Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

470 Smøt. ducenter anvende dog næsten udelukkende Bsd korarbejde lil Emballage for Smsrret. I de smaa Hjemmemcelkerier benyttedes gronne eller gule Botter mærkede med Producentens Navnetræk til Forsendelse til Torvet eller Hokerens Butik og ligeledes til de store private Forbrugere og til Eksportpakkerierne, hvorfra Bolterne straks toges hjem igen for atter at fyldes. Benævnelserne Bsttesmor og Bsndersmsr brugtes derfor i Flæng for at betegne Pro- duktionerne fra mindre Mælkerier, der bestod af Uensartede og for den stsrste Del mindre fine og fejlfulde Varer. I alle ftørre Mælkener har det lige fra de holstenste Mælkerifolks Tid været brugt at slaa Smorret i Fustager af Bogetrce med Pilebaand, der efter Prodnktionens Storrelse eller Ksberens Vnske vare Dritler, Fjer- dinger eller Ottinger, henholdsvis paa 742/3/ 56 og 28 Pd. (37^g, 28 og 14 Kg.) Netto, idet en Tonde Smsr er 224 Pd. (112 Kg.) Nettovægtens Nsjagtighed har dog altid været meget mangelfllld, og om nogen bestemt Taravægt har der aldrig været Enighed, om end de engelste Ksbere af og til frem- hæve ønskeligheden og Hensigts- mæssigheden af en saadan. Med den stigende Smsrproduktion, der fremkaldtes af Andelsmælkerierne, kom der dernæst en Tilbsjelighed Sig. 166. Et Smert« og en Tr<rk°tt° til at lade Dritlerne blive ftørre til Pakning af Smor. og ftørre, og man begyndte endog at tale om Halvtsnder; men efter Ksbernes Ønjfe anvende dog nu næsten alle ftørre Mælkener Træer*) paa omtrent 101 y2 Pd. Netto (112 engelske Pd. 503/4 Kg.) og af det i Fig. 166 afbildede Udseende. Hvad der særlig har Betydning, er, at Træet ikke maa vcere ftørre, end at en Mand kan bcere det, og at Formen er saaledes, at det er let at „strippe". De engelske Detailhandlere tage nemlig en Drittel frem ad Gangen; den oberste Halvdel af Baandene slaas af, Laaget tages bort, Sta- verne bojes tilbage, og Træet vendes om, saaledes at den bare Smsrklump kommer til at staa paa en Brik paa Diskens Marmorplade, hvor den bor tage sig godt ud. Derfor bor det stadig overholdes paa Mælkenerne, at *) Disse Træer gaa med Smorret til England, hvorfra de ikke returneres, saa at der paa denne Maade eksporteres aarlig en ret betydelig Mængde dansk Bogetree (800,000 Træer å 15 Pd.). Mærkeligt nok er Flertallet af Baandene ikke danske; de ere indforskrevne fra Tyskland og Holland, hvor Baandpil dyrkes i stor Mængde.