Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 Smjsr. Da det for Smsrrets senere Konsistens og Udseende er af stor Betyd- ning, at særlig den forste Aftrykning af Kærnemælken kan foregaa saa lem- peligt som muligt, saaledes at stsrste Parten af Kærnemælken fjernes, uden at Smsrret bliver fedtet, hvad specielt Smsrret af pasteuriseret Flode meget let bliver paa dette Tidspunkt, maa det anbefales som en praktisk Frem- gangsmaade ikke straks at bringe Smsrret paa Wltemaskinen, men fmst at vælte det fra Smmbaljen Ud i Smsrtruget, hvor Kærnemælken kan lsbe fra, idet Smsrret forsigtig trykkes sammen i passende Stykker for at bringes paa JEltemastinen, og der gives nogle faa Tryk, eller for direkte at lægges tilbage i Baljen for at vejes. Saltningen af Smsrret tjener til at fremme Bortæltningen af Kærne- mælken, forøge Holdbarheden og give Smsrret mere Smag. Godt Smor- salt maa ikke alene være af stor Renhed, d. v. s. være smukt hvidt med stort Indhold af Klornatrium og kun lille Indhold af andre Salte, det maa tillige frembyde en stor Overflade for Smsrrets Paavirkning og hurtig op- lose sig til store Lagedraaber. Det maa derfor bestaa af smaa, lave, tynd- væggede, hule, firsidede Pyramider, og det maa ikke indeholde haarde, ter- ningeformige Korn eller fint Pulver i synderlig Mængde. Tidligere var det altid Tilfældet, at Saltet tilsatles „paa Slump", men ved Professor Segelckes Bestræbelser blev det efterhaanden almindeligt, at Saltet afmaaltes i Forhold til Smsrrets Vægt. Nu er Arbejdsmaaden i alle velordnede Mælkener saaledes, at Smsrret vejes, efter at stsrste Delen af Kærnemælken er trykket af i Smsrtrnget eller paa Masiinen. Derefter af- maales den beregnede Saltmængde (i Regelen 3—5 Maal- Kvint pr. Pd. (Vs Kg.) Smsr) i et Maaleglas (Fig. 164) og tilsættes det vejede Parti Smor, efterhaanden som 150 too 50 Fig 164. Glas til det bringes paa Maskinen, hvor det, efter at være gaaet Afmaaling af een Gang Under Valsen, saltes og dernæst atter bringes Salt. et Par Gange under Valsen. Mængden af Salt bor afpasses efter Koderens Fordring og Smag. Som Regler kan dog nævnes, at jo længere Tid ©mørret stal opbevares, desto stærkere bor det saltes, og jo mere (Smørret mangler i at være fint, desto mere Salt bor der tilsættes for at dække Mangelen. Og fremhæves maa det, at en betydelig Del af det tilsatte Salt atter gaar bort med Lagen, forinden Smørret er færdig behandlet; tilsættes f. Eks. 4 Maal- Kvint Salt pr. Pd. Smør, vil dette ved en senere kemifl Analyse oftest futt have et Indhold af 1.5—2.0 pCt. Salt. Naar Saltet er indæltet, sial Smsrret henligge nogen Tid, for at Saltet kan komme til at oplsse sig, og for at Smsrret igen kan blive saa fast, at man atter ved at slaa Smsrret i Truget eller behandle det paa Maskinen kan faa en Tel Kærnemælk og Lage fjernet. Under denne Hen- liggen er det formaalstjenligt at benytte den tidligere paa Herregaarde al-