, at Husmandens Mælk nu pr. Pd. blev lige saa meget værd som Herre- gaardsmcelken, sluttede de mindste Kvcegholdere sig hurtigt sammen om Andelsmælkerierne. De smaa Hjemmeproduktioner af Bottesmor, der for en Del solgtes paa Torvene, men for slorste Delen afsattes til „Smorpakkerierne", tog stærkt af i Antal; det ene lille Botte- eller Vand-Mælkeri ophorte ester det andet. Men snart gik Udviklingen videre. Mange Producenter nied smaa Centrifuger, der slog Smor i Dritler eller Fjerdinger og producerede 1 eller 2 saadanne ugentlig, saa stadig Andelsmælkerierne faa bedre Smor- pris, end de selv opnaaede, medens Driftsudgifterne pr. Pd. Smor oftest vare mindst paa Andelsmælkerierne, og lidt efter lidt sluttede de sig derfor til disse, og i de senere Aar har man set mange Herregaarde endog med over 100 Koer og eget Damp- centrifugemælkeri, snart fordi „Centrifugen var slidt", eller „Kulforbruget for stort", snart af „andre Grunde", melde sig ind som Andelshavere, saaledes at de store Mcelkerier med de mest arbejdsdygtige Centrifuger ere tagne til baade i Størrelse og Antal, medens ikke alene de smaa, men ogsaa de mellemstore Mælkener blive færre og færre. Eksporten af ompakket Bottesmor saavel som af smaa Herregaardsmcerker er næsten ophort, og de smaa Hjemmeproduktioner ere efterhaanden blevne saa saa, at de kunne afsættes til forholdsvis god Pris herhjemme. Flodemælkerier kaldes de Fcelles- eller Andelsmælkerier, der alene modtage Floden til Oparbejdning til Smor, medens Skumningen foregaar hos Mælkeproducenterne, og disse beholde Skummetmælken hjemme. Kun under særlige lokale Forhold kunne Flode- mælkerier have deres Berettigelse, fordi de have de to Fordele, at Transporten af Floden er lettere end Transporten af Mælken, og at Skummetmælken forbliver i frisk Tilstand i Hjemmet. Naar det derimod fra Tid til anden af Deltagere i Flodemælkerier fremhæves, at der er flere andre store Fordele, saasom, at Anlægget er billigt, og at Driften er billig, aa skyldes disse Paastande Misforstaaelser og Mangel paa Kendskab til fyldestgørende Regnskaber. Skal Skumningen ivcerkscettes efter Botte-, Vand- eller Jssystemerne, bliver Smorudbyttet lille, og Smorkvaliteten oste mangelfuld, og skal Mælken centrifugeres, saa- ledes at hver Mælkeproducent maa have sin egen Centrifuge foruden Skumningslokale med Vandbassin m. ni., vil dette hvert Sted koste 300—500 Kr. eller mere, saa at den ') Se „And els mælke rier" as Bernhard Boggild, 1887, P. &. Philipsens Forlag.