Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kcerniiig af @ntpr. 455 samlede Anlægssunr for et stort Antal Andelshavere bliver meget stor. Dristsndgisterne paa Mælkeriet blive vel tilsyneladende smaa, men den megen Haandkraft til at skumme to eller tre Gange daglig og derefter rengøre Centrifugerne nt. nt. vil, ret vurderet, være langt dyrere end almindelige Mcelkeriers Udgift til Danrpkraft og Rengøring, hvortil kommer, at de mange Haandcentrifuger ofte ville undlade at stumme rent, uden at Fejlen bemærkes, og at Bestemmelsen af Flodens Værdi ved Aflevering til Mælkeriet vil være vanskelig at afgøre retfærdig, samt at Smorrets Kvalitet ikke kan ventes som Regel at være fin, fordi Floden hos flere eller færre af Leverandørerne vil forurenes, om ikke af andet, saa af Luften i Lokalet, hvor Skumningen foregaar. V. Flodens Behandling for Glrrmngen. Som Regel syrnes Floden forinden Kærningen, fordi man faar et j tørre Smsrudbytte (c. 4 pCt.) ved Kcerning Flode i sod eller halvsur Tilstand, og end mere fordi en heldig Syrning af Floden giver Smsrret forøget Vel- lugt og Velsmag. I de gamle Bsttemcelkeriers Tid foregik om Sommeren Flodens Syr- ning for en Del forinden Skumningen og fuldendtes hurtig af sig selv i Flode- tsnden (Fig. 152). Om Vinteren frem- mede man Syrningen ved Tilsætning af Kærnemælk og Opvarmning, enten ved Henstilling af Flodetonden paa et lunt Sted eller ved Indblanding af kovarm, nymalket Mælk. — I Vand- og Js- mælkerierne fik man derimod hele Aaret rimdt ved Skumningen ssd Flode, og af passende sur Flode end af samme Fig. 152. Flodetonder af Egetræ. det blev derfor en særlig Opgave af stor Betydning, at tilvejebringe en god Syrning. Denne bestaar hovedsagelig i en Mælkesyregæring, en ved Bak- teriers Virksomhed fremkaldt Omdannelse af Mælkesukker til Mælkesyre. Ved talrige Underssgelser i bakteriologiste Laboratorier saavel her i Landet som i Udlandet er det i de senere Aar godtgjort, at der findes mange forskellige Mcelkesyrebakterier, hvoraf hver enkelt kan benyttes til Flodens Syrning. Mange af disse ere blevne dyrkede i Laboratorierne, og Kulturer af nogle af dem (enten i Mælk eller andre Næringsemner) forhand- les nu, ledsagede af Brugsanvisninger, for at benyttes til Fremstilling af Syrevcekker paa Mælkenerne. Da det forst er i de senere Aar, at Bakteriekulturer ere komne i almindelig An- vendelse, have Mælkerierne hidtil maattet hjælpe sig med andre Syre væk kere, hvorved forstaas en paa Syrebakterier rig Mcelkevcedske, der tilsættes Floden for at fremkalde