Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

488 hvis Skorpe de *) Se Beretning fra Statens lokale Mejerikonsulent P. B. Segelcke for Aaret 1893. S.125. Fig-185. En Ostesoger. og derved skonne, om Osten indvendig er tæt og ensartet. Ved Brugen af Ssgeren ser man endvidere, at Ostehandleren ikke iwjes med at se, lugte til og smage paa Prsven; men han bryder Provens nederste Spids af og trykker og ælter denne mellem Fingrene for derved at stonne, om Fedmen og Konsistensen er, som det onfles. Under Lagringen maa Osten beflyttes ikke alene mod Træk, Frost og Solvarme, men ogsaa mod Mider og Maddiker; thi disses Angreb er altid til Skade, hvorimod Skimmels og Bakteriers Nærværelse er onstelig eller nodvendig for at opnaa en god Vare. Mider henhsre til Edder- koppernes Klasse. De angribe fortrinsvis de tørre Oste, omdanne til et gulbrunt Stov. Mideangreb modarbejdes ved Renlighed og hyppig Kalkning af Lokalet. Hver enkelt Ost strabes og vadstes med Kalkvand*), hvorefter de holdes rene med skarpe Borster. Maddiker ere Ostefluelarver. De hjemsoge fortrinsvis de fedeste og blödeste Oste. Fluen lægger en lille Dynge LEg paa Osten, og efter faa Dages Forlob kommer der heraf Orm, som æde sig lige ned i Osten. Svind eller Vægttab finder altid Sted under Lagringen. Vand og flygtige Omdannelsesprodukter dampe bort, og en Del ædes af Mider og Maddiker. For al- mindelig Skummetmælksost kan Svindet være 10—12 pCt., naar den sælges frisk (c. 1 Maaned gammel), og 20—25 pCt., naar den sælges lagret (6—9 Maaneder gammel). Sommeroste svinde i Regelen mere end Vinteroste. Svindet modarbejdes ved passende Fugtighed i Lo- kalerne og omhyggelig Beflyttelse af Osten mod Mider og Maddiker. C. Forskellige Ostesorter. Der maa stelnes mellem fed, halvfed og mager Ost, eftersom Mælken har været nymalket, halvstummet eller renflummet, og der flelnes igen mellem Ost af haandskummet Mælk og Centrifngeost; men der tales ogsaa om blsde Oste i Modsætning til faste, og der flelnes mellem Oste med tæt og Oste med pibet Masse. I Handelen saavel som i daglig Tale anvendes disse Betegnelser dog kim forholdsvis lidt. De fleste Oste betegnes efter deres Produktionssted eller det Sted, hvor den paagældende Ostningsmaade forst har været anvendt, og dertil fojes maafle et Tillægsord, som angiver Mælkens Kvalitet eller det virkelige Prodnktionssted. Halvfed, dansk Svejtserost betegner