Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

SmprbedMmelse og Smprsejl. 475 som var oliet, sildet og harskt. Om Vinteren var stsrste Delen af Smorret Haardt, tørt eller bittert formedelst daarlig Fodring, eller det var ruget og simpelt formedelst mangelfulde Lokaler og ukyndig Be- handling. Om Foraaret var det en Delikatesse at faa Grcrssmsr. Alene nogle Herregaarde kunde stadig levere velbehandlet Smsr, og hos mange ProdUcenter var endog de bedste Maaneders Produkt Wvredsmsrret) vel en kraftig og solid, men ingenlunde nogen fin Vare. Efterhaanden som Fodringen af Kserne blev bedre, og der Udbredtes Kendskab til de af Professor Segelcke indforte bedre Arbejdsmaader, bleve de mest grove Smsrfejl vel sjældnere; men saa længe store og smaa Koholdere Landet rimdt hver stulde lade sin Mælk oparbejde i Hjemmet, blev nok en Del af Herregaardenes og nogle af de mindre Landejendommes Smsr en fin Vare, men det store Antal af Producenternes Smor vedblev at være Uens- artet og oftest mangelfuldt, saa at det knn opnaaede forholdsvis saa smaa Priser, at det formentes ikke at være rentabelt at lægge sig efter ftørre Mælkeproduktion. Omslag i Forholdet kom førft med Centrifugerne og særlig med Andelsmælkerierne. Disses Produkt viste sig snart at kunne maale sig med Herregaardssmorret, og i det sidste Par Aar have mange af de tidligere mest renommerede Herregaardsmcerker haft ondt ved at maale sig med Smorret fra de veldrevne Andelsmcelkerier, der fremkommer som en ensartet og fin Vare Aaret rnndt. Det er dog endnU langt fra, at alt dansk Smor er saa godt som onfleligt. Tet er vel sjældent at træffe Mærker med Afsmag formedelst overdreven Anvendelse af et eller andet Foderemne, eller som ere simple og daarligt behandlede hele Aaret randt; men der er stadig mange Mærker, der af og til ere mangelfulde. Om Vinteren ser man endnU saavel skjoldet som lagdelt og farveplettet Smor, om Sommeren ere mange Mærker blode, og særlig Foraar og Efteraar træffes endnu oliet og oliesurt Smsr, ligesom adskillige Mejerster endnu have stor Vanstelighed ved at undgaa enten at faa Smorret tykt og fedtet eller at faa det lost og for lageholdigt. Den for det danfle Smsr i øjeblikket mest karakteristiske og hyppigste Fejl er dog ubetinget den, der almindelig betegnes som „urent og lidt bittert". Denne skyldes sandsynligvis oftest, at en uforholdsmæssig stor Del af Mælken er daarlig ved Jndvejningen, og Andelshaverne bor derfor vide, at det fortrinsvis ofte er hos dem, at Fejlen maa ssges, naar der stal raades Bod paa en tilstedeværende Mangel ved Smorrets Kvalitet.